Skip to main content

For nogle år siden kunne en praktiserende læge, der ønskede at afhænde sin praksis, sætte et billetmærke i Ugeskrift for Læger og så regne med, at der kom ti ansøgere. Sådan er det ikke længere for de praktiserende læger i yderområderne. Nogle praksis er til salg i flere år, og nogle læger opgiver undervejs og lukker praksis helt ned. Det betyder flere patienter til nabolægerne, ulemper for patienterne og besvær for amterne. Derfor er amterne begyndt at fortælle lægerne, at ændringer i praksis skal starte i god tid.

»Der er ved at være en forståelse for, at det er en fælles opgave for læger og amt at fastholde og rekruttere læger«, siger Karl Bornhøft, formand for sundhedsudvalget i Nordjyllands Amt.

Amtet har gjort flere ting for at fastholde de ældre læger; blandt andet er der udpeget to praksiskonsulenter, begge praktiserende læger, der skal på rundtur til deres kollegaer for at høre, hvad der kan få dem til at udsætte pensionering.

I sin praksisplan lægger amtet også op til, at læger i højere grad skal bruge andre personalegrupper, sygeplejersker, laboranter og terapeuter samt på sigt også socialrådgivere.

»Vi har jo ikke den samme mangel på de andre personalegrupper«, påpeger Karl Bornhøft.

Praksis på børsen

Ole Sørensen sidder som sekretariatsleder for i Nordjyllands Lægekredsforeningen, der administrerer en praksisbørs.

»I øjeblikket er der en 18-19 praksis, der er sat til salg, mens vi har 7-8 købere skrevet op. Køberne ved godt, hvad de vil have. Gruppepraksis eller kompagniskabspraksis er interessante, mens solopraksis ikke tiltaler nye læger. 0-praksis kan umiddelbart lyde tillokkende for nogle nye læger, men når de så kommer til at tænke over, at godt nok er ydernummeret gratis, men til gengæld starter alt andet fra nul, patienter, klinik og inventar, så foretrækker de fleste nye en praksis, der allerede kører«, siger Ole Sørensen.

Satser på personalet

I Ringkjøbing Amt er der netop kommet en ny praksisplan. Amtet har seks ledige ydernumre.

»Den nye praksisplan er et udtryk for, at vi ikke tror, at vi kan rekruttere os ud af lægemanglen. Derfor handler det om at fastholde lægerne nogle flere år. Samtidig handler det om, at lægerne skal gøre deres praksis salgbare. Det kan ske ved, at flere praksis flytter sammen i større enheder i større byer, optimerer driften af praksis blandt andet ved øget brug af personale og samtidig sørger for gode uddannelsespladser for yngre læger«, siger kontorchef Lars Oppenhagen fra Ringkjøbing Amt.

Amtet har lavet en aftale omkring praksispersonale, så lægen ikke behøver at se patienterne, men lader ikkelægeligt personale stå for behandlingen. Amtet har ansat en læge til at undervise læger og praksispersonale.

»På den måde kan vi optimere driften af klinikkerne. Vi sørger også for, at praksispersonale kan mødes og lære af hinanden,« fortæller Lars Oppenhagen.

Amtet tillader også delelæger at have op til 500 patienter mere end normtallet. Amtet er også ved at undersøge, om der skal laves en kørselsordning for lægevagten.

Amtet har ikke lavet fastholdelsestillæg, men ifølge kontorchef Lars Oppenhagen kan praktiserende læger altid henvende sig, hvis de har konkrete problemer, som amtet måske kan hjælpe med til at løse.

Bedre sent end aldrig

»Det er dejligt at se, at amterne sætter ind over en bred front, men vi har jo påpeget problemerne længe, så man kan undre sig over, at amterne først sætter noget i gang, når skaden er sket«, siger P.L.O.s formand, Michael Dupont.

Han mener, at både amter og nuværende praktiserende læger skal gøre meget mere for at knytte yngre læger til almensektoren.

Praksis eller ej

Mange speciallæger i almen medicin ønsker ikke at købe praksis.

»Her i Nordjylland har vi 60 almenmedicinere uden for almen praksis. Nogle har prøvet almen praksis, men har ikke lyst til det. Andre søger inden for psykiatrien, socialmedicin, arbejdsmedicin eller som kommunallæger og sessionslæger«, siger Ole Sørensen.

Sygehuslukninger har dog også betydet, at speciallæger i almen medicin forlader stillinger på sygehusene og søger over i almen praksis.