Lægejul i snemasserne

06.45 Lillejuleaftens morgen. Lokalradioen melder allerede om snestorm og stærk fygning. Kun jeg skal af sted: Mine piger har skoleferie, og den ældste er hos sin kæreste i Allinge, fire kilometer væk. Busser sidder fast rundt om på øen, og vintertjenesten kan kun forsøge at holde de største veje åbne. De mindre er allerede lukkede.

07.30 Min mand, Henrik, arbejder som sekretær og altmuligmand i lægehuset. Han har egentlig fri, men tager med for at få ryddet sne. Vi når igennem fra Tejn til Allinge, selv om der allerede ligger meget sne.

08.00 Jeg har dårligt åbnet for telefonen, før min ene kompagnon, Rikke, ringer. Hun sidder fast i sneen uden for Rønne og kan ikke køre videre. Så hun kommer ikke. Senere hører jeg, at hun sad der i tre timer, før hun blev gravet fri. Lidt efter ringer vores uddannelseslæge, som har måttet efterlade bilen i en snedrive ved Hasle og heller ikke kommer.

08.15 Laboranten og sygeplejerskerne kan heller ikke komme frem. Det bliver så Henrik og mig alene her i dag.

09.00 I radioen fraråder politiet nu al udkørsel. Mange patienter ringer og aflyser. Kun de nærmestboende kan komme frem.

09.15 En patient ringer. Hun er faldet om aftenen og tror, armen er brækket. Hun er alene og skulle have hjælp med at komme i tøjet. Hun mener nok, hun kan komme herned. Har en del telefonkonsultationer og enkelte fremmødte patienter.

10.45 Damen med armen kommer. Det kan være en håndledsfraktur, men også en forstuvning. Normalt ville jeg sende hende på skadestuen til røntgen, men Falck siger, at de ikke henter en patient i en PMV (pansret mandskabsvogn, red.), som »kun« har brækket armen. I fællesskab lægger vi et støttebind - heldigvis er patienten gammel samaritter. Hun må søge skadestue i Rønne, når det lader sig gøre. Enkelte patienter dukker endnu op, og ellers tager vi telefonerne. Henrik klarer de fleste. Medicinbestillinger osv.

13.00 Der er ikke flere patienter, og telefonerne stilner af. Her har været 14 patienter, mindst lige så mange telefonkonsultationer og en mængde aflysninger. Henrik henter ferske ænder, som vi har bestilt, ovre i Brugsen. Vejene er snart helt lukkede, og snerydningen er indstillet for flere timer siden. Men vi er nødt til at blive her til kl. 16, når lægevagten tager over. Vi bliver mere og mere bekymrede over, hvordan vi selv kommer hjem, mens snestormen raser.

14.30 Vi får fat i vores datter, Sofie, og hendes kæreste, Charlie, og siger, at hvis de skal med hjem og holde jul, skal de gå nu og være her kl. 16, så de kan komme med. Det var ellers ikke meningen, at Charlie skulle holde jul hos os. Men han bor alene med to store hunde, og skal ikke sidde isoleret i julen. Vi beslutter, at vi må evakuere både ham og hundene og tage dem med hjem.

16.45 Vi er kørt fast i en snedrive - for anden gang, siden vi forlod lægehuset. Vi strider os frem i to biler, og Henrik kommer tilbage og hjælper os med at grave bilen fri. Alle graver og graver. Kører, og sidder fast nogle meter længere fremme. Graver igen.

17.30 Endelig hjemme, godt forfrosne og udmattede. Charlies to muskelhunde er for meget for vores fredelige Golden Retriever, så de må forvises til min datters værelse. Her bor Charlie også indtil videre.

20.00 Vi skulle have huset fuldt juleaften. Min svigermor kom for et par dage siden, og min svigerinde er lige kommet til Rønne, men kan ikke komme videre og må holde juleaften i idrætshallen. Vi har ikke overskud til at tænke på aftensmad, men laver risengrød og bruger resten af aftenen på at pynte juletræ.