Styrelsen for Patientsikkerhed indskrænkede i oktober med øjeblikkelig virkning en nordjysk praktiserende læges virke, og 1.800 patienter blev lægeløse overnight. Region Nordjyllands samarbejdsudvalg for almen praksis udfærdiger nu køreplan for, hvordan der fremover skal handles i tilsvarende krisesituationer.
Tirsdag den 17. oktober i fjor lander en besked fra Styrelsen for Patientsikkerhed i en nordjysk praktiserende læges e-boks. Styrelsen meddeler den 74-årige læge – der havde planlagt at gå på snarlig pension – at han ikke længere må virke, medmindre det sker under supervision af en kollega.
En afgørelse, der får betydning ikke blot for lægen og hans mere end 1.800 patienter, men også for byens tre øvrige lægepraksis.
I et læserbrev i Dagens Medicin har praktiserende læge Henrik Strøm tidligere beskrevet, hvordan det skaber ”stor utryghed og uvished”, når 1.800 patienter fra den den ene dag til den anden mister deres læge. Og hvordan områdets øvrige læger ”af egen drift” måtte etablere et nødberedskab i forhold til akutte patienter.
”Der kom ingen henvendelse fra hverken Region eller Styrelse. Stor forvirring og stor belastning af byens øvrige lægehuse blev konsekvensen, da man jo ikke har adgang til hinandens journaler, så man kan se, hvad patienterne fejler i øvrigt”, lød hans beskrivelse.
”I situationer, hvor en læge pludselig havner i en svær krisesituation, uanset hvad der udløser den, bliver vedkommende ofte handlingslammet, og opgaven med at bistå lægen kan være omfattende”. Annemette Alstrup, formand for PLO-Nordjylland
Charlotte Larsen, kontorchef i Afdelingen Patientforløb, Region Nordjylland – der alene modtager meddelelse fra lægen om Styrelsens beslutning – har en anden oplevelse af hændelsesforløbet.
”Regionen er i tæt kontakt med lægen og PLO-Nordjylland med henblik på at finde løsninger. PLO, der varetager kontakten til områdets læger, får i første omgang en aftale med dem om at fordele patienterne imellem sig, mens Regionen sammen med lægen arbejder på at finde en vikar”, siger Charlotte Larsen og fortsætter:
”Der er tale om en temmelig usædvanlig sag, der får meget akut karakter, da indskrænkningen af lægens autorisation har øjeblikkelig virkning. Vi har at gøre med en sololæge, så der er ikke kollegaer i klinikken, som kan tage over, og vi håndterer den derfor på samme måde, som hvis en læge pludseligt får forfald f.eks. på grund af sygdom. I begge tilfælde skal lægen enten finde en vikar eller indgå aftale med andre lægepraksis om at passe sine patienter. Man kunne måske godt have ønsket sig, at lægen blev varslet tidligere, således at han kunne have nået at arrangere sig”, siger Charlotte Larsen.
Sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed, Jan Greve, vil vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men vil gerne redegøre for, hvordan Styrelsen håndterer sådanne sager generelt (og dermed også denne).
”Vi skrider aldrig til handling, uden at der har været en forudgående høringsfase. Der er altid mindst et par ugers høringsfrist. Når der er tale om en solopraksis, orienterer vi altid forinden regionen i god tid, således at de er forberedt på den dag, hvor sagen er endelig afgjort. Når det sker, giver vi lægen besked via e-boks, som vi er forpligtet til”, udtaler Jan Greve.
At sende en afgørelse ud via e-boks er ikke en henvendelsesform, som lever op til, hvad formand for PLO-Nordjylland, Annemette Alstrup, foretrækker.
”I situationer, hvor alvorlig information skal overleveres, bør det foregå på en ordentlig måde, f.eks. personlig kontakt forud for, at lægen modtager et brev eller en e-mail”, siger hun.
Selv om lægen får indskrænket sin autorisation, er det ikke ensbetydende med, at vedkommende mister sit ydernummer eller skal aflevere sit ydernummer og lukke klinikken.
Først fire uger efter, at lægen har fået forbud mod at virke på egen hånd, er en vikar parat til at betjene patienterne.
