Læger er uundværlige i kvalitetsarbejdet

Man behøver ikke at være professor i nationaløkonomi for at have et billede af, at de kommende års økonomiske realiteter kan blive svære at skulle se i øjnene. I sundhedsvæsenet kommer vi også til at mærke det. Det kan føre til tungsind. En anden og mere konstruktiv tilgang er systematisk at arbejde med, hvordan de penge, der trods alt er, bruges bedst.

Vi skal indkredse de behandlinger, der er bedst, og vi skal slippe de dårlige. Vi skal tilrettelægge arbejdet, så spildtid skæres væk. Vi skal sikre, at patienter ikke tilbringer tid i hospitalssenge, hvis både deres helbred og afdelingens økonomi har langt bedre af, at de er på benene i deres hjem.

Der findes allerede mange inspirerende eksempler på, at sygehuse og praksis har arbejdet fokuseret på, at kvalitet skal prioriteres i hverdagen. Flere af dem blev præsenteret i tirsdags på en konference, som Lægeforeningen og Danske Regioner var værter for. Jeg tog derfra i perlehumør over, at så mange dygtige og engagerede ildsjæle er optaget af at indkredse, hvad der er bedst for patienterne, og dermed sikre mest mulig sundhed for pengene.

Én ting vil jeg dog efterlyse, og det er, at flere klinisk arbejdende læger kommer ind i arbejdet med systematisk at udvikle kvalitet. Vi kan ikke overlade det til andre faggrupper at trække det tunge læs. Lægefagligheden er afgørende. Læger er tættest på patienterne, og de kender detaljerne i behandlingsforløbene. Det er også dem, der ved, hvilke informationer der er brug for, hvis behandlingen skal forbedres. De har den viden, der gør, at kvalitetsarbejdet skrues sammen på en måde, der giver faglig mening - og det er altafgørende for lægers accept af det arbejde, som det også kræver at udvikle kvaliteten.

Det skal nemlig tages alvorligt. Det viser de seneste ugers protester fra læger over, at de bruger for meget tid på at indrapportere data til projekter, hvis resultater fortoner sig i en travl dagligdag. Det ligger dybt i sundhedsprofessionelle, at fokus er på patienterne og deres behandling. Vi tager ikke unødigt tid fra dem. Derfor skal man billedligt talt kunne se patienten i projektet, før det bliver meningsfuldt.

En måde at gøre det på er at tjekke, at det er de rigtige data - og kun dem - der bliver indrapporteret. En anden er at prioritere at give konkret og hurtig respons på de indberettede relevante oplysninger, så læger har mulighed for at rette op på mangler i behandlingen. En helt konkret måde at støtte lægeligt engagement i kvalitetsarbejdet på, er at sikre, at lægerne har de rigtige it-værktøjer. Vi har ikke tid til at tampe de samme data ind igen og igen. Det ville være oplagt, hvis de kunne »høstes« direkte fra journalen.

Man kan anlægge det synspunkt, at der ikke er nogen vej udenom. Hvis ikke ledere og medarbejdere prioriterer kvalitetsarbejdet, går sundhedsvæsenet reelt i stå.

Men man kan også se det som en mulighed for at styrke fagligheden og glæden ved at levere et godt resultat. At belønne kvalitet, ikke kun kvantitet. At give tid til at arbejde med kvalitet. At styrke den faglige udvikling af medarbejderne og at prioritere nye initiativer, der kan bidrage til, at arbejdet organiseres på måder, der understøtter f.eks. en hurtigere rehabilitering. Kardiologerne præsenterede på konferencen gode eksempler på kvalitetsudvikling. Det samme kan findes hos en række andre specialer, og jeg er sikker på, at der er mange læger, som har forslag, der skal frem i lyset. Sundhedsvæsenet kan ikke undvære lægers viden og engagement i arbejdet for bedre kvalitet.