Lægemødet 2014 kom til at handle om visioner og om lægers omdømme

Medlemmerne ved bedst

Traditionelt drøfter og vedtager lægemøder et eller flere politikpapirer, som har været forberedt i god tid af dertil indrettede bestyrelser og udvalg. Når man denne gang har vendt processen på hovedet, er det, fordi man i højere grad vil inddrage de bredspektrede erfaringer, som foreningens medlemmer repræsenterer, forklarer Andreas Rudkjøbing, som er medlem af Lægeforeningens bestyrelse og har haft en central rolle i arbejdet med at forberede diskussionsoplægget.

Bestyrelsen har haft et stærkt ønske om at få nogle lægenære, kvalificerede bud på at løse de problemer, der står i kø for sundhedsvæsenet i de kommende år. For – som Andreas Rudkjøbing siger – hvis lægerne ikke selv byder ind, er der rigeligt med andre, som står i kø for at komme til.

Efter debatten mente Andreas Rudkjøbing, at Lægemødet ikke alene har nuanceret og kvalificeret, men i høj grad også suppleret diskussionsoplægget:

»Vi har fået en meget righoldig tilbagemelding, og jeg synes også, vi har fået en tilkendegivelse af, at vi indholdsmæssigt er gået den rigtige vej«, siger han.

– Noget er blevet prioriteret højere end andet, og ikke alt er kommet med?

»Tilgængelighed og sammenhæng for patienterne er noget, som fylder meget, både hos patienter og hos læger og myndigheder. Det er noget, der står virkelig højt på den politiske dagsorden«, siger Andreas Rudkjøbing

Lægeforeningens
akutpolitik vedtaget

Lægeforeningen har siden 2006 haft stor indflydelse på dannelsen af de nye fælles akutmodtagelser. Et nyt politikpapir opfordrer til større ensretning af dem – ikke mindst med skarp forkus på, at princippet om en speciallæge i front skal holdes fast.

Der ligger otte grydeklare forslag fra Lægeforeningen klar til sundhedsministeriets arbejdsgruppe, der er på trapperne med et udspil – en såkaldt faglig gennemgang – om de nye akutmodtagelser. Forhåbningen fra Mads Koch Hansen er, at ministeriet vil lægge op til, at de 21 akutmodtagelser, der er, kommer til at ligne hinanden mere, end de gør i dag.

Mads Koch Hansen præciserede, at Lægeforeningens definition af speciallægen i front er »speciallægen med i front« – ligesom Region Syddanmark definerer det, i øvrigt.

»Det betyder, at der er en speciallæge, der står bag de yngste læger, og at der skal være en speciallæge med akutmedicinske kompetencer døgnet rundt, og så skal der være speciallæger ansat i FAM, som er med til at organisere patientforløb og flow i FAM. FAM skal have en egen afdelingsledelse og faste speciallæger, herunder uddannelses- og forskningsansvarlige speciallæger«, sagde han.

Politikpapiret blev vedtaget. Med ros fra mange sider og anerkendelse af Lægeforeningens markante indflydelse siden 2006 på dannelsen af de fælles akutmodtagelser. Men der var bred enighed om, at ned i detaljerne er der ikke enighed om alt. For eksempel om der skal være et akutspeciale eller ej.

Nogle indlægsholdere udtrykte desuden bekymring for, at et udvalg under Sundhedsministeriet er i gang med en faglig gennemgang af akutmodtagelserne – uden deltagelse af fagfolk, som på nær et par timers deltagelse i en rundbordsdiskussion, ikke er med til at lave gennemgangen. Vil det ende med at blive en spændetrøje for FAM'erne? Lone Winther Jensen udtrykte en vis skepsis over for en ensretning bestemt centralt. »Det er en lokal opgave at definere, hvordan FAM'en skal indrettes«, sagde hun.

Andre fremhævede, at det netop er nødvendigt med nogle fælles rammer, der sikrer en nødvendig ensartethed.

»Problemet med forskellige FAM'er er bl.a., at det gør det vanskeligt i forhold til bl.a. uddannelse. Hvis fremtidens speciallæger skal have akutte kompetencer, så skal vi have en ramme. Derfor er det godt, hvis vi får en skabelon til at styrke sammenhæng i sundhedsvæsenet«, sagde Helene Westring Hvidman.

Mette Worsøe er med egne ord en meget glad speciallæge, ansat i en akutmodtagelse. Ikke alt er fuldstændigt velfungerende på OUH's FAM, hvor hun er, kunne man forstå. Men meget er.

