Skip to main content

»Læger bliver ofte meget vrede, hvis man fortæller dem, at de har skadet deres patienter, selv når de har gjort det i god tro«

Peter Gøtzsche fra Det Nordiske Cochrane Center udgiver torsdag den kontroversielle bog
»Dødelig medicin og organiseret kriminalitet«. Læs udpluk fra bogen og tidligere medicinaldirektør
i Sundhedsstyrelsen Jens Kristian Gøtriks anmeldelse af bogen.

Jens Kristian Gøtrik, tidligere medicinaldirektør i Sundhedsstyrelsen

16. sep. 2013
5 min.

Faktaboks

Fakta

anmeldelse  Peter C. Gøtzsches (PG) bog »Dødelig medicin og organiseret kriminalitet« er en sønderlemmende kritik af medicinalindustriens forretningsmoral og forretningsmodel, en akademisk lægeverdens umoral og bestikkelighed, mange lægers naive følgagtighed, patientforeningers økonomiske afhængighed af industripenge, regulatoriske myndigheders manglende vilje eller evne til at stå imod industriens pres og politikeres beskyttelse af industriinteresser.

Bogen er spækket med konkrete eksempler understøttet af hundredvis af referencer. Materialet er så omfattende, at det i denne sammenhæng ikke er muligt at forholde sig til enkeltheder. Mange af eksemplerne er af ældre dato, men der er mange også fra dette århundrede. Den overvejende del af dokumentationen vedrører forhold på det nordamerikanske marked, herunder FDA’s rolle, men der er også konkrete eksempler fra Danmark.

Bogen rummer en blanding af PG’s personlige holdninger og analyser og referencer til en række navngivne personers vurderinger og synspunkter. Det vejer tungt, at en række nuværende og tidligere chefredaktører fra de mest prestigefyldte medicinske tidsskrifter som New England Journal of Medicine, JAMA og BMJ alle støtter det meste af den principielle kritik, som PG fremfører.

Den kritik, som PG fremfører, er ikke ny. Det gennemgående tema er processerne, der fører frem til indregistrering og senere markedsføringen af nye lægemidler. PG retter primært skytset mod industrien. PG skriver et sted i bogen, at »flere medicinalvirksomheder tidligere blev grundlagt af visionære og idealistiske videnskabsmænd ud fra et oprigtigt ønske om at hjælpe patienterne. Men gradvist er videnskaben trådt i baggrunden for markedsføring. Økonomiske stakeholdere er blevet vigtigere end patienter. Der er knyttet så stærke kapitalinteresser til Big Pharma, at det er kapitalpleje, der er blevet virksomhedernes primære fokus.

Derfor er det helt afgørende, at de øvrige agenter, der er involveret i frembringelse, godkendelse og markedsføring af lægemidler, bevarer deres faglige integritet. Den uden sammenligning vigtigste faggruppe i den sammenhæng er læger. Intet receptpligtigt lægemiddel når frem til en patient uden en læges medvirken. Læger er ofte involveret i den tidlige udvikling af nye stoffer, altid involveret i de nødvendige afprøvninger, ofte involveret i godkendelsesprocessen, altid involveret i generelle rekommandationer og er ikke mindst endeligt ansvarlige for anvendelsen hos den enkelte patient.

Lægestanden bør derfor også gribe i egen barm, før al kritik og vrede rettes mod industrien. Ikke fordi jeg på nogen måde vil forsvare de uetiske handlinger, der beskrives i bogen. Min pointe er blot, at i et kapitalistisk system vil hensynet til bundlinje og profit være den drivende kraft.

Det skal ikke mindst læger have in mente ved mødet med industrien.

Historien om Tamiflu viser, hvordan en hel verden bukkede under for massiv markedsføring og lobbying, internationale organisationers og myndigheders svigt, videnskabelige tidsskrifters manglende kvalitetssikring, lægers svigtende videnskabelige dømmekraft og politikere, der lå under for en folkestemning.

Producenten af lægemidlet kan bebrejdes mange ting, og der kan sikkert findes eksempler i markedsføringen, der er i strid med eller på kant med sandheden. Men hvis ansvarlige myndigheder, videnskabelige tidsskrifter og læger havde forlangt solid videnskabelig dokumentation for, hvad Tamiflu kan bruges til i forbindelse med en influenzapandemi, kunne milliarder af kroner være brugt til bedre formål.

Det danske sundhedsvæsen har alle muligheder for at have konstruktive relationer til medicinal- og medikoindustrien. Men det forudsætter, at industrien flytter fokus fra markedsføring til videnskabelighed og ikke mindst, at lægestanden er meget mere kritisk med hensyn til videnskabelig dokumentation.

### 65230###

Bogen rummer en række forslag til forbedringer. Alle kan ikke nævnes her, men nogle, som jeg finder meget væsentlige, fremhæves. Alle kliniske studier, der vedrører lægemidler og medicinsk udstyr, skal registreres, og der skal være pligt til at stille alle de indsamlede data åbent til rådighed. Krav til forsøgsdesign skal revideres. Regulatoriske myndigheder (i Danmark Sundhedsstyrelsen) skal gøres helt uafhængige af betalinger fra industrien.

Endelig ville en lov i stil med Physician Payment Sunshine Act, som de har i USA, være et godt instrument til at luge ud i usunde økonomiske relationer mellem læger og industri.

Peter C. Gøtzsches bog: »Dødelig medicin og organiseret kriminalitet« udkommer på tryk torsdag den 19. september på forlaget People‘s Press. Er udkommet som dansk e-bog. På engelsk er
bogen udkommet på Radcliffe Publication.