Skip to main content



I de seneste par år er der sket en stigning i antallet af indberetninger om voldelige patienter på de somatiske sygehuse i Region Nordjylland. På Aalborg Sygehus blev der i 2008 blot indrapporteret fire hændelser. I 2010 var der 41 indberetninger, som sidste år dog var faldet til 28. Tallene udgør imidlertid kun »toppen af isbjerget«, vurderer Lise-Lotte Kyneb, arbejdsmiljøkonsulent i Region Nordjylland. En forklaring på stigningen i indberetninger kan være, at regionen har haft fokus på vold. I 2009 udsendte regionen således en vejledning om vold og trusler om vold, og grænsen for, hvad der anmeldes, flytter sig, vurderer Lise-Lotte Kyneb.

De gange om året, hun modtager en indberetning om vold fra en læge, kan imidlertid tælles på én hånd.

»Det er ikke fordi, at lægegruppen ikke oplever voldelige episoder i mødet med patienterne, men øjensynligt fordi de ikke har tradition for at anmelde arbejdsulykker generelt.

Lægerne er jo også i front dér, hvor de voldelige episoder finder sted: i akutmodtagelserne. Når patienten får aflyst sin operation for måske tredje gang. Og når manden reagerer voldsomt under kvindens fødsel«, siger Lise-Lotte Kyneb.

Helga Gulisano, formand for Yngre Læger i Region Nordjylland bekræfter, at de få indberetninger fra lægegruppen næppe hænger sammen med, at læger ikke oplever vold fra patienterne.

»Vi bliver jo tilkaldt, når en patient eller pårørende tyr til voldelige midler og f.eks. smider rundt med møblerne. Men vi er i kraft af vores uddannelse måske bedre til at kunne se, når patienten er i krise og ikke er sig selv.

Dertil kommer, at vi som yngre læger er under konstant tidspres og derfor ikke har været gode nok til at indberette voldelige episoder eller andre utilsigtede hændelser. Det er klart noget, vi har fokus på at blive bedre til«, siger Helga Gulisano.

Ikke træde på dem, der ligger ned

Søren Ramme Nielsen er reservelæge på Aalborg Sygehus og var i sin tid på akutmodtageafdelingen ude for, at en alkoholiseret patient slog ham i brystet: »Jeg meldte ham til politiet, men jeg indberettede det ikke - jeg ved egentlig ikke hvorfor«.

Søren Ramme Nielsen er enig i, at det ikke ligger i den lægelige kultur at indberette voldelige episoder.

»Måske ligger det os meget på sinde at skulle være ovenpå og udvise den overordnede forståelse for eller komme med socialmedicinske forklaringer på, hvorfor en patient eller pårørende griber til voldelige midler. Ved at indberette den slags episoder føler vi måske, at vi kommer til at træde på folk, der i forvejen ligger ned«.

Ifølge Lise-Lotte Kyneb kan man ikke opstille en liste over, hvad der er decideret vold, og hvad der »blot« er en ubehagelig adfærd.

»For nogle kan det være krænkende at blive råbt ad - andre rører det ikke. Det vil være meget individuelt, hvad personalet bliver påvirket af og derfor har ret til at indberette som en arbejdsulykke«.

Som en konsekvens af det stigende antal voldelige hændelser har man i regionen taget initiativ til ikke mindre end otte kurser i 2012, hvoraf det første netop er afholdt. På kurserne lærer sundhedspersonalet at forebygge voldelig adfærd og håndtere voldelige patienter og deres pårørende.

»Vi kan som fagpersoner ikke forvente, at patienter, der som oftest er anspændte og frustrerede, ændrer adfærd. Det er os som professionelle, der skal lære at tilpasse vores adfærd i kritiske situationer, inden volden udspiller sig«, siger Lise-Lotte Kyneb.

Der var ingen læger blandt kursisterne på det første kursus.