Skip to main content

Læger er vrede og skuffede

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

21. sep. 2012
6 min.

»Det er helt sikkert, at de praktiserende læger ikke længes efter en konflikt med regionerne, hvis vi ikke kan blive enige om den nye overenskomst. Men det er lige så sikkert, at så længe jeg har været tillidsmand, har jeg aldrig oplevet så meget skuffelse og vrede blandt medlemmerne i forhold til de krav, der bliver stillet fra modparten«.

PLO-formand Henrik Dibbern vil ikke puste sig op. Men han vil gerne mere end antyde, at der er en kampvilje blandt kollegerne.

»Mine kolleger sidder ude i virkeligheden og føler, at de gør et godt stykke arbejde hver eneste dag. Et travlt arbejde. Og de hører kun trusler og utilfredshed fra regionerne. Trusler om, at regionerne vil ændre på vilkårene for, hvordan vi arbejder. Og utilfredshed med, hvordan vi egentlig klarer vores funktion. Det kan de praktiserende læger simpelthen ikke forstå. Når vi leverer varen. Men vi stræber altså ikke efter konflikt«, siger Henrik Dibbern.

I morgen tirsdag den 25. september møder de praktiserende lægers forhandlingsdelegation på fire læger hos Regionernes Lønnings- og Takstnævn til den første konfrontation i det forløb, der efter drejebogen skal være færdigt til november, så en ny overenskomst kan træde i kraft 1. april 2013.

Sidste gang var konflikten reelt meget nær, og det krævede forhandlinger over to år, før den nye aftale blev landet kort før julen 2010.

Modpart vil ændre hele systemet

I juli i år udvekslede lægerne overenskomstkrav med regionerne. Hvor de praktiserende læger ifølge eget udsagn ikke kræver særligt meget konkret - det væsentlige er en udvidelse af efteruddannelsen, videreudvikling af Den Danske Kvalitetsmodel tilpasset almen praksis samt en ordentlig økonomisk ramme - bliver det syv sider lange oplæg fra Danske Regioner med krav og ønsker læst som, at modparten dybest set vil ændre hele det nuværende, ligeværdige system.

Opvarmningen har da også lydt i eksempelvis Jyllands-Posten: »Regeringen vil sende læger på landet«, hvor sundhedsminister Astrid Krag (SF) støtter regionernes ønske om at kunne placere ydernumre uden indblanding fra lægerne, samt Ritzaus overskrift: »Rigsrevision ønsker mere kontrol med praktiserende læger«. Med fire dages mellemrum. Kontrol og krav er ifølge PLO de gennemgående ønsker fra regionerne.

»Når man nærstuderer oplæggene fra os og regionerne, ligner det ikke noget, hvor begge parter skal gå lige mange skridt mod hinanden for at mødes«, som Henrik Dibbern diplomatisk beskriver det og fortsætter:

»Sådan har det været før. Jeg har bare aldrig skullet gå til forhandlinger på baggrund af en så skrap og truende retorik fra modpartens side«.

Underlig strategi

I Domus Medica forstår toppen ikke analysen fra regionernes side, hvor de stiller sig op som det skrigende barn i supermarkedet, der kræver alt med sukker.

Nok kan strategien føre til en lille ekstra lakridspibe, der ikke står på ønskesedlen. Men når regionernes krav reelt virker som en afmontering af det årtier gamle og velprøvede system, hvor de praktiserende læger som selvstændigt erhvervsdrivende er ligeværdige aftalepartnere med regionerne, må og kan PLO jo kun sætte foden ned og sige - nej.

Derfor kan en konflikt komme på tale.

Det vil føre til, at den muligt kommende formand for Socialistisk Folkeparti, Astrid Krag, skal gribe til et lovindgreb i en arbejdsmarkedskonflikt og diktere den nye overenskomst.

Det er aldrig populært. Og da slet ikke, når PLO vil påberåbe sig den berømmede danske models mantra om aftaleret. Til en overenskomst, hvor de praktiserende læger ikke har stillet krav om guldbad, blot lidt mere efteruddannelse og kravet om en ordentlig og ligeværdig behandling.

Sidste gang var hver anden praktiserende læge ifølge PLO's medlemsundersøgelse utilfreds med overenskomstresultatet, du hentede hjem. Hvad vil du gøre bedre denne gang?

