Content area

|

Læger får flere jordemoder­opgaver: »Det er en gråzone«

Fra den 10/12 skal hele gynækologisk og obstetrisk forvagtslag på Hvidovre Hospital, hvori der både er intro- og hoved­uddannelses­læger, bemande et ambulatorie, som ellers er bemandet af afdelingens jordemødre. Yngre læger er bekymrede for lægers uddannelse, fordi der er tale om en helt ny fast struktur, men ledende overlæge siger, at det er en gråzone.
Læger på Hvidovre Hospital har skrevet et bekymringsbrev. Der mangler jordemødre, og det betyder, at lægerne får flere opgaver, som normalt ligger hos jordemødrene. Foto: Ulrik Jantzen for Hvidovre Hospital.
Forfatter(e)
Ditte Damsgaard dd@dadl.dk

Det er næppe gået manges næser forbi, at der mangler jordemødre. Og det kan mærkes på fødegangene – især er Region Hovedstaden hårdt ramt, og det mærker lægerne nu helt konkret på Hvidovre Hospital.

Hele forvagtslaget, hvor der også indgår intro- og hoveduddannelseslæger i gynækologi og obstetrik, skal fra 10/12 bemande et akutambulatorie, der tilser gravide, som kommer ind for at få tjekket, at alt er i orden, f.eks. hvis de efter uge 20 mærker mindre liv, eller der er mistanke om svangerskabsforgiftning.

Afdelingen har ansat fire ekstra yngre ­læger i vagtlaget i uklassificerede stillinger. Alle fire læger har allerede haft en introstilling i gynækologi og obstetrik.

Før har jordemoderen lavet nødvendige målinger og taget blodtryk, påsat og vurderet CTG og lavet en indledende undersøgelse. Herefter har jordemødrene vurderet, om de kan afslutte patienten selv, eller om den gravide skal ses af en læge.

Det er disse indledende vurderinger, som læger nu skal foretage fra start.

Lægernes arbejdstid kunne bruges bedre ved at varetage de opgaver, som andre faggrupper ikke kan, mener FTR Marie-Louise Dichman, der selv skriver ph.d.-afhandling om bariatrisk kirurgi på Hvidovre Hospital.

Hun har sammen med lægerne på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling skrevet et bekymringsbrev, fordi de frygter for yngre ­lægers uddannelse, hvis de bruger for meget tid på opgaver, som ellers traditionelt burde ligge hos en anden faggruppe.

»Vores største bekymring er, om det breder sig. Der har været jordemoderkonflikt længe, og flere og flere jordemødre siger op. Det er svært at bemande vagtplanerne. Vi håber ikke, at de her tiltag vil danne præcedens på andre afdelinger i forbindelse med sygeplejerskekonflikten«.

Opråbet kommer i en tid, hvor 105 jordemødre på afdelingen også har skrevet et bekymringsbrev til hospitalets direktion og regionspolitikere om, at de oplever at gå på kompromis med fagligheden og patientsikkerheden i afdelingen på grund af bemandingsproblemer.

Selvom lægerne er utilfredse med situationen på Hvidovre, er deres kritik ikke rettet mod selve afdelingen.

»Ledelsen laver brandslukning. Det skal de. De forsøger at løse et akut bemandingsproblem. Men det bliver dyrere løsninger, og det bliver dårligere løsninger. Dyrere fordi lægerne skal have en højere løn, dårligere fordi vi ikke er uddannet jordemødre. Der er en gråzone mellem arbejdsopgaverne, men det er to forskellige uddannelser med hver deres kompetencer«, siger Marie-Louise Dichman.

Problemet er strukturelt, påpeger hun.

»Grunden til, at jordemødrene ikke vil ­arbejde i sundhedssektoren, handler om, at vilkårene er så dårlige, at det ikke giver ­mening for dem at arbejde der. Arbejdsmiljøet er blevet så presset grundet travlhed, under­bemanding og ikke tilsvarende højere løn, at de ikke har lyst til at være en del af det. De enkelte ledelser kan ikke løse konflikten, de har forsøgt gennem flere år. Det må ske på højere politisk niveau. Der skal flere penge til området og mulighed for højere normering«.

Hen over sommeren har det været set flere steder, at læger ansættes til at aflaste jordemødrene, siger Marie-Louise Dichman.

