Skip to main content

Lægeprognose giver kuldegysninger

Erik Jylling
2. nov. 2005
03 min

Sundhedsstyrelsens lægeprognose er uhyggelig læsning - både for patienter, læger, sundhedsadministratorer og politikere. I dag har vi ca. 13.000 speciallæger og 4.000 ikke-speciallæger. Med en fortsættelse af den nuværende udvikling vil der om 15-20 år være omtrent lige mange i hver gruppe, formentlig ca. 11.000. Dansk sundhedsvæsen vil omkring år 2025 have en stor ophobning af helt unge nyuddannede læger og en katastrofal mangel på de speciallæger, der med deres erfaring og faglige kvalifikationer skal uddanne de unge læger og dermed sikre kvaliteten af fremtidens sundhedsvæsen. Resultat: et sundhedsvæsen uden hverken kapacitet eller kvalifikationer til at behandle patienterne!

Sundhedsstyrelsen kan opstille forskellige scenarier, der kan afdæmpe, men ikke eliminere det overordnede skrækbillede. Nemlig at Danmark bevæger sig mod en situation, hvor der måske er overensstemmelse mellem antallet af læger og antal lægestillinger (afhængig af diverse sociale adfærdsmønstre som deltid, orlov etc.), men hvor balancen er helt skæv: (for) mange helt grønne læger, der skal igennem en (for lang) speciallægeuddannelse, og (alt for) få speciallæger, der - ud over at behandle patienterne - skal forske og uddanne deres yngre kolleger. Selv hvis man ser bort fra den relativt tunge forsknings- og uddannelsesbyrde i systemet, er behandlingskapaciteten under voldsomt pres. Det er ganske enkelt uhyggeligt, specielt hvis man ikke foretager sig noget.

Nu er det heldigvis sådan, at prognoser produceres med det formål, at de ikke skal gå i opfyldelse, og det må være alle aktørers forbandede pligt at bidrage til, at det også sker denne gang. Et andet og bedre udviklingsscenarie kalder på mod, engagement, samarbejde og frem for alt offensiv nytænkning overalt i det danske sundhedsvæsen. Vi har nogle bud på, hvad der skal gøres:

Uddannelsens længde - Uddannelsestiden skal ned, især i de store specialer: kirurgi og medicin, der fylder så meget i den samlede kapacitet. I resten af Europa kan man uddanne speciallæger på seks år. Det må også være muligt i Danmark.

Uddannelseskapaciteten - Den samlede udannelseskapacitet skal op. Et-hvert uddannelsespotentiale - også decentralt på centralsygehusene, i de funk-tionsbærende enheder og i praksis (både almen og speciallægepraksis) - skal udnyttes.

Turnus og akutfunktionen - Vi skal eksperimentere inden for rammerne af den nye turnusbekendgørelse for at udvide turnuskapaciteten. Fx med en et- årig turnusuddannelse. Det kan ske ved at samtænke turnusuddannelsen med hele akutfunktionen: lægevagten, almen praksis, skadestuer mv. Der skal fore-gå uddannelse alle steder, hvor der behandles patienter.

Information - Læger skal vælge deres speciale på et så sikkert grundlag, at de fleste kan nøjes med én introstilling frem for som i dag i gennemsnit to. Samtidig skal de mindre populære specialer i gang med at profilere sig fx ved at tilbyde Ny Løn og godt arbejdsmiljø ud fra filosofien: gode introstillinger giver smag for specialet.

Initiativerne vil tilsammen frigøre hårdt tiltrængt kapacitet, der kan bruges andre steder i systemet fx til behandling af patienterne. Tiden er kort sagt inde til at banke rust af og smøre alle tandhjulene i systemet. Der er brug for en toptunet formel 1-motor for at vende udviklingen - og vi skal ud af garagen, hellere i dag end i morgen.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen