Skip to main content

Lægekredsene frygter mere central styring

Journalist Christian Andersen, ca@dadl.dk

1. nov. 2005
5 min.

Angsten for centralisme er stor i Lægeforeningen - hvis man skal tro formændene for de lægekredsforeninger, der skal slås sammen til regionsforeninger.

Det fremgik tydeligt på et møde mellem foreningens centrale politikere og embedsmænd på den ene side og de 17 lægekredsforeningsformænd på den anden, hvor det centrale diskussionsemne var:

Hvad gør vi organisatorisk som forening for at matche den kommende regionsstruktur i det kommende år?

DADL har allerede igangsat et arbejde for at opbygge en slagkraftig Lægeforening, som skal tilpasses de kommende regioner, som træder i funktion den 1. januar 2007, men er nødt til at etablere en overgangsordning med lægeorganisering i de fem regioner frem til den 1. januar 2007.

Især blandt formændene for den kommende hovedstadsregion - Københavns Amt, Frederiksborg Amt, H:S og Bornholms Regionskommune - var man nervøse for de signaler om topstyring, som før mødet ifølge de fire lægekredsforeningsformænd udgik fra korridorerne i Domus Medica.

Faktisk var bekymringen fra hovedstadens lægekredsforeningsformænd så stor, at de til mødet havde fabrikeret et alternativt forslag til forårets Læge- og Repræsentantskabsmøde, som skal tage stilling til Lægeforeningens ny decentrale struktur i overgangsperioden fra den 1. januar 2006 til den 1. januar 2007, hvor de nye regioner formelt træder i kraft. (Først på Lægemødet i 2006 vil Lægeforeningens struktur blive diskuteret.)

Lægeforeningens hovedbestyrelse foreslår i korthed, at lægekredsforeningerne erstattes af lægeregionsforeninger per 1. januar 2006, og at de nye foreninger ledes af en bestyrelse bestående af ni personer udpeget af de tre delforeninger blandt de decentrale tillidsmænd. Kontingent til de kommende regionsforeninger skal opkræves centralt og fordeles ligeligt mellem de fem lægeregioner.

Forslaget fra hovedstadsregionen går imidlertid ud på at bevare lægekredsforeningerne i overgangsperioden i 2006 samtidig med, at lægekredsene etablerer en »koordinerende regionsbestyrelse«, hvor de fødte medlemmer er de nuværende lægekredses formænd. Derudover skal de tre delforeninger udpege repræsentanter til den koordinerende regionsbestyrelse. Et centralt opkrævet kontingent er de fire lægekredsforeninger også imod.

Paranoia eller ej

Frede Heilberg, talsmand for Region Hovedstadsområdet og formand for Lægekredsforeningen for Københavns Amt, begrundede forslaget:

»Selv om I har sagt, at det materiale, I har sendt ud, ikke er udtryk for en centraliseret tankegang, har vi alligevel haft en fornemmelse af, at skruen drejer hårdere og hårdere sammen. Jeg ved ikke, om lægekredsforeningsformændene i hovedstadsregionen har lidt af paranoia, men vi indkaldte til et fællesmøde for alle bestyrelser. Hvis formændene har paranoia, så har bestyrelsesmedlemmerne det også. De punkter, vi har svært ved at acceptere, er det fælles centrale kontingent, den centrale styrelse af sekretærerne, den manglende mulighed for at vælge regionsformænd og i det hele taget processen, som vi føler, er meget forceret.«

Han tilføjede, at der med mere central styring var risiko for, at interessen for at deltage i græsrodsforeningsarbejdet ville blive mindsket, når »det alligevel er inde i DADL, de bestemmer«.

Om det foreslåede fælles kontingent sagde Frede Heilberg, at der var risiko for, at man i regionerne kom til at mangle »albuerum«, fordi økonomien var fastlagt centralt.

Jesper Poulsen, formand for Lægeforeningen, sagde, at hovedstadsregionens lægekredsforeningsformænd overreagerede og fejlfortolkede hensigten fra centralt hold, og han havde ikke tiltro til bæredygtigheden i deres ny forslag til overgangsordning.

Som kommentar til Lægeforeningens centrale udspil om lægeregionerne sagde han:

»Der er ikke noget i vejen for, at en regionsforening kan løse opgaver i et af de nuværende amter. Der er mulighed for at uddelegere kompetencer. Det drejer sig om at kunne påvirke sundhedsplanlægningen fra 1. januar 2006. Derfor skal overgangsordningen vælges til dette.«

Jesper Poulsen sagde, at de fire lægekredsforeningers forslag til midlertidig regionsforening med de nuværende lægekredsforeningsformænd som fødte medlemmer kunne risikere at ende i et slagsmål om lokalinteresser, og at det på den måde ikke for alvor kunne matche de nye regionsbestyrelser.

Arne Cyron, Roskilde Amt, som flere gange under mødet påtog sig en slags mæglerrolle, sagde:

»Jeg synes, at vi skal se at blive enige. Der er en unik mulighed inden for de næste par år, til at læger får en større indflydelse i de enkelte regioner. Vi skal sørge for, at lægeregionerne får et mandat og en kompetence, som er større end den, lægekredsforeningerne har i dag, for så vil de blive efterspurgt lokalt i sundhedspolitikken. Ellers vil de ikke blive efterspurgt, og det vil ikke være interessant for læger at arbejde i den lokale regionsforening.«

Ugeskriftet og lægekredsene

Ansvarshavende chefredaktør for Ugeskrift for Læger, Torben Kitaj, fremlagde en plan for en slags sammensmeltning af Ugeskriftet og lægeregionsbladene:

Alt efter behov og økonomi skal der til hvert eller hvert andet nummer af Ugeskriftet medfølge et selvstændigt blad med nyt fra regionerne. Regionernes blad får en selvstændig redaktion og eget layout. Indholdet skal være et miks af nyheder, debat, baggrundsartikler fra alle regionerne.

Fordelen er, at alle medlemmer af Lægeforeningen får mulighed for at følge med i de mange aktiviteter i hele foreningen, ikke kun i deres egen region. Desuden taler økonomien for den fælles bladmodel pga. færre udgifter til porto samt forbedrede muligheder for at skaffe annoncer.

Forslaget faldt generelt i god jord hos lægekredsforeningsformændene. Henrik Hassing, Viborg Amt, udtrykte tilfredshed med at kunne læse om, hvad der sker i de andre lægeregioner, og Arne Cyron, Roskilde Amt, lagde vægt på, at debatten kan styrkes med en hyppigere udgivelsesfrekvens. Dog bemærkede han, at regionerne ikke kan nøjes med et blad, men bør tillige have en hjemmeside hver især.

Per Thorborg, Ribe Amt, var ikke begejstret for et fælles blad som følgesvend til Ugeskrift for Læger. Han frygtede en central redigering, hvor man ikke har forståelse for stoffets værdi, og han var bekymret for, at den lokale identitet ville gå tabt i en fælles publikation.

Debat om Lægeforeningen

Vær med til at debattere Lægeforeningens fremtidige struktur og arbejdsopgaver. Send et indlæg på maks. 400 ord til Ugeskrift for Læger på ufl-debat@dadl.dk

Hovedbestyrelsens forslag til en overgang for Lægeforeningens regionale struktur kan læses på www.dadlnet.dk