I næste uge sender regeringen et lovforslag i høring om, at læger uden samtykke må videregive helbredsoplysninger om patienter til andre læger der tidligere har været involveret i de pågældende patienters behandling. Det samme gælder videregivelse af data til medicinstuderende. Formålet er læring og kompetenceudvikling.
Læger får nu mulighed for at følge op på de patienter, de diagnosticerer og behandler i et måske langt behandlingsforløb, og det samme gælder medicinstuderende.
Det er essensen i et nyt lovforslag fra Sundhedsminister Astrid Krag (SF), som sendes i høring i næste uge.
Tidligere har det frustreret f.eks. læger i uddannelsesforløb, at de ikke har kunnet gå tilbage og følge op på patienter, de har mødt tidligere, men siden sluppet kontakten med.
I februar beskrev reservelæge Andreas Lundh i Ugeskrift for Læger, hvordan han i turnus – som KBU hed dengang - gemte oplysninger fra "udfordrende patienter", som han havde i behandling, så han senere kunne finde ud af, hvordan det var gået dem og lære af processen. Han beskrev også, hvordan det faktisk i dag ville være i konflikt med Sundhedsloven.
Det er det problem, som det nye lovforslag har til hensigt at løse. Hvis forslaget vedtages, kan både læger og medicinstuderende uden samtykke fra patienten få videregivet helbredsoplysninger om dem til brug for læring og kompetenceudvikling.
Patienterne får dog mulighed for at frabede sig en sådan overgivelse af oplysninger. Bestemmelserne fungerer altså som et formodet samtykke.
”Det er i alles interesse, at både de nyuddannede og mere erfarne læger løbende har mulighed for at udvikle deres kompetencer. Det løfter kvaliteten i sundhedsvæsnet, når den enkelte læge bliver dygtigere, og giver også patienterne bedre behandling”, siger Sundhedsminister Astrid Krag.
”Derfor lægger jeg op til at ændre reglerne, så lægerne blandt andet fremover kan følge tidligere patienters vej i sundhedsvæsnet i de elektroniske patientjournaler. Ved at ændre reglerne får eksempelvis lægen på skadestuen mulighed for at følge op på, om hun traf den rigtige beslutning, da hun henviste en patient til videre behandling på en bestemt afdeling”, siger hun.
Forslaget modtages særdeles positivt hos Lægeforeningen.
”Det er vi rigtigt glade for. Det er en vigtig ændring af loven i relation til læring og opfølgning på patienter”, siger Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen.
”Man kan som læge sidde i et forløb, hvor man f.eks. har behov for afklaring af, om den mistanke, man har haft om en diagnose, er rigtig, eller om man har givet den rigtige behandling, og så er patienten overflyttet. Med de journalsystemer, vi har i dag, har vi gode muligheder for at få den opfølgning. Men det skal selvfølgelig være af faglige grunde”, siger han.
Du er ikke nervøs for yderligere spredning af patientdata?
”Nej, ikke så længe det er fagligt begrundet. Øget læring er med til at øge patienternes sikkerhed – de to ting hænger sammen. Og dataopslag logges, så både patienten selv via e-journalen på sundhed.dk og arbejdsgiverne kan se, hvem der har søgt data”.
Der er en række betingelser knyttet til videregivelsen af de potentielt følsomme helbredsoplysninger. For de studerende skal den være nødvendig i forhold til forståelsen af den aktuelle behandling, som den studerende deltager i som led i sin uddannelse.
Og for andre læger – herunder dem i speciallægeuddannelse – er adgangen begrænset til behandling af patienter, som den pågældende læge har haft et tidligere læge-patientforhold til. Der kan også alene være tale om oplysninger, som ligger i forlængelse af den behandling, som lægen selv har forestået.
Desuden må videregivelse af oplysninger ikke ske, hvis der er hensyn til patienterne, der taler imod det.
