Skip to main content

Lægen bruger halvdelen af sin dag ved computeren

Anne Steenberger, as@dadl.dk

21. okt. 2011
5 min.



Børnelæge Morten Staberg og hans lægekolleger bruger mindst 30 minutter på at registrere på computeren, hver gang de har set en nyindlagt eller nyhenvist patient. For få år siden kunne det som regel gøres på ti minutter.

Kravene til dokumentation i forbindelse med enhver kontakt mellem læge og patient kombineret med stadigt mindre lægesekretærhjælp er ved at køre lægearbejdet helt af sporet. Det har medført, at lægens tid til patienterne er blevet drastisk reduceret i de senere år. Det gælder både tiden, som lægen kan bruge på den enkelte patient, og den tid, der samlet er til patienter. Der er ingen videnskabelige beregninger på det, men formentlig når den enkelte hospitalslæge væsentligt færre patienter nu end for få år siden.

Sådan ser det ud i Morten Stabergs optik. Han har set sig så gal på udviklingen, at han for nylig skrev en kronik i Politiken om det.

Kronikken beskriver både mængden af dokumentationskrav og arten af krav, der nogle gange nærmer sig det absurde, såsom at spørge til små børns alkohol- og rygevaner. Han skriver i kronikken bl.a., at sundhedspersonalet nu må til »at sadle op, hvis ikke skrivebordsryttere uden indsigt skal vinde løbet«.

Efter kronikken har Morten Staberg modtaget over 70 positive mail fra læger, hovedsageligt fra Region Hovedstaden, der erklærer sig enige.

Ugeskriftet besøgte Morten Staberg på hans arbejdsplads på 20. sal på Herlev Hospital, Børneafdelingen. Formålet var at få ham til at uddybe sine synspunkter og forklare, hvad det er for registreringer, der fylder så meget. Og måske få skilt tingene ad - noget registrering er vel meningsfuld og sikrer kvaliteten i patientbehandlingen, og noget er måske mindre hensigtsmæssigt?

Morten Staberg peger på tre årsager til, at det er ved at løbe af sporet:

- der er ekstremt mange ting, der skal registreres

- tunge it-systemer, der er tidskrævende at betjene og logge ind i

- sekretærfunktionerne er næsten alle væk.

Spiser af egen hale

Morten Staberg er få måneder fra at være færdig som pædiater og har tilbragt sine uddannelsesår på hospitaler i Region Hovedstaden, senest Herlev Hospital. Her har han oplevet det amerikanske akkrediteringssystem, Joint Commission, som Region Hovedstaden er tilsluttet. Kravene fra det system, skal opfyldes parallelt med en række andre kvalitets- og sikkerhedskrav, som kommer ude fra og er lokalt defineret (se boks). Samlet set er det en meget en stor mundfuld, mener Morten Staberg:

»Min pointe er, at hvad vi gør for at styrke kvaliteten og øge sikkerheden, fylder så meget og tager så lang tid at udføre, at det ender med at skade netop de ting, det skulle gavne. Vi spiser vores egen hale. Ser man på den samlede behandlingsindsats, må man spørge, om kvaliteten stiger pga. registreringsarbejdet. Svaret er nej. Måske er den bedre på nogle få parametre - men den tid, det har taget at score højere der, er gået fra nogle andre områder, hvor kvaliteten er faldet. Derfor er der samlet set ingen bedring«, siger Morten Staberg, der også ser registreringsarbejdet som en stor ineffektivitet på sygehusene:

»Vi har et dyrt sundhedssystem. Og der er bekymring for finansieringen fremover. Jeg tror, at vi kunne gøre det meget billigere, hvis vi droppede noget af registreringen. Jeg kan se 5-6 patienter pr. dag i ambulatoriet. Jeg kunne nå dobbelt så mange, hvis jeg ikke skulle bruge så meget tid på at registrere, og hvis jeg fik lidt støtte fra andre faggrupper«.

Det samme gælder i akutmodtagelsen, hvor dokumentationskravet betyder, at lægen fra at se 5-6 akutte tilfælde i timen nu sjældent ser mere end tre. Det er fordi lægerne bruger mindst 20 minutter på at registrere og bestille undersøgelser efter hver patient, lyder Morten Stabergs vurdering.

De rutinespørgsmål, som lægerne på børneafdelingen skal besvare, drejer sig bl.a. om patientens ryge- og alkoholvaner.

»En børnelæge skal da ikke spørge om det samme som en ortopædkirurg. Det er ikke en hensigtsmæssig måde at optage journal på«, siger Morten Staberg.

Han peger på, at det er blind afkrydsning, der ikke tager højde for hvilken patient, der er tale om, eller hvilken tilstand patienten er i.

»Tidligere havde lægen mulighed for at differentiere mellem patienterne i dårlige og mindre dårlige og raske. De to sidstnævnte kunne man behandle færdigt meget hurtigt. I dag skal man gøre det samme med den patient, der har slugt en tikrone, som med den patient, der har drukket afløbsrens. De skal igennem samme journaloptag. Det er ikke hensigtsmæssigt. Patienten, der har slugt en tikrone, kan lægen jo i virkeligheden vende i døren med besked om at gå hjem og vente på, at den kommer ud den anden vej. Nu er punkterne i journalen de samme uanset patientens sygdom eller tilstand. Det er en helt forkert brug af resurser«, siger han.

Det betragtes ellers som et fremskridt, at der stilles krav om, at man skal kunne dokumentere, at man lever op til kvalitetskravene - hvordan kan du få det vendt til noget negativt?

»Der er ikke noget i vejen med kvalitetssikring. Men der mangler dokumentation for, at det giver en bedre behandling. Jeg mangler en fornemmelse af, at det giver bedre behandling. Det er det samme, jeg hører fra kolleger. Det er demotiverende at bruge så meget tid på noget, man ikke føler gavner behandlingen. Faktisk har jeg en fornemmelse af, at det er ekstremt dyrt og på nogle område giver en dårligere patientbehandling og mindre tilfredse patienter. Jeg tror, at mange patienter føler en kølig atmosfære«.

Lægesekretærerne er næsten væk

Registrerings- og dokumentationsmængden er steget samtidig med, at lægesekretærernes antal er faldet drastisk.

»For 8-10 år siden var der sekretærer, og det betød, at lægerne havde mere tid til at være sammen med patienterne. I dag skal vi selv skrive journal, og vi skal selv bestille blodprøver, billeddiagnostik osv.«, siger Morten Staberg.

Det er tidskrævende at bestille undersøgelser og på Herlev Hospitals børneafdeling skal der logges ind i særlige systemer på computeren for at gøre det.

»Det tager rask væk 30 minutter at skrive en journal, hvor alle krav er opfyldt, og tjeklisterne, der skal udfyldes ved alle procedurer, er afkrydset. Dengang vi kunne diktere i diktafonen og samtidig nævne, hvilke undersøgelser vi gerne ville have, tog det maks. ti minutter«, siger Morten Staberg.

FAKTA

Herfra kommer kravene til registreringer:

1. Lokale krav fra afdelinger

2. Sundhedsstyrelsens vejledning om journalføring

3. Joint Commissions krav (gælder i Region Hovedstaden) for at blive akkrediteret

4. Den Danske Kvalitetsmodels krav

5. NIP (nationale indikatorprojekt)-krav

6. Spørgeskemaer/oplysninger ved forskning

7. Kirurgiske tjeklister

8. (lokale krav, som ikke indgår i ovenstående, men som kolleger har meldt tilbage om).

Kilde: Morten Staberg