Lægemangel langt ude

Hen ad eftermiddagen ringer min kontaktperson fra WHO i Geneve, Ben Fouquet. Han har læst min e-mail, og trænger nu til at ruske lidt i en dum, dansk journalist, inden weekenden:

»Hej, det er Ben, tak for din mail«.

»Ja, hej Ben, selv tak - fint, du ringer, har du nogle tal til mig på, hvor mange læger, der arbejder henholdsvis på landet og i byerne i Uganda, samt hvor mange, der er ledige eller har forladt sundhedssektoren for at arbejde med noget helt andet«?

Kort pause.

»Nu ser jeg, at du skriver for den danske lægeforening, men tror du, den danske lægeforening ville kunne sige, hvor mange læger, der arbejder i landområderne i Danmark, eller hvor mange læger, der enten er arbejdsløse eller arbejder med noget helt andet«?

»Tja, jeg ville nok kunne skaffe nogle tal på, hvor mange ledige læger, der er i Danmark, og hvor mange læger, der arbejder på landet eller i byerne, men jeg ville nok ikke kunne sige, hvor mange læger, der arbejder i et andet fag.

»Ja, det kunne du sikkert, for Danmark er så lille og så gennemregistreret et land, men vi ville ikke engang kunne finde de tal i Frankrig.

Så du kan vel godt forstå, at det er en næsten umulig opgave at besvare de samme spørgsmål for lande som Uganda, Malawi, Zimbabwe og Zambia«.

Ben lover at sende min e-mail videre til sine kolleger på de regionale kontorer i Afrika, vi ønsker hinanden god weekend, jeg sætter min telefon på lydløs.

Der er langt til Geneve, endnu længere til Uganda.

Hele denne historie startede med en henkastet bemærkning fra en international forsker i offentlig sundhed, om, at mens der mangler - altså virkelig katastrofalt mangler - læger ude i landdistrikterne i Uganda, går der kvalificerede læger rundt inde i Kampala, som ikke kan få arbejde.

Et par uger efter kørte bemærkningen stadig rundt i mit hoved, for problemerne med at skaffe sundhedspersonale i den tredje verden er velkendte og godt dokumenterede af blandt andre WHO: 2,4 millioner læger, sygeplejersker og jordemødre mangler der globalt. Jeg har allerede skrevet en artikel om det, men ubalancen i fordelingen af læger mellem land og by, som WHO også peger på, er et forholdsvis ubeskrevet aspekt.

Ret hurtigt fandt google en stak rapporter til mig, der dokumenterede problemet statistisk, og så er den undersøgende journalist tilfreds. Tal og rapporter Tabel 1 .

En rapport offentliggjort i International Journal of Environmental Research and Public Health (IJERPH) sidste år viser, at i udviklingslandene er sundheds-arbejdsstyrken koncentreret i byområderne, mens landdistrikterne i gennemsnit kun råder over en ud af fire læger. En tabel viser, at fordelingen mellem land og by er særlig skæv i Malawi, Zambia og Zimbabwe.

Hvorfor er der ingen læger på landet i Uganda, Malawi, Zambia eller Zimbabwe, tænker jeg, mens nedlagte kysthospitaler og tomme lægehuse i den yderste danske provins glider over min indre skærm.

Ifølge IJERPH-rapporten først og fremmest fordi lægerne ikke ser nogen karriere-muligheder ved at flytte på landet, ligesom de ganske enkelt mangler et incitationsmoment til at rykke familien op fra byernes internationale skoler, fortovscafeer og indkøbscentre, til områder på landet, hvor der ikke er andet end støv, HIV og støv. På landet er der heller ingen af de private og velbetalende patienter, mange læger har ved siden af jobbet på et offentligt hospital. Og risikoen for selv at blive smittet med HIV er større, jo mere primitive forholdene er.

I Tanzanias hovedstad Dar-es-Salaam bor næsten 30 gange så mange læger som i landdistrikterne, læser jeg. Kun fem af Ugandas cirka 100 kirurger arbejder udenfor byområderne. Cirka halvdelen af Malawis læger arbejder på blot fire centrale hospitaler. Og i Sydafrika i slutningen af 1990'erne arbejdede seks gange så mange læger i de rigeste områder som i de fattigste områder.

