Skip to main content

Lægehuse scorer lavest på tilgængelighed

Journalist Thomas Bjerg, tb@redaktionen.dk

26. jan. 2007
5 min.

»Man kan godt opgive at komme igennem på telefonen om morgenen«.

Den slags udsagn fik ph.d. og seniorforsker Hanne Nørgaard Heje mange af, da hun i det landsdækkende DanPEP-projekt undersøgte patienters tilfredshed med deres praktiserende læger.

Og tilsyneladende er kommentaren særlig typisk for patienter, der er tilmeldt læger i kompagniskaber, de såkaldte lægehuse. Undersøgelsen, der blev offentliggjort i 2006, viser nemlig, at patienter i lægehuse er dobbelt så utilfredse - eller halvt så tilfredse - med tilgængeligheden hos deres læge.

»Det er det mest markante resultat i hele undersøgelsen. Patienterne oplever en bedre tilgængelighed i solopraksisser. Og samtidig ved vi, at udviklingen går imod flere lægehuse og færre sololæger. Der er en klar diskrepans«, siger Hanne Nørgaard Heje fra Aarhus Universitet.

De seneste tal fra Lægeforeningen bekræfter udmeldingen. Fra 2001 til 2005 blev der 59 solopraksisser færre - fra 1.461 til 1.402 - mens antallet af lægehuse eller kompagniskaber steg med 35 - fra 762 til 797.

Samlet blev der 24 lægepraksisser færre i perioden, og det er således overvejende sololæger, der lukker til fordel for læger i kompagniskaber.

En meget bred undersøgelse

Hanne Nørgaard Heje kalder resultaterne omkring tilfredsheden for meget valide. I DanPEP-undersøgelsen sendte forskerne flere end 80.000 spørgeskemaer ud til praktiserende lægers patienter, og i undersøgelsen af tilgængeligheden indgik spørgeskemaer fra patienter i 364 praksisser.

Seks spørgsmål gik på tilgængelighed, og tendensen var klar. Gruppen, hvor patienter svarede positivt på alle seks spørgsmål om tilgængelighed, var kun halvt så stor (52%) hos læger i kompagniskaber i forhold til sololægerne.

Omvendt var der dobbelt så mange patienter (207%) i gruppen med forholdsvis negative tilbagemeldinger hos lægehusene i forhold til sololægerne. Den gruppe omfattede patienter, der gav mellem 0 og 49 procent positive svar på spørgsmålene om tilgængelighed.

»Vi ved ikke, om det er de mest tilfredse patienter, der har deltaget, men fordelingen af tilfredse og utilfredse patienter vil være den samme hos begge typer praksis. Vi regner med, at undersøgelsen er ret præcis«, siger Hanne Nørgaard Heje.

Læger i fællesskaber dyrker fagligheden

Forskeren er selv praktiserende læge, og hun mener, at tilgængelighed ikke alene bør afgøre, om samfundet skal satse på lægehuse eller sololæger.

»Der er også andre hensyn som lægernes tilfredshed med arbejdet. Vi kan ikke bare sige, at nu skal alle praktiserende læger være sololæger. Udenlandske studier har vist, at læger i større fællesskaber lever bedre op til faglige standarder«, siger Hanne Nørgaard Heje.

Hun mener desuden, at patienterne hos sololægerne forventer mindre: »Når sololægen sidder med en enlig sekretær, er det tydeligt for patienten, at den ene mand ikke kan gøre så meget. I lægehuset med fem læger og en hær af hjælpepersonale tænker patienten, at det må være let at komme igennem. Det er meget vigtigt at justere patientens forventninger«, siger hun.

Hun peger på, at lægehusene kan bruge e-mail og internet til at bearbejde tilgængeligheden og patienternes forventninger: »De kan tage toppen af presset af ved at forny recepter over e-mailen, svare på konkrete spørgsmål om sygdom og tage imod tidsbestillinger. Det er en god ide at informere på hjemmesiden om, hvor mange timer der går, før patienten kan forvente svar på e-mail. Nogle patienter regner med respons inden for en halv time«, siger Hanne Nørgaard Heje.