»Vores kolleger var først og fremmest utilfredse med den økonomiske ramme, som nu har vist sig ikke at slå til. Ud af et samlet budget på 7,5 mia. kroner regnede vi forkert med 30 mio. Det er altså ikke nogen stor usikkerhedsmargen. Men psykologisk har det altså betydet rigtigt meget for lægerne. Jeg vil kæmpe for, at de økonomiske vilkår, vi skal arbejde inden for, også passer til de opgaver, som regionerne beder os løse«, siger Henrik Dibbern og fortsætter:

»Rigtig mange kolleger spørger i øjeblikket, hvad de ikke skal lave. Skal vi eksempelvis ikke længere tilbyde en konsultation inden for fem dage? Jeg kan godt forstå utilfredsheden, når nu rammerne ikke har slået til«.

Skal PLO fortsat være gatekeeper?

Både regioner og regering har fastslået, at der ikke er flere penge at komme efter.

Alligevel henviser PLO-formanden til, hvad en af landets økonomiprofessorer, Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet, for nylig sagde til Ugeskriftet.dk: Laver man en stram økonomistyring i almen praksis uden elastik, så kan de praktiserende læger ikke løse gatekeeper-funktionen.

»Vi er sat i verden til at opsuge alle de henvendelser fra borgerne, der måtte have lægeønske, men kun viderehenvise dem til et dyrere hospitalsvæsen, som vi praktiserende læger ikke kan håndtere. Den grundfunktion vil blive ødelagt med en meget fast økonomisk ramme, var hans ord. Det må vi få forklaret vores modpart lidt tydeligere«, siger Henrik Dibbern.

Hvad er ifølge jeres optik kernen i overenskomstforhandlingerne?

»At feje alle ønsker om en ændring i styringen af almen praksis af bordet«.

Region Sjælland vil nu sammen med et privat initiativ sikre lægedækningen i regionen. Hvad vil PLO gøre for at sikre læger til de områder, hvor det er knap så attraktivt?

»Jeg synes, at vores overenskomst faktisk indeholder de redskaber, som regionerne skal bruge for at løse opgaven. Regionerne kan lave regionsdrevne klinikker, hvor der er lægemangel. Det fungerer bare ikke så godt«, siger Henrik Dibbern.

Han påpeger, at PLO gerne vil samarbejde med regionerne for at løse problemerne. I Region Syddanmark har begge parter eksempelvis lagt sig i selen og fundet løsninger, når der har været huller i lægedækningen. Og i den region er der ifølge PLO ingen problemer med lægedækning.

»Og Region Syd er efter min bedste vurdering ikke bedre stillet med at kunne tiltrække læger end eksempelvis Region Sjælland«, påpeger Henrik Dibbern.

Presset fra alle sider

Selvom PLO har påtaget sig mange nye opgaver i den seneste overenskomst, føler de praktiserende læger ikke, at det er ordet »tak«, de bliver mødt med. Kun modstand og et massivt pres.

Rigsrevisionen har netop foreslået mere styring og bedre kontrolmuligheder med primærsektoren. Et klart ønske fra regionens side.

Er sammenbruddet til de kommende overenskomstforhandlinger ikke den eneste udvej?

»Det korte svar er nej. Der er en masse instanser, der taler om, at regionerne skal have mere fat i tøjlerne i forhold til almen praksis. Men jeg synes, at man må spørge sig selv: hvorfor egentlig? Det er et system, der fungerer. Et system, som patienterne er tilfredse med. Og som leverer hjælp i dagtid og i lægevagttid hele landet rundt. Så har vi områder i Nordjylland og Region Sjælland, der er dårligere dækket. Men ikke et problem i en størrelsesorden, så samfundet må gribe ind i et velfungerende praksissystem«, siger Henrik Dibbern og fortsætter:

»Vi var også udsat for nogle voldsomme udmeldinger, sidste gang vi skulle forhandle, og vi fandt jo til sidst nogle fornuftige løsninger på økonomien, så regionen fik behovet for faste budgetter dækket. Det gjorde, at de kunne leve med, at vi fortsat beholdt lægevagten. Og sådan tror jeg heldigvis også, at det kommer til at gå denne gang«.

Den nye overenskomst skal efter planen være forhandlet færdig til november.

Tidslinje

25. september

Første overenskomstforhandling

25. oktober

Andet møde

8. november

Tredje og sidste planlagte møde

1. april

Ny overenskomst skal træde i kraft