Læger efterlyser kvalitetskrav til kommunerne i den nye økonomiaftale

Regeringen og KL har indgået en aftale om kommunernes økonomi i 2020, som bliver løftet med yderligere 2,2 mia. Pengene skal dække de øgede udgifter ved befolkningsudviklingen med flere børn og flere ældre, og de skal samtidig "sikre en udbygning af kernevelfærden". Sådan lyder det fra regeringen om aftalen, som kaldes det største løft på området i flere år.

Men det er en tynd kop te på sundhedsområdet, mener Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, som især efterlyder en kvalitetsplan på det kommunale område.

”Vi havde håbet, at man havde taget fat på den store udfordring med at sikre højere kvalitet i kommunernes sundhedstilbud. Kvaliteten i det kommunale sundhedsvæsen er stærkt varierende og nogle steder utilstrækkelig. Der er behov for en ambitiøs og forpligtende kvalitetsplan, som de kommunale sundhedstilbud skal leve op til. Blandt andet på plejehjem, på bosteder og i genoptræningstilbud," siger Andreas Rudkjøbing.

I resten af det offentlige sundhedsvæsen går den systematiske, fælles kvalitetsudvikling snart ind i sit tredje årti, men de kommunale sundhedsopgaver er stadig meget langt fra en ensretning.

”Vi mener, at det for eksempel vil komme de mange ældre medicinske patienter til gavn, hvis kommunerne skulle leve op til ens, høje standarder. Vi har foreslået, at Sundhedsstyrelsen skulle have musklerne til både at udfærdige kvalitetskravene og følge op på, at de blev overholdt. Det vil være et kvantespring for mange af vores ældre patienter, hvis kvaliteten i hjemmeplejen, akuttilbudene og genoptræningen bliver højnet og ens,” siger Andreas Rudkjøbing.

Økonomiaftalen har indeholder mange ord på sundhedsområdet, men knap så meget action, mener han:

”Vi kan vel betragte den som en mellemregning, der ligger forud for den sundhedsaftale, regeringen vil lave. Her forventer vi, at der kommer noget mere kød på,” siger Andreas Rudkjøbing.

Aftalen indebærer en fortsat fastfrysning af den løbende kommunale medfinansiering af borgernes behandling på sygehuse og i praksis, der blev fastfrosset i 2019 efter store udsving i 2018. I løbet af efteråret vil KL og regeringen drøfte en analyse, som nu er sat i gang af den kommunale medfinansiering, herunder efterreguleringen.

”Meningen var, at den kommunale medfinansiering skulle give mere forebyggelse, men det gør den ikke. Den giver bare mere bureaukrati. At den endnu engang er ”fastfrosset” i aftalen viser med al ønskelig tydelighed, at den ikke virker. Derfor bør man afskaffe kommunal medfinansiering i stedet for at analysere yderligere på den,” siger Andreas Rudkjøbing.

Læs hele aftalen (pdf)