Patienten ønsker samme læge hver gang

Hun forklarer også, at patienter i lægehuse ofte bliver skuffede, hvis de ikke behandles af deres normale læge. »Lægerne fordeler opgaverne imellem sig, og det betyder, at mange ikke kommer til hos den læge, de kender. Derfor føler de, at den enkelte læge ikke er tilgængelig«, siger forskeren.

Netop det nære forhold til lægen kan spille ind på tilfredsheden, og det bør lægehusene tage højde for, mener Hanne Nørgaard Heje. »Jo mere organisationsagtige lægerne fremstår, desto mere negativt vil patienterne nok evaluere dem. Omvendt vil de nok være mere positive, når de kan sætte et ansigt på lægen«, siger Hanne Nørgaard Heje.

Hun forstår også de kommende speciallæger, der vælger kompagniskabet: »Spørger jeg et hold af dem, vil de fleste arbejde i større lægehuse, fordi de regner med at finde et fagligt og socialt fællesskab. De ser også stordriftsfordelene. Hvis vi vil have yngre praktiserende læger, må vi give plads til lægehusene, og så opfordre dem til at organisere sig ud af problemerne med tilgængeligheden«, siger hun.

PLO-formand: Vi skal lære af sololægerne

Fem skarpe til formanden for Praktiserende Lægers Organisation, der selv arbejder i en firemandspraksis.

1. Michael Dupont, hvad vil Praktiserende Lægers Organisation gøre for tackle patienternes utilfredshed med tilgængeligheden i lægehusene?

»Vi kan lære af sololægerne. Læger i kompagniskaber skal gøre sig umage for, at patienten kommer ind til den læge, de har valgt. Lægehusene bør også tænke i en rimelig kønsfordeling, så et lægehus med 4.000 tilmeldte patienter ikke kun har en kvindelig læge og seks mandlige. Men jeg tror aldrig, at patienter i lægehuse bliver lige så tilfredse med tilgængeligheden som hos sololægerne. At forsøge at opnå det vil være som at jage sin egen skygge«.

2. Hvordan kan lægehusene justere patienternes forventninger?

»De skal melde betingelserne klart ud på hjemmeside og i brochurer. Jeg sidder selv i en firemandspraksis, og vi har hver dag åben konsultation mellem kl. ni og halv ti, hvor patienterne kan komme uanmeldt. Her kan de ikke vælge, hvilken læge de kommer ind til, men det ved de.

Desuden kan lægehuse slå på, at de som regel har færre lukkedage end sololægerne, så patienterne i ferietiden kan komme til at tale med en læge i hu-set. Men patienterne forventer nok mere af lægehuse alligevel«.

3. Hvad bør veje tungest hos planlæggerne - lægernes behov for fagligt og kollegialt miljø i lægehusene eller patienternes tilfredshed med tilgængeligheden?

»Det bør indgå, at læger i kompagniskaber har bedre muligheder for at udvikle sig fagligt, ligesom de har større muligheder for at ansætte hjælpepersonale som sygeplejersker og laboranter. De kan også lettere købe apparatur og dermed tage opgaver, som ellers ligger på sygehusniveau. Derfor bør samfundet også støtte lægehusene«.

4. Hvordan kan I med internet og e-mail styre tilgængeligheden?

»E-mail er et af de håndtag, vi kan dreje på. Over halvdelen af de praktiserende læger tilbyder i dag e-mail-konsultation, men det gælder ikke akutte problemer. Det aflaster presset på telefonerne, hvad angår tidsbestillinger, enkle henvendelser og receptfornyelser. Vi har aftalt med amte rne, at alle praktiserende læger skal tilbyde patienterne e-mail-kommunikation fra den 1. januar 2009«.

5. Hvilke fordele ved kompagniskaber kan du slå på over for solopraksisser?

»Læger i kompagniskaber bruger mindre personale, fordi de i modsætning til sololægerne kan deles om en sekretær. Mange nyuddannede vil ikke sidde alene, fordi de føler ansvaret overvældende. Desuden giver kompagniskabet gode muligheder for at gå på nedsat tid, så man kan deltage i fagligt arbejde og kvalitetsudvikling«.