Lægeprofessorer tjener ca. en kvart million mindre om året end ledende overlæger

Tjener du 250.000 kroner mindre end din medstuderende fra medicinstudiet, der nu er blevet ledende overlæge? Så er du nok professor. Det er nemlig løngabet mellem de to slags job for læger.

Sidder du i en lektorstilling, er løngabet til en overlæge lidt mindre - 200.000 kroner om året.

Tallene fremgår af den seneste årsrapport fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS), som bl.a. sætter fokus på barrierer for forskning.

Fra 2003 til 2007 steg antallet af ph.d.'er på det sundhedsvidenskabelige område i Danmark fra godt 1.100 til næsten 1.600 - en velvoksen stigning på 45 procent.

Samtidig har antallet af anmeldte biomedicinske forskningsforsøg ligget på ca. 1.000 om året gennem de seneste ti år. Det niveau rokker sig ikke.

Medvirker lønforskellen til, at unge læger ikke har lyst til at forske ud over ph.d.-niveau?

»Det er et tema, som NSS rejste allerede ved den første systematiske gennemgang af de barrierer, der er, når man skal have nogen til at tage sig af forskningsopgaver. Vi påpegede, at det er nødvendigt, at de, der påtager sig en universitær forskningsopgave, ikke led en lønnedgang«, siger NSS's formand, overlæge dr.med. Poul Jaszczak.

Modstanderne af dét argument har imidlertid den trumf på hånden, at forskerspirer, der virkelig vil forske, forfølger deres mål, uanset om de så tjener kvarte, halve eller hele millioner mindre end deres lige så veluddannede kolleger.

Efter Poul Jaszczaks mening er der noget om det, men videnssamfundet lider alligevel et tab ved at lave så snævre nåleøjer, at kun de allermest dedikerede presser sig igennem.

»Der er ingen grund til, at man taber nogle mulige, helt kapable forskere på gulvet«, siger han.

NSS anbefaler, at der ikke blot kigges på lønstrukturerne, men også på forskerfremmende foranstaltninger som f.eks. karrierevejledning, bedre samarbejde mellem uddannelsessteder, øget brug af delestillinger og forskningstræning i den prægraduate uddannelse.