Læger går efter magten

Stod det til Preben Rudiengaard, kunne man nedlægge regionerne og gøre hospitalerne til selvejende institutioner. Men selv om den 65-årige læge og folketingsmand er sundhedsordfører i Venstre og formand for Folketingets sundhedsudvalg, står det ikke til ham. Han genopstiller heller ikke ved næste valg. Måske derfor er han ikke bange for at tale sin egen partitop midt imod.

Når Venstre er uenig med sig selv om, hvorvidt regionerne har fremtiden for sig, skyldes det, at partiet traditionelt har siddet tungt i mange kommunalbestyrelser og amtsråd. Selv har Rudiengaard en fortid som borgmester i Ribe.

»Min personlige mening er, at når vi har fået alt det her på plads [sygehusstrukturen, red.] kunne man godt nedlægge regionerne«, siger Preben Rudiengaard, som mener, at den virkelige magt ligger på Christiansborg, ikke i regionerne. For det er regeringen, der afmåler pengene og i stigende grad også fortæller regionerne, hvor de skal bruges.

»Vi blander os ganske vist ikke i, om en region bruger et nedlagt sygehus til elektiv kirurgi osv. Men vi holder meget vågent øje med, hvad der sker ude i regionerne, og kan komme efter dem, hvis de ikke lever op til det.

Regionerne er blevet det administrative led, som skal udmønte de aftaler, som indgås, og som regeringen ønsker implementeret«, konkluderer Preben Rudiengaard.

Administrative led er som bekendt ikke nogen, man vælger - det er nogen, man ansætter. Får Preben Rudiengaard ret, har regionspolitikerne ingen grund til optimisme.

»Mere effektive end staten«

Den radikale Kirsten Lee - som sad i Folketinget i 1987-1990 - er regionsrådsmedlem med sæde i forretningsudvalget i Region Hovedstaden. Som spidskandidat for sit parti tager den 67-årige klinikchef gerne fire år mere. »Og hvis muligheden viser sig, er jeg klar til at overtage formandsposten«, siger hun.

Kirsten Lee er ganske tilfreds med den indflydelse, hun har haft gennem regionsrådet.

»Men man skal arbejde for det og vælge at ville have det«, siger hun. »Det handler også om at tage nogle initiativer, som regionsrådet kan gennemføre, siger hun og nævner, at de radikale f.eks. fik oprettet et behandlingscenter for torturofre i offentligt regi på Rigshospitalet.

»Kan man ikke inddrive skatter, kan man i hvert fald sørge for, at de tildelte midler bruges på fornuftig vis. Og selv om rammerne ikke er særligt vide, er der mulighed for at skabe udvikling i sundhedssektoren«.

I føler jer ikke som en slags gidsler, indtil sygehussammenlægningen er ført igennem?

»Vi gør et kæmpearbejde med sammenlægningen og fusionen af specialer. Jeg ved, at både DF og Konservative ønsker regionerne nedlagt. Men det er vigtigt at påpege, at vi har gennemført danmarkshistoriens største fusion. Og selv om Deloitte siger, at vi kan spare 400 personer, er det påvist, at vi er 40 procent mere effektive end centraladministrationen«.

Magten ligger i detaljerne

Efter to perioder i Københavns Borgerrepræsentation siger Thor Grønlykke farvel til kommunalpolitik for at opstille som spidskandidat til Region Hovedstaden for Socialdemokraterne i København. Hans valg kan derfor betragtes som sikkert. Den 37-årige læge vil arbejde for »et moderne og solidarisk sundhedsvæsen«. Thor Grønlykke vil også forbedre sundhedsvæsenets service - især i forhold til de svageste og dårligst stillede patientgrupper - og bløde stive strukturer op.

Men ville Folketinget så ikke være et mere relevant forum at opstille til?

»Jo«, svarer Thor Grønlykke, »men det er dog stadig regionerne, som organiserer og styrer sundhedsvæsenet. Finansieringen er vi ikke herrer over - men det er regionerne, der fører det ud i livet«.

Hvor stor indflydelse har regionsrådene? Det er jo ikke regionsrådet, men Erik Juhl-udvalget, der afgør, hvor Nordsjællands storsygehus skal bygges?

»Når det handler om at bruge flere penge, end man har, er det svært. Udviklingen går i retning af større og større udgifter. Og det er et problem, når man ikke har sine egne finansieringskilder. Der er ingen tvivl om, at regering og Folketing er stærkere end regionen. Hvis Folketinget vil noget, bliver det sådan. Men der er masser af detailregulering, som Folketing og regering ikke kan og ikke bør blande sig i - og som også giver dem store problemer, når de blander sig. Og de har omvendt det problem, at hver gang, de lover noget, skal de også komme med pengene til os«, siger Thor Grønlykke.

»Sidder du i Folketinget, kan du ganske vist få vedtaget love osv. Men du får ikke lov til at organisere og drive sundhedsvæsenet, som du vil. Så jeg mener faktisk, regionsrådet er et attraktivt sted«.

Giv regionerne en chance

Det er Thor Grønlykkes lægekollega og politiske modstander, venstremanden Jørgen Winther, enig i. Han var sit partis sundhedsordfører i 20 år, har været viceamtsborgmester og formand for Folketingets udenrigsudvalg. Nu er han klar til endnu en runde i den politiske manege, denne gang i det midtjyske regionsråd.

Jørgen Winther, der selv var med til at stå fadder til regionsdannelsen, mener i høj grad, at man kan få politisk indflydelse i et regionsråd:

»Skulle man i de mindre amtsråd nedlægge nogle sygehuse, var der altid store, store folkelige protester - så det turde vi ikke rigtig. Det kan man bedre gøre med de store regioner, der er lidt fjernere«, siger den tidligere viceamtsborgmester.

At regionerne skal have pengene fra Folketinget og regeringen, betyder langtfra, at de mangler indflydelse. Det gælder bare om at have de rigtige argumenter - og derfor er det en fordel at sende netop læger ind i regionsrådene, mener Jørgen Winther. Han er lodret uenig med partifællen Preben Rudiengaard, som mener, at man lige så godt kan nedlægge regionsrådene:

»Giv nu regionerne en chance i en otteårs tid. Og så kan vi vurdere det igen. Problemet er lidt ligesom amterne, at mange oplever regionerne som noget fjernt. Men jeg mener, at regionerne har deres eksistensberettigelse. De er med til at skabe en god balance mellem folketingspolitikerne og den praktiske gennemførelse. Der foregår en dialog mellem de lokale folkevalgte og regeringen - det er ikke kun regeringen, der bestemmer. Den lytter også til regionen.

Men selvfølgelig - i det gamle amtsråd kunne vi jo virkelig bestemme, hvordan det skulle være. Det kan vi ikke helt på samme måde nu«, siger Jørgen Winther.