»Det foregik som en frivilligordning, hvor lægerne kunne melde sig til ekstra arbejde, hvis de ville hjælpe til. Lønnen afspejlede ekstra arbejde og var et højere beløb end ens normale timeløn. Altså en FEA-aftale, som står for frivilligt ekstraarbejde, en mulighed i Yngre Lægers overenskomst«.

Ordningen over sommeren fungerede godt, og det hjalp jordemødrene.

»Hvis det er frivilligt, er der ikke et problem. Men når det bliver en fast funktion for de yngre læger pr. 10/12, får det betydning for oplærings- og uddannelsestid samt arbejds­miljø«.

Mangler andre steder

Også Herlev Hospital har ansat et ekstra hold læger til at varetage opgaver på grund af jordemodermangel. Her er der til forskel fra Hvidovre tale om et ekstra forvagtslag, som består af de helt unge læger, der kommer lige efter KBU.

Ledende overlæge på Graviditet og Fødsler på Herlev Hospital, Helle Ejdrup Bredkjær, sagde om ordningen i august, at de unge læger får lejlighed til at snuse til faget, uden de er i en uddannelsesstilling. De laver ting, som man kan diskutere om er læge- eller jordemoderfagligt arbejde som f.eks. at lægge drop, give medicin, sy bristninger og en masse ting i den akutte fødemodtagelse.

Ordningen kom i stand, fordi der ikke er nogen jordemødre, der ønsker at lade sig ­ansætte, forklarede Helle Ejdrup Bredkjær til Ugeskrift for Læger.

»Vi ansætter ikke yngre læger til at udfylde jordemødrenes funktioner, det er vigtigt. Vi ansætter flere forskellige faggrupper omkring jordemødrene for at aflaste. Job­glidningerne går forskellige veje. Modsat et kirurgisk eller medicinsk ambulatorium, hvor man kan aflyse patienter, skal vores fødsler håndteres. Børnene skal ud«.

  • »Initiativet er udløst af, at der er færre jordemødre. Derfor har vi fået midler til at ansætte unge læger. Nogle yngre læger mener så, at det betyder, at de skal lave jordemoderarbejde, og det skal de ikke«

Charlotte Wilken-Jensen, ledende overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

De nye strukturer rejser et problem omkring rekruttering, mener Marie-Louise Dichman.

Det giver måske mening i Region Hovedstaden, fordi der ikke er problemer med at tiltrække læger til specialet her, men det går ud over de andre regioner.

»Vi mangler læger alle steder. Og vi mangler særligt speciallæger. Hvis lægerne går længere tid i uklassificerede stillinger, er der længere tid til, at vi bliver speciallæger«.

Men du ved vel ikke, om en af de læger afholder sig fra at søge en stilling i Region Sjælland, fordi vedkommende har en uklassificeret stilling på Hvidovre eller Herlev?

»Hvis der pludselig er ekstra stillinger på Hvidovre og Herlev, og der går ti læger i de stillinger, der er interesserede i specialet, mangler de et andet sted. Hvis de ikke kunne søge hos os, ville de måske søge et andet sted hen«.

Hvorfor er det ikke en lægeopgave at vurdere, om der er noget galt i en graviditet?

»Det hedder akutmodtagelse, men det betyder, at der er symptomer, der skal tjekkes, om de er et led i en akut tilstand. Det kan altså også dreje sig om en helt normal graviditet. Jordemødrene er specialister i den normale graviditet, hvor lægerne kan det pato­logiske. De er bl.a. gode til at berolige, og det behøver lægen ikke at være involveret i«.

Marie-Louise Dichman har foreslået at have et FADL-hold, som lavede indledende vurderinger, fik kursus i CTG og lærte at tage blodtryk. Derefter kunne jordemoderen vurdere på baggrund af de indledende målinger og konferere med lægen efter behov. Det ville spare noget af både jordemoderens og lægens tid.

Ledelsen har været positive over for løsningen og er i gang med at etablere et FADL-hold, der skal aflaste jordemødrene i sam­arbejde med den ekstra lægebemanding.

I det hele taget har ledelsen være imødekommende over for lægernes bekymring og kritik, siger Marie-Louise Dichman.

»Allerhelst ville vi gerne bevare arbejdsfordelingen som tidligere. Vi ville ønske, at jordemødrene fik bedre arbejdsvilkår, så vi kunne ansætte nogle flere, så vi slet ikke stod i det her problem«.

Selvom ledelsen har været imødekommende overfor deres forslag og bekymringer, er problemerne er ikke løst, understreger Marie-Louise Dichman.

