Skip to main content

Lægemødet 2011: Fokus på kvalitet og kliniske retningslinjer

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

15. apr. 2011
5 min.

Lægemødet i Kolding den 29.-30. april skal især have fokus på kvalitet. Et centralt emne bliver Lægeforeningens arbejde for at indføre nationale kliniske retningslinjer. Uanset hvor i landet, man bliver indlagt, skal alle borgere være sikre på at få den optimale behandling, baseret på den bedste internationale forskning.

Kvalitet og økonomi

Sundhedsstyrelsen har tilsyneladende - og Lægeforeningen drager et lettelsens suk - opgivet at indføre et britisk system, det såkaldte Map of Medicine, som ikkeegnet til danske forhold.

Spørgsmålet er: Hvad så? Lige nu er den drivende kraft Lægeforeningen, der sammen med Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) har været i tæt dialog med Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner om at etablere landsdækkende kliniske retningslinjer.

En mængde frivillige ildsjæle bruger deres sparsomme fritid på projektet og har i større eller mindre omfang etableret kliniske retningslinjer på enkelte områder. Men skal det blive landsdækkende og systematisk dækkende, kræves der bedre betingelser, og Lægemødet kommer uden tvivl til at bruge en del af tiden på at drøfte, hvordan dette arbejde kan sikres ordentlige betingelser.

Det økonomiske pres på sundhedsvæsenet vil ikke blive mindre, og skal man undgå stagnation, er der kun én mulig udviklingsvej, og den handler om kvalitet. Dårlig kvalitet er nemlig hundedyr, siger Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, og henviser til et eksempel, som allerede har været fremme i debatten:

»Op mod 25 procent af alle patienter har liggesår eller begyndende liggesår. Kan man reducere den andel, reducerer man samtidig antallet af patienter, som er indlagt for lang tid på sygehus. Det er en kvalitetsforbedring, som er til gavn for patienterne; det koster ikke noget. Men har man først liggesår, skal man være indlagt eller have hjemmesygeplejerske i uger for at få det behandlet. Kan man ændre sin arbejdsgang og forhindre, at patienten får liggesår, er der en stor gevinst at hente«.

Hvad kan Lægemødet bidrage med?

»Det, som er vigtigt for mig, er, at lægerne involverer sig i kvalitetsarbejde. Det skal ikke kun udføres af kvalitetskoordinatorer eller udviklingssygeplejersker. Det kræver også lægelig involvering, og lægerne skal tage ejerskab til det«.

Der er jo ikke mangel på projekter, som hedder noget med »kvalitets-«?

»Pointen er, at man skal sikre den kliniske adfærd - at man har de rigtige retningslinjer. Vi arbejder intenst for at få indført nationale kliniske retningslinjer. Men allerede nu, før vi får den systematiske nationale tilgang, skal vi sikre, at vi yder den rigtige kvalitet i behandlingen - og det er altså en lægelig opgave«.

Et andet aspekt, som kan ventes til debat, er et forslag om at belønne patientsikkerhed og kvalitet. Flere lande vælger at koble økonomiske incitamenter til kvalitet og patientsikkerhed. Ikke alene vil det fremme sikkerhed og kvalitet - det vil samtidig bidrage til at stive økonomien af i en tid, hvor der næppe er udsigter til, at sundhedsvæsenet vil få flere penge tilført. Fejl koster mange penge i sundhedsvæsenet, og jo færre fejl, der begås, desto flere penge er der at spare.

Temadrøftelse om kompetenceudvikling af speciallæger

Skal Lægeforeningen gå efter obligatorisk efteruddannelse? Det er et af emnerne for årets temadrøftelse om speciallægers kompetenceudvikling. Tre af fire EU-lande har allerede indført det, og flere har tilmed indført egentlig recertificering, som skal sikre, at speciallægerne hele tiden holder sig opdateret. Senest har de europæiske speciallægeforeningers paraplyorganisation UEMS etableret et akkrediteringsinstitut for europæiske speciallægeuddannelser. Lægeforeningen har hidtil set på recertificering med skepsis og frygtet, at der blot indføres en bureaukratisk afkrydsningsprocedure for kursusdeltagelse uden garanti for reelt indhold. I Danmark har enkelte specialer allerede indført en form for struktureret efteruddannelse. Det samme er på vej hos de praktiserende læger, og den øvrige Lægeforening overvejer nu, hvordan man kan etablere en struktureret kompetenceudvikling, om effekten skal måles, om effekten skal have konsekvenser, og i så fald: hvilke?

Lægehjælp - en ret for alle

Ikke alene skal alle være sikret den optimale behandling. Efter Lægeforeningens mening betyder alle netop - alle. Også såkaldt udokumenterede migranter: mennesker, som af den ene eller anden grund er havnet i Danmark på falske papirer eller helt uden, som ikke har lovligt ophold i landet og derfor ikke har retskrav på sundhedsfaglig hjælp. Hvis de overhovedet tør henvende sig til sundhedsvæsenet af frygt for, at myndighederne kommer efter dem.

Også det spørgsmål er på dagsordenen, efter at Lægeforeningen er gået ind i arbejdet med at hjælpe denne udsatte gruppe mennesker. Siden december har Lægeforeningen sammen med Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp arbejdet på at etablere en klinik. Efter at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke har reageret på en henvendelse, vil den - i første omgang på frivillig basis - tilbyde lægehjælp og anden sundhedsbehandling til mennesker, som falder igennem hullerne i det offentlige sundhedsvæsens sikkerhedsnet.

Fyringsrunder og sygehusøkonomi

Også speciallæger rammes nu af fyringer. Hvad ingen for et par år siden kunne forestille sig er nu en realitet: På mindre end et år har over 50 læger fået at vide, at der ikke længere er brug for dem - og der er flere fyringsrunder i vente.

De tilbagevendende fyringsrunder i sundhedsvæsenet skyldes en kombination af udvidet frit sygehusvalg og rammestyring - eller med andre ord: at der på den ene side er et krav om, at sygehusene skal leve op til en ventetidsgaranti, som giver alle ret til behandling efter højst én måneds ventetid, og at der på den anden side er lagt loft over, hvor mange penge sygehusene må bruge.

Lægeforeningen foreslog allerede før fyringsrunderne at afskaffe ventetidsgarantien i dens rigide form og erstatte den med en differentieret garanti om, at alle vil blive behandlet inden for tre måneder, men at de, som har det mest påtrængende behov, kommer til først, mens - populært sagt - åreknuderne kan vente lidt længere.