Skip to main content

Læger får det skidt efter natarbejde

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

30. sep. 2011
3 min.

Natarbejde påvirker læger i en grad, så de føler sig, som om de mærker efterveerne af en brandert med svimmelhed, kvalme, hovedpine og søvnforstyrrelser. Det viser de foreløbige resultater af en undersøgelse, som Ilda Amirian, der selv er læge og ph.d. studerende, har foretaget.

Undersøgelsen er baseret på interviews med 13 kolleger på Herlev Hospital.

"Det er jo den yngre del af lægestanden, jeg har interviewet. Det er dem, der er mest udsatte for vagtbelastning og natarbejde", siger Ilda Amirian.

De interviewede læger fordeler sig med tre forvagter, fem mellemvagter og fem bagvagter.

Ifølge undersøgelsen meldte lægerne om ikke blot sygdomslignende symptomer men også om træthed og besvær med at koncentrere sig efter mange timers vagt. De følte også, at de blev langsommere og mere glemsomme.

Pointen i Ilda Amirians undersøgelse er ikke et opgør med natarbejde, som er vanskeligt at undgå på et hospital med akutfunktion. Men at finde måder at gøre arbejdet nemmere for lægerne på og mindske belastningen.

"Man kunne lægge kortere vagter, men jeg er ikke sikker på, at lægerne ville være interesserede. Mange vil gerne arbejde om aftenen og natten, fordi de får frihed i den anden ende", siger hun.

"Men man kunne gøre meget for at optimere forholdene i løbet af en aften- og nattevagt. Måske kan man indlægge faste pauser, eller man kunne eksperimentere med lyspåvirkning. Aktivt lys supprimerer melatoninproduktionen i hjernen, og når den falder, så mister man trætheden og trangen til at sove. Der er også studier, der viser, at powernapping kan have god effekt".

På længere sigt er det planen, at hun vil forske videre i disse ting, ligesom et af hendes kommende projekter handler om, hvordan natarbejde rent faktisk påvirker lægerne - og altså ikke, hvordan de selv føler det. Det ligger også i kortene at undersøge, hvordan lægernes natarbejde påvirker kvaliteten af deres arbejde og dermed patienterne.

Rigtig god ide

At finde bedre måder at tilrettelægge arbejdet på er "en rigtig god ide", mener arbejdsmediciner Thora Brendstrup, som har arbejdet med feltet i mange år.

Men arbejdet kompliceres af, at reaktionen på nattearbejde kan være meget individuel.

"Det er sådan, at mennesker reagerer helt utroligt forskelligt. Men generelt er A-mennesker dårligere til at tåle natarbejde end B-mennesker", siger hun.

Reaktionen har et vist alderselement i sig.

"Der er en kraftigere reaktion hos ældre på natarbejde, fordi restitutionen tager længere tid. Men det er ekstremt forskelligt. Nogle begynder at mærke det som 45årige - andre som 65årige", siger hun.

"I det hele taget er jeg holdt op med at generalisere på dette her felt. Man må informere folk om, hvad de går ind til, og hvad de risikerer, og så må de selv mærke efter og tage stilling".