Skip to main content

Læger har oplysningspligt, hvis en afdeling ikke følger faglige retningslinjer

Ifølge en ny udtalelse fra Lægeetisk Nævn er læger etisk forpligtede til at fortælle patienten, hvis han eller hun ikke kan tilbyde en behandling, der følger de faglige retningslinjer. Hvis den behandling, lægen kan tilbyde, er under faglig standard indskærper nævnet lægers forpligtelse til at tage det op med ledelsen.
Carsten Hædersdal. Foto: Ugeskrift for Læger
Carsten Hædersdal. Foto: Ugeskrift for Læger

Anne Steenberger as@dadl.dk

7. maj 2020
5 min.

Sagen om de mangelfulde brystkræftundersøgelser i Ringsted har fået Lægeetisk Nævn til at formulere en udtalelse om lægers etiske forpligtelse i situationer, hvor lægen forhindres i at følge de faglige retningslinjer. I udtalelsen forklares, hvordan Lægeforeningens etiske principper fortolkes og bruges i den forbindelse.

I udtalelsen slår nævnet fast, at lægen har en etisk forpligtelse til at fortælle om afvigelser, både til patienten og til »relevante« instanser, som der står i udtalelsen.

Det drejer sig om afvigelser fra de kliniske retningslinjer, som de lægefaglige selskaber har beskrevet, forklarer formand for Lægeetisk Nævn, overlæge Carsten Hædersdal.

»Det er først og fremmest generelle afvigelser, som gælder en gruppe af patienter, vi forholder os til. Altså tilfælde, som vi har set beskrevet i medierne, hvor en afdeling eller et sygehus har tilbudt patienter en undersøgelse eller en behandling, som ikke har fulgt de kliniske retningslinjer«.

»Det kan være ressourcemangel, eller det kan være en ledelsesbeslutning, der er årsagen, og det bringer lægen i en etisk vanskelig situation, når han eller hun dermed umuligt kan følge de kliniske retningslinjer«, forklarer han.

Patientens selvbestemmelsesret

Kravet fra Lægeetisk Nævn er, at lægen skal oplyse patienten om, at det ikke er muligt at følge retningslinjerne. Det giver patienten mulighed for eventuelt at søge behandling et andet sted, fremgår det.

»Undlader lægen at give patienten information om, at det ikke er muligt at efterleve kliniske retningslinjer, afskærer lægen jo reelt patienten fra at udøve sin selvbestemmelsesret og f.eks. vælge udredning eller behandling på et andet sygehus enten i samme region eller i en anden region. Den manglende information kan have som konsekvens, at en gruppe patienter får en suboptimal behandling i forhold til andre patienter, fordi ressourcerne på sygehuset er pressede«, siger Carsten Hædersdal.

Lægen skal forklare patienten om årsagen til fravalget

»I den etiske forpligtelse for lægen indgår, at denne gør det klart for patienten, om fravigelsen er konkret, individuelt begrundet i netop denne patients samlede situation, eller om fravigelsen sker som led i en generel afvigelse for en gruppe patienter i den pågældende afdeling, på det pågældende sygehus, eller i den pågældende region«, står det i udtalelsen.

Det fremgår, at jo større konsekvensen af, at lægen ikke følger de faglige retningslinjer, er for patienten, desto større er den etiske fordring om at oplyse patienten om det.

Ikke alle afvigelser er et etisk problem

»Hvordan og hvor indgående patienten skal informeres om afvigelsen, vil afhænge af sagens karakter og afvigelsens betydning for patienten. Man kan sige, at den etiske fordring skal vurderes efter en skala i forhold til den betydning, som afvigelsen skønnes at have for patienten«, forklarer Carsten Hædersdal.

Men sker der ikke ofte uproblematiske afvigelser fra retningslinjerne?

»I nævnet er vi ikke i tvivl om, at lægerne bestræber sig på at følge de kliniske retningslinjer. Og det er ikke altid et etisk problem, hvis de kliniske retningslinjer ikke bliver fulgt. En retningslinje kan f.eks. godt være forældet, eller have rum for fortolkning. Der kan også i den konkrete behandlingssituation være gode faglige grunde til at afvige. Og hvis afvigelsen sker med en solid faglig begrundelse og for at sikre den bedste behandling for en konkret patient, så kan det sagtens ske i overensstemmelse med vores etiske principper. Men det er afgørende, at patienten informeres om, hvorfor lægen afviger fra de kliniske retningslinjer«, siger Carsten Hædersdal.

 

Oplysningspligt til ledelse eller myndigheder

Hvis lægen er i en situation, hvor den behandling, han eller hun kan tilbyde en patient, er under faglig standard og dermed også et fagligt problem, så har lægen ikke bare pligt til at sige det til patienten, men også til nærmeste ledelse, eventuelt øverste ledelse, fremgår det af udtalelsen.

»I helt særlige situationer kan lægen have en forpligtelse til at informere myndigheder. Det kan være, hvis man oplever, at patientsikkerheden er i fare, og man ikke oplever, at der gribes ind i tilstrækkelig grad af ledelsen«, siger Carsten Hædersdal.

 

Lægeetisk Nævn: Principiel udtalelse om afvigelse fra kliniske retningslinjer:

Lægeforeningens etiske principper

Faktaboks

Fakta