Lægemøde 2009 - Nok at debattere

Lægemødet i Aalborg bliver det første med den nye struktur, et repræsentantskab, som er slanket fra 150 til 109 medlemmer, og med en »samlende« bestyrelse, hvor de tre delforeningers formænd også har plads.

Forberedelserne til mødet har båret præg af usikkerheden om regeringens fremtid; det eneste, der så nogenlunde sikkert ud, var, at man skulle orientere sig i et landskab »uden Fogh«. Hvordan landet ellers ville ligge - og med hvilket regeringsgrundlag - var svært at forudse. Formandens beretning har derfor været under udarbejdelse lige til det sidste.

En række af debatemnerne er indarbejdet i formandsberetningen; det gælder f.eks. spørgsmålene om privat vs. offentligt, behandlingsgaranti, færdiggørelse af sygehusplanen og opgaveglidning i sundhedssektoren.

Et emne, som med sikkerhed vil komme til debat, er kontingentets størrelse. Yngre Læger har afvist Lægeforeningens oprindelige budgetforslag, som havde kalkuleret med en kontingentstigning. Yngre Læger ønsker ikke, at kontingentet stiger - overhovedet. Lægeforeningens udspil har været et forslag, hvor kontingentet nominelt stiger med 103 kroner pr. medlem. Det er det halve af det oprindeligt foreslåede, og da det er lavere end inflationen, er der tale om en de facto-sænkning af kontingentet, lyder det fra Lægeforeningen.

Derudover foreligger der tre konkrete debatoplæg, som omtales på de følgende sider. Emnerne er henholdsvis forebyggelse, klimaforandringerne og de etiske og kollegiale regler.

Læs mere på www.laeger.dk/lægemøde 2009

Alle taler om vejret - hvad gør vi ved det?

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

Hvad har klodens klima- og miljøproblemer med lægefaglighed at gøre? Det forsøger Lægeforeningen at give et svar på med oplægget »Klimaforandringer og de sundhedsmæssige konsekvenser«, som skal til debat på Lægemødet i Aalborg.

Set fra Danmark ser klimaforandringerne ikke så truende ud. Perspektivet er internationalt, og som optakt til klimatopmødet i december har Verdenslægeforeningen da også arrangeret en konference om emnet i København. Også i det lys finder Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, det vigtigt at rejse debatten og finde en slags afklaring af foreningens holdning - selv om han udmærket ved, at Lægeforeningen huser mange og divergerende holdninger til klimaspørgsmålet.

Debatoplægget munder ud i en række anbefalinger, blandt andet af at arbejde for bindende internationale aftaler om at udlede færre drivhusgasser, at prioritere overførsel af sundhedsviden og -teknologi til Den tredje Verden og at fremme Lægeforeningens anbefalinger til en fødevarepolitik »til gavn for såvel befolkningens sundhed som klimaets tilstand«.

Jens Winther Jensen peger på den sidste anbefaling som et af de punkter, hvor Lægeforeningens politik faktisk kan spændes direkte for klima-vognen: En kost med mere grønt og mindre kød vil bidrage til et landbrug, som udleder mindre CO2.

Berører primært ulandene

Når det er relevant for læger at beskæftige sig med klimaspørgsmålet, skyldes det den faglighed, læger besidder, siger Jens Winther Jensen.

Perspektivet er primært internationalt: »Det bliver især Den tredje Verden, som får konsekvenserne at mærke af klimaforandringerne som følge af CO2-ophobningen i atmosfæren«, siger Jens Winther Jensen: »Mere tørke, flere oversvømmelser og væbnede konflikter i forbindelse med befolkningsmigrationer vil medføre epidemier og øget dødelighed i befolkningerne og har dermed også vigtige sundhedsmæssige konsekvenser, vi som læger bør være med til at pege på«.

Og som også kan berøre det danske samfund?