»Det hele handler om, at der er jorde­moderkrise. Det ville hypotetisk være bedre, hvis afdelingen lod det hele brænde, så ­politikerne vågnede op. Vi dækker over problemet, men vi løser det ikke. Vi symptom­behandler.«

Dygtigere læger

Ledende overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital, Charlotte ­Wilken-Jensen, er ikke nær så bekymret som de yngre læger.

»Vi har ansat fire unge læger i uklassificerede stillinger ud af en gruppe på 19 læger. Vi har stadig en visiterende jordemoder, som tager telefonen. Det nye er, at lægen ser kvinden med det samme, når hun kommer ind, hvis der f.eks. er mistanke om svangerskabsforgiftning, hvis hun bløder eller mærker mindre liv. I de tilfælde bliver der alligevel altid konfereret med en læge, og ofte er der noget galt. Det er altså ikke raske gravide, som ­lægerne nu skal bruge tid på«.

I den nye ordning skal lægerne sætte CTG på, de mærker på kvinden og har fat i maverne. Og det er kun positivt, mener Charlotte Wilken-Jensen.

Før har jordemoderen lavet indledende undersøgelser, målinger, blodtryk, påsat og vurderet CTG. Det skal lægerne nu. Foto: ColourboxFør har jordemoderen lavet indledende undersøgelser, målinger, blodtryk, påsat og vurderet CTG. Det skal lægerne nu. Foto: Colourbox

»Det er lægearbejde, og det har stor ­gevinst for de uddannelsessøgende læger. De springer ikke et led over, men får selv fat i kvinderne. Som det er nu, bliver de unge ­læger først en del af fødslen, når noget er galt, og de bliver tilkaldt, og det er ikke holdbart. De skal have mere erfaring med alle led af en fødsel«.

Er uddannelse eller personalemangel den primære årsag til, at I har indført den nye ­ordning?

»Initiativet er udløst af, at der er færre ­jordemødre. Derfor har vi fået midler til at ansætte unge læger. Nogle yngre læger ­mener så, at det betyder, at de skal lave jordemoderarbejde, og det skal de ikke. Det er en gråzone«.

Kan du forstå deres bekymring?

»Jeg tror, at de vil blive glade. Det er kun godt, at vi bliver flere, når nu vi mangler et stort antal jordemødre. De vil også opleve, at de får timer tilovers til andre opgaver i ­f.eks. gynækologi. Kompetencer i gynækologien halter flere steder, men hos os får funktionerne nu plads til at supplere hinanden, og der er tid til mere«.

Charlotte Wilken-Jensen peger på, at ­lægerne bliver mere klassificerede til at søge hoveduddannelsesstillinger.

»Vi har ikke lavet en ny klasse af læger, som bliver hængende i flere år. Mange unge læger får afslag på deres ansøgninger til ­hoved­- uddannelsen, fordi de mangler klinisk erfaring. Det får de hos os. Argumentet om, at ­lægerne sidder fast hos os, holder altså ikke. De har ikke en chance for at få hoveduddannelse, vi vil tværtimod gøre flere klar til det«.

Charlotte Wilken-Jensen peger på, at ­opgaveglidning er en god løsning der, hvor det giver mening.

»Vi har afgivet mange lægeopgaver og skal ikke lave andre faggruppers arbejde. Men vi er presset og skal samarbejde. Jeg mener, at vi har et godt samarbejde hos os og løser i fællesskab, hvem der gør hvad«.

Ordningen starter 10/12 og optrappes i februar og marts. Afdelingsledelsen evaluerer sammen med Yngre Læger henad vejen og formaliserer i marts 2022.

Symptombehandling

Cæcilie Trier Sønderskov, næstformand og formand for Uddannelsesudvalget i Yngre Læger, deler Marie-Louise Dichmans bekymringer.

Hun siger, at det er en dårlig løsning at sætte læger til at løse nogle af jordemødrenes kerneopgaver.

Selvom lægerne er ansat i uklassificerede stillinger, er hun bekymret for uddannelsen, fordi de bliver ansat i et vagtlag, hvor der også er uddannelseslæger.

