Skip to main content

Lægekonsulenter vil kritik til livs

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

3. feb. 2012
5 min.



De kommunalt ansatte læger er trætte af at høre på kritik af, at de »underkender« eller »tilsidesætter« lægefaglige vurderinger fra praktiserende læger eller speciallæger.

»Kritikken skyldes formentlig, at love og regler på området er så omfattende og indviklede, at de færreste orker at sætte sig ind i dem«, siger formanden for de kommunalt ansatte læger (FAKL), Claus Malta Nielsen, som er kommunallæge i Frederikssund Kommune på Sjælland.

FAKL vil derfor snart, sammen med Lægeforeningens lægeansvarsudvalg og attestudvalget, tage initiativ til en overskuelig »vejviser« til regeljunglen, så man kan dæmme op for fremtidige misforståelser.

Ikke kun lægefaglige aspekter

»Klinisk arbejdende læger glemmer nogle gange, at det er en meget kompleks sag at afgøre, hvilken arbejdsevne en enkelt person har«, siger Jette Dam-Hansen, formand for Lægeforeningens attestudvalg og selv praktiserende læge.

»Man har svært ved at forestille sig personen foran sig på arbejde. Men det ved vi faktisk ikke noget om som almindelige klinikere. Det kræver en bred, socialmedicinsk afdækning, hvor man også ser på andre aspekter end de kliniske, og det er det, den kommunale forvaltning gør - sammen med sine lægekonsulenter«.

FAKL's formand, Claus Malta, er enig med Jette Dam-Hansen i, at de hyppige anklager mod kommunallægerne bunder i, at andre læger ofte tror, at kommunallægen har beslutningsmyndighed.

»Så hvis en læge oplever, at en sag falder anderledes ud, end man har foreslået, må det være kommunallægens skyld«, siger han

»Men nogle gange er der også grund til at undersøge mere, end det, den behandlende læge har fokuseret på, for at få sagen fuldt oplyst«.

Claus Malta Nielsen har forståelse for, at en reumatolog eller en neurolog efter en grundig udredning mener, at nu må alle sten da være vendt. Og at sygdommen er så alvorlig, at patienten bør have en førtidspension eller anden ydelse, for med den sygdom kan man da ikke fungere i en normal hverdag.

»Selvfølgelig er der nogle, som er for syge til at klare et almindeligt job«, siger Claus Malta Nielsen.

»Men man kan sagtens have et omfattende tab af funktionsevne på nogle områder, og alligevel fungere på andre. Der er også mange muligheder for at støtte og kompensere med hjælpemidler og indrette arbejdspladser, så man selv med en funktionsevnenedsættelse kan udføre sine opgaver«.

Ifølge Claus Malta Nielsen er det præcis her, at kommunens lægekonsulent kan anlægge det bredere perspektiv:

»Der er faktisk mennesker med så mange resurser, at de er noget værd for nogen på arbejdsmarkedet - i en produktionsvirksomhed eller en forskningsinstitution - selv om de måske ikke kan lave aftensmad eller hente deres børn selv«, siger han og tilføjer:

»Og jeg taler ikke nødvendigvis om en skånefunktion«.

Uden for loven

Ifølge Jette Dam-Hansen er reglerne meget omfattende og indviklede. Lægeforeningen og Kommunernes Landsforening har ganske vist allerede lavet en vejledning for det socialmedicinske arbejde, men hun erkender, at der åbenbart er behov for »en pixi-udgave«. Og det skal der rådes bod på snarest, har hun aftalt med FAKL's formand, Claus Malta Nielsen. En forenklet vejledning skal hjælpe speciallæger og praktiserende læger uden om faldgruber og misforståelser, uden at de behøver at kende de mere end 50 sider aftaler, love og bekendtgørelser, der er på området.

»Der er brug for en kortfattet vejledning, som tydeliggør rollefordelingen«, siger Jette Dam-Hansen.

»Som læger og attestskrivere stiller vi diagnoser og kommer med behandlingsforslag. At afgøre sociale ydelser - det tager kommunalforvaltningen sig af. Det er vigtigt at forstå, at der er forskellige roller. Og det er den rollefordeling, der nogle gange volder vanskeligheder«.

De kommunalt ansatte lægekonsulenters rolle er ikke defineret i sundheds- eller sociallovgivningen, men er resultatet af præcedens fra utallige afgørelser:

»Ankestyrelsen har lagt en praksis for en række opgaver, og det er det tætteste, vi kommer på lovgivningen«, forklarer Claus Malta Nielsen.

»Og praksis har i mange år været, at kommunerne skal have en uvildig læges samlede vurdering af konsekvenserne af helbredsforhold, skånehensyn osv. På den baggrund er der udviklet en funktion i takt med, at kommunerne har fået sager retur med bemærkning om, at 'alle muligheder er ikke afdækket', eller 'I har ikke taget stilling til, om der er andre behandlingsmuligheder' osv.«

»Pixi-vejledning« - som app?

Claus Malta Nielsen oplyser, at han sammen med Lægeforeningens lægeansvarsudvalg og attestudvalg overvejer, hvordan man skal forebygge de gensidige misforståelser i fremtiden. Man er enig om, at det skal være overskuelig og nem vejledning. Formen har man dog ikke lagt sig fast på endnu.

»Den nuværende vejledning er aftalebaseret«, forklarer han, »og den er uundværlig, for man skal naturligvis kunne læse, hvad der er aftalt på området. Men den er ikke anvendelig som vejledning«.

»Vi er enige om, at den vejledning, vi hurtigst muligt skal have ud til medlemmerne, skal være opgavebaseret og have en didaktisk tilgang: 'Når jeg skal det, hvad gør jeg så og hvad sker der så?'

- Hvor kort kan den laves?

»Det kommer an på, hvad vi bliver enige om. Det kan selvfølgelig blive et lille hæfte«, siger Claus Malta Nielsen og tilføjer:

»Vi overvejer faktisk også, at det kan blive et andet format - f.eks. en app, som man har ved hånden, når der er brug for det, og som er nem at opdatere«.

Sådan foregår det

Socialretligt er kommunen første instans for at tilkende eller afslå sociale ydelser. Afgørelserne bygger på love og bekendtgørelser samt principafgørelser fra Ankestyrelsen og afgørelser i Det Sociale Nævn og Beskæftigelsesnævnet.

Speciallægeerklæringer og lægeattester spiller en vigtig rolle, men udgør dog kun et delelement i den samlede vurdering.

I kommunen er det sagsbehandlerne, der afgør f.eks. sager om førtidspension. De kommunale lægekonsulenters opgave er at bistå sagsbehandlerne med at afklare den pågældende sags helbredsaspekter. Herefter skal pensionsnævnet, som er uafhængigt af sagsbehandlere og kommunallæger, afgøre tildeling eller afslag.