»Det er sjovt, spændende, udfordrende og vi har lige fået en uddannelsespris. Tænk jer, en akutmodtagelse har fået en uddannelsespris!«, sagde hun.

Som den eneste havde hun et konkret ændringsforslag til politikpapiret.

Ændringsforslaget lød sådan. Og det var et forslag til en supplerende overskrift:

»Læger har et ansvar for kulturen og arbejdsmiljøet i FAM.«

Det blev vedtaget. 70 pct. sagde ja. 16 pct. Sagde nej. 14 stemte nej.

Lægeformand:
Standens omdømme
er på spil

Lægestanden har i det seneste år været ude i storme, sagde Mads Koch Hansen i sin åbningstale. Der er brug for at rette op på standens omdømme, påpegede han og foreslog mere aktive lægelige nævn, som måske skal kunne tage sager op om f.eks. omgang med forskningsmidler.

»Vi får ikke noget forærende i en tid, hvor autoriteter står for fald«, konstaterede Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, i sin mundtige beretning ved årets lægemøde. Men lægestandens omdømme er udfordret af en række sager i det seneste år – 1813 fylder, Lægeforeningens Lægeetisk Nævns afgørelse i forbindelse med chikaneanklagerne bliver i medier omtalt som »læger frikender læger«, og der er beskyldningerne om misbrug af forskningspenge. »Standens omdømme er på spil«, sammenfattede han. Og det kalder på handling.

»Reaktionerne på den seneste tids enkeltsager viser, at hvis vi fortsat ønsker indflydelse som læger, så skal vi værne om lægers etik og den store troværdighed, som befolkningen omfatter os med«.

Svaret på spørgsmålet – hvordan man værner om lægers etik og troværdighed – opfordrer Mads Koch Hansen Lægeforeningens repræsentantskab til at være med til at besvare. Umiddelbare bud til overvejelser fra formanden er at give de kollegiale og etiske regler et serviceeftersyn – f.eks. kunne man her tage flere sager op, såsom sager om omgang med forskningsmidler og alvorlige overtrædelser af regler for samarbejde med industrien?

»Er der brug for, at vi inddrager juridiske eksperter og bliver mere åbne om de afgørelser, som træffes?«

»Eller skal vi i endnu højere grad overlade til myndighederne at regulere lægers adfærd?« spurgte han.

Han efterlyste input til bestyrelsen.

Bruno Melgaard Jensen:
Vi skal stå sammen
i Lægeforeningen

Konflikten om 1813-akutordningen har været med til at skubbe kiler ind mellem de tre søjler i Lægeforeningen. Men nu skal vi stå sammen, mener PLO-formand, Bruno Melgaard Jensen.

Mens både Yngre Læger og FAS har lavet overenskomst med Region Hovedstaden om 1813-akutordningen, står PLO stadig uden en aftale med regionen.

Og netop det faktum har været med til at gøre samarbejdet mellem de tre søjler i Lægeforeningen vanskeligt, sagde PLO-formand Bruno Melgaard Jensen fra talerstolen på Lægemødet lørdag.

»Vi har ikke været glade for, at Yngre Læger og FAS har lavet de aftaler med regionen. Vi har været skuffede, og det vil vi holde fast i. Men når jeg en gang imellem får henvendelser fra medlemmer, der stiller spørgsmålstegn ved, hvad de overhovedet får ud af at være medlem af Lægeforeningen, så er det i disse situationer, at vi skal samle os og stå sammen og vise, hvad Lægeforeningen står for«, sagde Bruno Melgaard Jensen.

Han understregede, at de tre søjler i en fælles henvendelse til Region Hovedstaden har været enige om at melde ud, at speciallægerne skal i front i akuttelefonen.

PLO-formanden pegede på flere områder, hvor de tre søjler i Lægeforeningen skal stå skulder ved skulder.

»Både med læge- og patientbriller ser lægetilgængeligheden ikke god ud. Det skal vi sætte fokus på og stå sammen om ved bl.a. at have en mening om, hvor de kommende speciallægestillinger bliver opslået«, sagde Bruno Melgaard Jensen.

Umiddelbart efter gik Anja Mitchell, formand for FAS, på talerstolen for at kommentere PLO-formandens holdninger.

