Læger: En samlet journal per patient

Et stort flertal - 85 procent - af landets læger foretrækker én samlet journal for hver patient, som alle de forskellige aktører, som patienten kommer i kontakt med, skriver i. Det viser en meningsmåling, som Lægeforeningen har foretaget. Der er dermed stor opbakning blandt medlemmerne til det forslag til en ny journalpolitik, som Lægeforeningen præsenterer på lægemødet i weekenden. Journalen skal være fælles og tværgående og patienten skal selv kunne skrive i den, lyder det blandt andet i Lægeforeningens forslag.

Fordelene ved at have én samlet journal per patient er mange og behovet for et samlet overblik er stigende, i takt med at patienter har mange kontakter flere steder i sundhedsvæsenet.

"Patienter har i dag mange kontakter med både den praktiserende læge, sygehuset, ambulatorier, speciallægepraksis og kommunale tilbud. De er ofte i flere forskellige behandlingsforløb på samme tid. Her skal den moderne patientjournal fungere som et effektivt værktøj, så alle sundhedspersoner med den nødvendige autorisation har adgang til relevante oplysninger. Det er en forudsætning for det sammenhængende patient-forløb", siger Yves Sales, næstformand for Lægeforeningen.

Ifølge meningsmålingen mener hele 83 procent af lægerne, at en fælles journal vil forbedre patientsikkerheden. Med en samlet journal bliver det muligt at styre patientens forløb bedre og også sikre, at når en patient skal fra den ene instans til den anden, for eksempel fra hospitalsindlæggelse til egen læge, så følger informationen med via journalen - det øger patientsikkerheden.

"Den moderne journal skal sikre, at patienter får en sikker overgang fra den ene sektor til den anden. Som det er i dag, er der en risiko for fejl og utilsigtede hændelser, fordi der går information tabt, når patienter skifter behandlingssted eller læge", siger Yves Sales.

Han uddyber:

"Vi oplever, at der sker kommunikationstab, når patienten flytter sig fra sektor til sektor. For eksempel oplever jeg som praktiserende læge, at jeg ikke får de nødvendige oplysninger efter at en patient har været indlagt. Det resulterer i, at jeg skal bruge en masse tid på at skaffe den viden - typisk hvilken medicin patienten har fået. Det kan også være, at jeg ordinerer en undersøgelse, som patienten allerede har været igennem på hospitalet, men det fremgår ikke af epikrisen - eller også har jeg slet ikke fået epikrisen. Men det værste er, at det kan det føre til egentlig patientskade, hvis jeg iværksætter en behandling, som et andet sted i sundhedsvæsenet har vist sig enten uvirksom eller ligefrem skadelig for patienten, uden at jeg har adgang til de oplysninger."

Sådan skal en moderne journal se ud ifølge Lægeforeningen:

• det skal fremgå tydeligt, hvornår en patient går fra den ene instans til den anden. Det vil sige, at der ikke skal være tvivl om, hvem der har ansvaret for patienten.

• Den skal være overskuelig. I dag er det som regel ét langt skrift. I stedet for skal den bygges op, så man hurtigt kan få et overblik. Desuden skal man kunne hente de specifikke oplysninger, man har brug for, dvs informationer skal kunne sorteres.

• Oplysningerne skal bære rigtige. Derfor skal der læses korrektur.

• Data skal opdateres

• Stamdata. Udover dem, der skal være der, kan hvert speciale definere særlige data, som med fordel kan vises hver gang, journalen åbnes

• Fortrolighed. Det skal være muligt for patienten at blokere visse data - efter aftale med lægen

• Alle autoriserede skriver i samme journal, også oplysninger, som sygeplejersker i dag skriver i deres kardex.

• Patienten kan selv skrive i sin journal. Det kan være patientens egne observationer - de skal efterfølgende valideres af behandlende læge eller sundhedsperson.

• Datafangst. Journaloplysninger skal kunne kobles til ordinatione,r så risikoen for uhensigtsmæssig behandling mindskes.