»Ikke i samme omfang, som vi kommer til at se det i Den tredje Verden. Men den nuværende bestyrelse har også et internationalt sigte og ambitioner om at beskæftige sig med sundhedsforhold, der ligger uden for Danmark«.

Jens Winther Jensen minder om, at læger til alle tider har engageret sig i humanitære anliggender, også i fjernere egne, med at afhjælpe følgerne af krig, katastrofer og epidemier. I klimaspørgsmålet har vi chancen for at gå til problemet på en anden måde, idet man angriber årsagen til klimaforandringerne i form af CO2-udslippet.

Forebyggelse åbner Lægemødet

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Ganske kort tid efter, at regeringens Forebyggelseskommission har afleveret sine anbefalinger, vil Lægemødet tage dem under debat såvel internt som med en række af de toneangivende politikere.

Forebyggelse står højt på den politiske dagsorden, og det gør emnet også på Lægemødets. Faktisk er det genstand for den allerførste debat fredag morgen.

De sundhedspolitiske ordførere kommer. Det gør Tove Larsen - formand for KL's sundhedsudvalg - også. Og naturligvis Lægemødets deltagere.

Alle sammen vil de debattere Forebyggelseskommissionens rapport, hvis anbefalinger er blevet offentliggjort kort forinden, og som vil blive præsenteret på debatmødet af et af kommissionens egne medlemmer.

Det skal der nok komme en livlig debat ud af. For uanset hvad kommissionen ender med at anbefale, vil det helt sikkert være utilstrækkeligt for nogen og skudt helt over målet for nogle andre.

Lægernes fødevarepolitik

Lægerne har allerede en officiel mening om i det mindste mange af de ting, som kommissionsrapporten må formodes at tage fat på. Det gælder f.eks. tobak, afgifter, alkohol og ikke mindst fødevarer.

Lægemødet vedtog f.eks. sidste år en fødevarepolitik med en række forebyggelsestiltag, og det vil næppe komme som en overraskelse, hvis nogen på Lægemødet vil holde Forebyggelseskommissionens anbefalinger op mod lægernes.

Hvor langt går Forebyggelseskommissionen f.eks. med differentieret moms? Højere afgifter? Sund kost i skolerne? Osv.

Pejlemærker

Lægemødet skal ikke som sådan vedtage nogen ny politik på området, men debatten om Forebyggelseskommissionens anbefalinger vil give et praj om, hvor Lægeforeningen vil satse.

»Selve repræsentantskabsmødet om lørdagen vil tage forebyggelse op - og her vil debatten fra om fredagen spille ind. Det kan godt tænkes, at vi kommer med nogle pejlemærker om, hvad Lægemødet synes, vi skal gå videre med fremover«, siger Jette Dam-Hansen, praktiserende læge og det bestyrelsesmedlem, som har ansvar for forebyggelsesspørgsmål.

Hun selv ønsker sig først og fremmest handling - og ikke bare flere kampagner.

»Vi har brug for tiltag inden for strukturel forebyggelse. Det er for svært at komme i mål med bare kampagner. De får ikke flyttet nok«, siger hun.

I øjeblikket er det meningen, at Forebyggelseskommissionens anbefalinger offentliggøres 21. april - altså tre dagen inden Lægemødets start.

Fakta

Lægeforeningens fødevarepolitik i hovedtræk

Kommunerne skal sørge for sund frokost til børnene i skoler og institutioner. Der skal også være gratis frugt til børnene.
Tjek af, at reglerne for fødevarereklamer rettet til børn overholdes.
Sund kost på alle arbejdspladser.
Momsen på sunde varer skal ned. Afgifterne på fedt- og sukkerholdige madvarer samt sodavand skal op.
Sundhedsmærkning af fødevarer.
Målrettede kampagner.
Viden og forskning i fødevarer og sundhed skal fremmes.

Ny runde om etiske og kollegiale regler

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

Allerede inden Lægemødet for to år siden var det en udbredt opfattelse, at Lægeforeningens etiske og kollegiale regler var et relikt fra fortiden, der trængte til mere end en omgang med støvekosten. Arbejdet viste sig at være så omfattende, at mødet måtte sætte et udvalg til at lave et helt nyt sæt regler, som man så kunne vedtage året efter - på Lægemødet i Herning 2008.