»Det kaotiske forløb om 1813 har vist, at der er forskellige interesser i Lægeforeningen. Vi må være enige om at være uenige. Men uenigheden til trods har vi haft en fornuftig tone og kigger nu fremad. Og det er en positiv ting«, sagde Anja Mitchell.

Nick Hækkerup:
Læger er en forudsætning
for min ambition

»Min ambition er at skabe et sundhedsvæsen, der både formelt og reelt er lige for alle. Og den ambition kan kun skabes med hjælp fra læger«, sagde sundhedsminister Nick Hækkerup (S) til Lægemødet. Og gav så i øvrigt lægerne en del stikpiller.

Læger spiller en afgørende rolle i kampen for det frie og lige sundhedsvæsen i Danmark, hvor ingen borgere skal have penge op af lommen.

Det sagde sundhedsminister Nick Hækkerup fredag ved Lægemødet i Aarhus.

»Min ambition er at forbedre behandlingen for det brede flertal af mennesker, der bliver ramt af de store folkesygdomme. Og min ambition er, at adgangen til behandlingen skal være fri og lige for alle, og at danskerne skal være fri for at have penge op af lommen«, sagde ministeren og understregede, hvor vigtige læger er for at kunne fuldføre den mission.

»I er som læger en afgørende forudsætning for, at mine ideer kan sætte sig varige spor i virkeligheden. Det er jer, der kender behovet hos den enkelte patient og ved, hvor skoen trykker mest,« sagde Nick Hækkerup på talerstolen foran de ca. 100 deltagere i Lægemødet.

Hans ambition om lighed i sundhedsvæsen gennemsyrede talen, og han lagde vægt på, at kampen mod ulighed vil være højt på hans politiske dagsorden.

»Vi har formelt lige adgang, men reelt er uligheden kæmpestor. Og reel behandling betyder forskellig behandling, og det kræver politisk lederskab, hvis vi skal bruge flere resurser på den ufaglærte, end vi bruger på akademikeren«, sagde Nick Hækkerup.

Under den efterfølgende debat mellem sundhedsministeren og lægeformanden suppleret med Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), indtog psykiatrien en fremtrædende plads.

Det kom frem, at regeringens længe ventede psykiatrihandlingsplan kommer i maj, og Bent Hansen (S) mente, at regeringen nok vil tage en pose øremærkede penge med til psykiatrien ved de forestående økonomiforhandlinger.

Men det ville sundhedsminister Nick Hækkerup (S) bestemt ikke love.

»’Send flere penge’ er kun en del af svaret, sagde ministeren, som først og fremmest efterlyste en holdningsændring og afstigmatisering – i stil med, hvad han i sin tid som forsvarsminister oplevede i forhold til de danske veteraner.

»Selvfølgelig vil det også koste penge, men det afgørende er at få emnet til at fylde på den politiske dagsorden. Og min politiske næse fortæller mig, at det er en dagsorden, der kommer til at fylde meget, og som vil flytte noget på samme måde, som det skete for vores veteraner«, sagde Nick Hækkerup.

Bent Hansen holdt fast i, at der også skal penge på bordet:

»Psykiatriens vilkår har været, at den har været på drypvise lommepenge fra satspuljerne«, slog han fast og pegede på, at regionerne møder frem med et konkret ønske om 2,5 mia. kr. til psykiatrien over de næste fire år.

Også Mads Koch Hansen gjorde det klart, at der nu bør bruges penge på psykiatrien:

»Investeringer i sundhedsvæsenet er ikke en udgift. Det er en investering i en arbejdsduelig befolkning. Og en investering i psykiatrien vil komme tifold igen«, sagde lægeformanden.

Visionær læge og organisationsmand får pris

Anæstesiolog, overlæge Erik Jylling (til højre), der 1. maj tiltræder som sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, hædres for sit store engagement i sundhedsvæsenets udvikling.

Lægeforeningens ærespris, der bærer navnet Barfred-Pedersens æresgave, blev givet til Erik Jylling, lige nu ledende overlæge og anæstesiolog på Odense Universitetshospital, fra 1. maj sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner.

Han tildeles prisen for sit store engagement i sundhedsvæsenets udvikling, sagde Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, ved overrækkelsen:

»Han har altid haft visioner for patienter og lægestanden. Igennem hele sin karriere har han brugt sine lederevner og sit talent for at organisere i en række vigtige sammenhænge i sundhedsvæsenet. Og har hele vejen igennem haft sin lægefaglige baggrund med sig«.