Den er altså helt gal ude på landet. Så jeg begynder at ringe, skype og skrive rundt for at få mere at vide fra folk, der er på stedet. Desværre er der ikke telefonforbindelse til Zambia den dag, og linjen til Folkekirkens Medhjælps Kontor i Malawi er også nede, men efter et par forsøg er jeg heldig og fanger Lennart Skov-Hansen på mobilen. Han lytter - nærmest lidt forundret, men det er svært at sige, forbindelsen er ikke super - til mine spørgsmål om ledige læger og ubalance mellem land og by, inden han siger:

»Der er vel 13 millioner mennesker i Malawi, heraf bor de 80% på landet. Jeg tror ikke engang, der er 25 uddannede læger i hele landet, så der er simpelthen for få læger til, at man kan sige, om der er flere i byerne end på landet. Faktisk er der flere malawianske læger og sygeplejersker i Manchester, end der er her«, siger Lennart, der er regional repræsentant for Folkekirkens Nødhjælp i Malawi. I en mail dagen efter følger Lennarts kone op på tallene:

»Mig bekendt er der 165 uddannede læger i Malawi, et for mig ukendt antal Clinical officers samt ligeledes et ukendt Medical Assistents. Håber det kan bruges. Venlig hilsen Merete Skov-Hansen«.

Det kan bruges til min artikel og til at danne et billede af en skæv verden, men det kan ikke bruges i et land, hvor cirka hver syvende voksne er smittet med HIV. Der er en læge til 50.000 indbyggere i Malawi.

Jeg sender mails til folk i Zambia, Zimbabwe og Uganda, ja Uganda, det er jo det, jeg har hørt, for de tre lande er alle nævnt i rapporterne, og ingen af landene har bare en kvart læge til rådighed pr 1000 mennesker.

I Uganda er der åbenbart kludder i mailsystemerne, så jeg får mine forespørgsler i hovedet igen, kontrollerer at adresserne er stavet rigtigt, sender igen, retur igen, inden jeg giver op.

Men der kommer svar fra Zambia:

»Jeg sidder ikke inde med statistikker. I så fald skal du nok kontakte vores partnere f.eks. Church Health Association of Zambia (CHAZ), som står for 30-40% af sundhedssektoren i Zambia. Deres hjemmeside er: www.chaz.org.zm/ Desværre er den ikke særlig god, men kan måske bruges til at få kontakter«, skriver Uffe Gjerding fra Folkekirkens Nødhjælp.

Nej, www.chaz.org.zm er ganske enkelt ikke ret god. Der er ikke en gang et telefonnummer, hvis nu telefonerne til Zambia var oppe i dag. På alle sider og under samtlige opslag er der mumletekster, og en henvisning til Lukas 9:2: »Han sendte dem for at prædike Guds rige og helbrede de syge«.

Manglen på læger er i nogle lande så stor, at det i praksis er absurd at gøre den op i land og by.

Kilder:

http://www.equinetafrica.org/bibl/docs/healthpersonnel.pdf

http://www.hlfhealthmdgs.org/Documents/AfricasWorkforce-Final.pdf

http://www.mdpi.org/ijerph/papers/ijerph2007040002.pdf

http://www.hst.org.za/uploads/files/hrh_review.pdf

Langt mellem lægerne

For at nå 2015-målene, angiver WHO en indikator, der siger 2,5 sundhedsarbejder pr. 1.000 mennesker. Det krav opfylder kun seks ude af 46 lande syd for Sahara. I gennemsnit er der i Afrika 0,8 sundhedsarbejder pr. 1.000 mennesker, væsentlig lavere end verdens gennemsnittet på 5 pr. 1.000. I Malawi er der 0,02 læger pr. 1.000 indbyggere. Næsten lige så få læger pr. indbygger er der i Uganda, hvor der er 0,08 læge pr. 1.000 indbyggere. I Zambia er det 0,12 og i Zimbabwe 0,16. Danmark: 2,93 læge pr. 1.000.

Kilde: WHO.