Men så nemt gik det ikke. Der krævedes så store ændringer, at det forventede serviceeftersyn ikke ville slå til - der skulle en hovedreparation til.

Det var ikke mindst Yngre Læger, som kastede en skruenøgle i maskineriet. De fandt det ikke strengt nødvendigt at indskærpe, at en læge skal udvise »omhu og samvittighedsfuldhed« og ikke må have sex med sine patienter. Og behøver man virkelig fortælle læger, at de skal afstå fra undersøgelser og behandlinger, som de ikke behersker? Råber tiden på en appel om, at man skal yde gratis lægehjælp til enker og faderløse efter afdøde kolleger?

I den mere alvorlige ende gjorde Yngre Lægers formand, Lisbeth Lintz, opmærksom på, at reglerne i nogle tilfælde dækker noget, der allerede er lovgivet om - og at foreningens egne regler nogle gange er skrappere end loven. Man kunne havne i den bizarre situation, at Lægeforeningen og en delforening først hjælper et medlem til frifindelse i en sag, hvorefter Lægeforeningens lægeetiske nævn - nu i anklagerens rolle - rejser sagen over for det samme medlem - som under den første sag kan have overladt belastende informationer til Lægeforeningen.

»Alt hvad du siger ...«

Lægeforeningens formand Jens Winther Jensen indrømmede, at man rent hypotetisk godt kan forestille sig, at et medlem risikerer at opleve Lægeforeningen som forsvarer, anklager og dommer i samme sag. Det var dog endnu aldrig forekommet, understregede han men var enig i, at der skal være helt klare retningslinjer: »Det skal stå helt klart, at et medlem trygt kan henvende sig og få hjælp i en sag, uden at de oplysninger, man giver, senere bliver brugt mod én«.

Det var nemt at se, at de etiske og kollegiale regler var sammenstykket fra sag til sag gennem nogle menneskealdre. Nu kunne der ikke lappes mere på den gamle las, så sagen blev igen lagt til side, og en ny arbejdsgruppe fik til opgave at skræddersy et nyt, velsiddende sæt tøj.

Om sættet sidder, som det skal, bliver det op til repræsentantskabet at afgøre på det kommende Lægemøde. At der fortsat kan være noget at diskutere, viser den kendsgerning, at flere af arbejdsgruppens forslag blev modificeret på et bestyrelsesmøde i marts. For eksempel havde arbejdsgruppen overvejet, om man skulle fastsætte bødestørrelser for bestemte overtrædelser. En bøde på 10.000 kroner kunne passende falde ved brud på nogle regler, mens forseelser mod Tokyo- og Helsinki-deklarationerne skulle takseres med op til 50.000 kroner og mulig eksklusion.

Efter nærmere diskussion endte arbejdsgruppen med at fastholde det nuværende sanktionssystem. Til gengæld skal Lægeetisk Nævn til at være mere udfarende. Er der mistanke om urent trav, skal Lægeetisk Nævn kunne indstille til bestyrelsen at rejse sag ved Lægeforeningens interne Voldgiftsret, som selv fastsætter sanktionen. Kun læger skal ifølge gruppen kunne rejse en sag.

I kontroversen om »dobbelt strafbarhed« er arbejdsgruppen kommet Yngre Læger i møde: Læger, som allerede har været udsat for en sanktion fra samfundets side, skal ikke også kunne indklages for Lægeetisk Nævn for samme forseelse.

Udvalget og bestyrelsen har lagt megen energi i arbejdet, for begge finder det afgørende, at der findes et sæt etiske og kollegiale regler. Skal man tage diskussionerne i arbejdsgruppen som indikator, kan Lægemødet i år se frem til en levende debat, hvor der til det sidste vil være spænding om udfaldet.