Aktuelt
Lægeformand: Stadig for få læger i ledelsen efter justering af reform
Lægeforeningen formand, Andreas Rudkjøbing.
20. feb. 2019
3 min.
I dag lyder startskuddet for de politiske forhandlinger om sundhedsreformen.
Op til dagen har regeringen præsenteret nogle justeringer af reformen i forhold til det oprindelige udspil, der kom den 15. januar. Justeringerne kommer efter møder med en række sundhedsorganisationer- og aktører m.v.
Men det er dog ikke justeringer, der gør Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, mere begejstret for reformudspillet generelt.
”Der er lagt op til, at der skal være foruroligende få læger i ledelserne af de 21 nye sundhedsfællesskaber, de nye forvaltninger og i Sundhedsvæsen Danmark. Disse nye organer skal være omdrejningspunkter i sundhedsvæsenet, men kun ét ud af seks medlemmer af bestyrelsen for de sundhedsforvaltninger, der afløser regionerne, skal have ”stærke sundhedsfaglige kompetencer”. Men kerneopgaven er trods alt at behandle syge mennesker, og det skulle gerne afspejles i form af solid lægelig repræsentation i ledelserne og bestyrelserne. Den nye version af sundhedsfællesskaberne ændrer ikke på det problem,” siger han.
Svag konstruktion
Ifølge diverse medier har ændringerne i det store og hele administrativ karakter.
Der ændres fx på bestyrelsessammensætningen i de fem sundhedsforvaltninger, der skal erstatte regionerne. Oprindelig skulle der være et enkelt kommunalt bestyrelsesmedlem. Det bliver ændret til flere.
Derudover er det ting ved ledelsen af de 21 sundhedsfællesskaber, der er blevet ændret på ved justeringen. Først og fremmest om de tilknyttede kommuners indbyrdes magtforhold. Hvis én kommune siger nej til nogle særligt dyre opgaver, kan de øvrige kommuner ikke tvinge den ene. Omvendt kan den ene ikke bestemme, hvad de andre skal gøre.
Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen mener, at der er tegn på en svaghed i selve konstruktionen.
”Der bliver brugt rigtigt mange politikerkræfter på struktur og bureaukrati for øjeblikket. Det er ikke, hvad sundhedsvæsenet har behov for. Diskussionen om antallet af borgmestre, og hvad kommunerne skal enes om eller ikke enes om, er tegn på en svaghed i konstruktionen. Samtidig peger de kommunale forskelle jo ikke i retning af de ensartede sundhedstilbud landet over, som var et målene med reformen”, siger han.
Økonomien ikke sikret
Økonomien i reformudspillet har fået en væsentlig ændring i og med at regeringen stiller i udsigt, at de 21 sundhedsfællesskaber kan få deres egen økonomi, som skal fastlægges ved de årlige økonomiforhandlinger med regeringen – som det nu sker med regionerne.
”Det er som udgangspunkt positivt, at der lægges op til at give flere penge til sundhedsfællesskaberne via finanslove og økonomiaftaler. Men indtil videre er det bare fremtidspenge, så vi må se, om det bliver til noget i virkeligheden. Og ikke mindst om, det er nok. Der er behov for et løft af sundhedsvæsenets økonomi på to procent ekstra hvert år frem til 2025, hvis ikke patienterne skal opleve et forringet sundhedsvæsen,” siger Andreas Rudkjøbing.
Forventningen er, at forhandlingerne om sundhedsreformen vil fortsætte fire-fem uger, inden der er en aftale på plads.