  • »Initiativet er udløst af, at der er færre jordemødre. Derfor har vi fået midler til at ansætte unge læger. Nogle yngre læger mener så, at det betyder, at de skal lave jordemoderarbejde, og det skal de ikke«

Charlotte Wilken-Jensen, ledende overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

»Det er en gråzone, fordi det både kan ses som læge- og jordemoderfaglige opgaver, men lægefagligt er det nogle basale opgaver, og der er ikke meget læringspotentiale i det«.

Derfor er det bekymrende, hvad de nye opgaver tager tid fra, mener Cæcilie Trier Sønderskov.

»De er på Hvidovre for at lære specialiseret obstetrik og gynækologi, ikke for at blive jordemødre. Vi ved, at særligt gynækologien er tidspresset at nå. Og nu får de basale opgaver inden for obstetrik, som tager deres tid fra noget andet«, siger Cæcilie Trier Sønderskov.

Breder sig

Opgaveglidningen er også bekymrende i en større kontekst, hvis det er noget, der breder sig, mener Cæcilie Trier Sønderskov.

Andre steder oplever læger nemlig også, at de laver sygeplejerskeopgaver, tager blodtryk og blodprøver, fordi der også er mangel på sygeplejersker. Men det har ikke været på samme strukturerede måde som i Hvidovre.

»Der er mangel på både jordemødre og sygeplejersker, og i en travl hverdag må vi hjælpe hinanden på tværs af faggrupper. ­Andre faggrupper kan også hjælpe lægerne, hvis vi mangler et sæt hænder. Men på denne måde, hvor man flytter opgaver så struktureret fra en faggruppe til en anden, er bekymrende«.

Er det ikke også godt for lægers uddannelse at få erfaring med den normale graviditet, mærke på en gravid mave og få erfaring med flere led i graviditet og fødsel?

»Det kan de allerede. Det kan være fint at se det en ekstra gang eller to, men det her er mere end det, når det er en funktion, de skal bemande hver dag alle ugens dage«.

Læger bruger vel også deres lægefaglighed til f.eks. at berolige en kvinde, der mærker mindre liv?

»Jo, og opgavegrænserne er ikke skarpt skåret. Men der er noget, læger uddannes til, og der er noget, jordemødre uddannes til. Det her er en dårlig løsning, også for de gravide. Jordemødrene er uddannet til den normale graviditet, de er dygtige til at berolige. Det kan godt være, at lægerne skal kunne det, men de skal også nogle andre ting, som jordemødrene ikke kan«.

Det er en ekstraordinær situation, giver det ikke god mening, at lægerne giver et nap med for at få det til at gå op?

»Faren ved det er, at der opstår uklarhed omkring, hvad lægerne skal lave. Lige nu mangler der jordemødre, men det er ikke, fordi vi svømmer i læger. Perspektivet er skræmmende. Hvis det her bliver løsningen flere steder, kommer lægerne til at mangle deres specialiserede læringsopgaver, og sundhedsvæsenet kommer til at mangle endnu flere læger«, siger Cæcilie Trier ­Sønderskov og understreger:

»Selvfølgelig hjælper vi hinanden, når det brænder på, og det hører vi mere om lige nu. Og det kan man også sagtens uden at give køb på uddannelse«.

Cæcilie Trier Sønderskov peger på, at den nye struktur er et udtryk for brandslukning.

»Mangel på jordemødre og sygeplejersker er en kæmpe problemstilling. Det er et problem, at de ikke kan bemande med de jordemødre, der er behov for. Der skal laves nogle langsigtede løsninger, for det er uholdbart i længden«.

Politikerne vil gerne løse problemet, men hvordan skal de gøre det?

»De skal kigge på arbejdsmiljø og bemanding. De fødeafdelinger, hvor jordemødrene ikke vil arbejde, har et dårligt arbejdsmiljø. De holder op med at tage vagter, og så bliver det værre. Den spiral skal man stoppe, så man kan lokke nogle af dem tilbage«.

Ugeskrift for Læger arbejder på at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om de konkrete planer for rekruttering og fastholdelse af jordemødre.

Læs mere

Mangel på jordemødre presser lægerne, men »babyerne kommer, og vi løser det«

Blad nummer: 

Right side

af Peter D. Christian Leutscher | 06/12
1 Kommentar
af Toke Seierøe Barfod | 05/12
3 kommentarer
af Larry Højgaard Kristiansen | 03/12
6 kommentarer
af Tomas Christensen Kjær | 02/12
5 kommentarer
af Hans Petter Hougen | 29/11
2 kommentarer
af Thorkil Poulsen | 29/11
1 Kommentar