I den aktuelle sag medgiver Annemette Alstrup, at en ”løsning lod vente på sig”.
”Regionen og PLO-Nords sekretariat har i samarbejde arbejdet ihærdigt på at finde en vikar for de berørte patienter. Den store lægemangel – også på vikarområdet – forsinkede processen, så der gik knap fire uger, før de omkringliggende praksis blev aflastet, og en vikar var fundet”, forklarer Annemette Alstrup.
Den aktuelle sag har derfor fået PLO-Nordjylland til at ændre procedure, såfremt en tilsvarende sag skulle opstå:
”I situationer, hvor en læge pludselig havner i en svær krisesituation, uanset hvad der udløser den, bliver vedkommende ofte handlingslammet, og opgaven med at bistå lægen kan være omfattende, idet både patienter, læger og kommuner i lokalområdet bliver berørt. Derfor har vi i regi af Samarbejdsudvalget for nylig besluttet at optimere samarbejdet om at hjælpe den berørte læge og de omkringliggende lægepraksis ved pludselig praksislukning eller sygemelding. Bl.a. med en praktisk køreplan for opgavefordeling mellem PLO-Nords sekretariat og Regionens sekretariat og ved hurtigt at arrangere et fælles møde med de berørte læger. Herved håber vi at kunne tage bedst mulig hånd om at løse den pludseligt opståede situation og sikre hurtig og tilstrækkelig information”.
Men hvorfor kom det så vidt, at lægen fik indskrænket sit lægefaglige virke?
Styrelsen for Patientsikkerhed vil som sagt ikke udtale sig i den konkrete sag, men i autorisationsregisteret er årsagen ”begrundet mistanke” om ”mangelfulde faglige kompetencer, der kan antages at være til fare for patientsikkerheden”.
Det er endvidere Styrelsens vurdering, at den pågældende læges ”udførelse af sit faglige virke er udtryk for alvorlig faglig kritisabel virksomhed".
Lægen har ikke ønsket at udtale sig til Ugeskrift for Læger, men på klinikkens hjemmeside skriver han:
”Den kritik, jeg har modtaget fra Styrelsen, er jeg ikke enig i. Jeg kan ikke offentligt forsvare mig på enkelte sager, da jeg har tavshedspligt, men jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har kendskab til patienter, der er blevet groft fejlbehandlet eller har taget skade. I min optik er den primære problemstilling, at Styrelsen for Patientsikkerhed går mere op i dokumentation og journalføring end i den reelle behandling af det enkelte menneske”.
Dagens Medicin bragte for nylig et indlæg, hvor lægen selv redegjorde for sin opfattelse af hændelsesforløbet. Heraf fremgår det, at Styrelsens afgørelse kom bag på lægen, og han gentager sin kritik af Styrelsen:
”Hvad har jeg mon gjort, siden at jeg blev tvunget til øjeblikkeligt at lukke praksis og ikke, som planlagt, efter to måneder, så jeg kunne forberede mine patienter og mine kolleger? Mon STPS [Styrelsen for Patientsikkerhed, red.] ligefrem spekulerer i, at det skal ramme pressen, når de tvinger en læge til pludseligt at lukke sin klinik fra en dag til den næste?”
Og senere i indlægget, hvor lægen beskriver sin sag som, at han ”har tabt slaget” mod Styrelsen, skriver han:
”Selvfølgelig må jeg kigge indad. Der er ting, der ikke var gode nok, men det handlede primært om dokumentation og journalføring”.
Her italesætter han en generel kritik fra praktiserende læger, som går på, at kravene til journalføring er blevet for rigide.
Således er journalføring af informeret samtykke et af de målepunkter, som Styrelsen under sine risikobaserede tilsynsbesøg i almen praksis ikke finder opfyldt i en stor andel af klinikkerne.
Den 74-årige læge har ophørt sin praksis pr. 1. januar.
Læs også: Læger i oprør mod Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs også: Styrelsen for Patientsikkerhed: ven eller fjende?
Læs også: BLOG - Er Styrelsen for Patientsikkerhed ved at udvikle sig til Styrelsen for PatientUsikkerhed?
