Skip to main content

Læger indberetter forkert og for sent

Annette Hagerup, annette@hagerup.info

14. okt. 2011
4 min.



Der sker stadig alt for mange fejl, når danske læger via afdelingens it-system skal registrere, hvilken behandling en given patient er blevet underkastet i arbejdsdagens løb. Ifølge statsrevisorerne er indberetningen mildest talt mangelfuld.

Lægerne har pligt til at indberette patientbehandling og undersøgelser til Landspatientregisteret (LPR), hvorfra data går videre til det landsdækkende registreringssystem, som sygehusenes økonomi bl.a. baseres på. Og som skal skaffe penge i kassen til de behandlende sygehuse i forhold til aktivitetsniveauet.

Vi taler om DRG-systemet, som siden 1996 har opdelt patienterne i »Diagnose Relaterede Grupper«. Opdelingen sker på baggrund af oplysninger om sygdomme, behandlinger og sygehusafdelingernes udgifter. Disse data indberetter landets sygehuse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvorefter ministeriet udregner takster for, hvad forskellige sygehusydelser skal koste.

Men trods mange år på bagen fungerer systemet stadig ikke helt efter hensigten. Statsrevisorerne retter - på baggrund af en ny rapport fra Rigsrevisionen om DRG-systemet - en hård kritik mod de danske læger for at levere ukorrekte og forsinkede data til DRG-systemet. Med det resultat til følge, at sygehusenes økonomi hviler på et forkert grundlag, lyder det bl.a. fra de statsrevisorer, som Folketinget har udpeget til at gå de offentlige regnskaber efter i sømmene.

Formanden for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, medgiver, at alle patientdata i den bedste af alle verdener videreformidles i det øjeblik, patienten forlader undersøgelsesstuen eller evt. bliver udskrevet.

Sådan foregår det desværre ikke altid i praksis.

»Der er på de fleste afdelinger tale om en manuel og forældet proces, der i mange tilfælde bliver udført i forbindelse med, at en behandling eller undersøgelse afsluttes. Mange steder er det både utroligt besværligt og tidskrævende bare at logge ind og ud, hver gang man skal foretage en indberetning af en enkelt procedure. Hvis du har travlt, og der er patienter, der venter på dig, så er du nødt til at lade registreringen ligge til senere. Patienterne kommer i første række,« siger Mads Koch Hansen.

I henhold til DRG-systemet skal lægen registrere, hvilken diagnose patienten er blevet indlagt på, og hvilken type behandlinger patienten har fået undervejs. Der er koder for det hele. Hvis man f.eks. undervejs opdager, at patienten lider af type 2-diabetes, vil denne nyopdagede tilstand udløse en helt særlig takst. Osv.

Ifølge Mads Koch Hansen sker fejlregistreringer typisk i forbindelse med udskrivningen.

»Patienten har måske været indlagt i 14 dage og skal nu udskrives af en læge, der ikke har fulgt patienten hele vejen gennem systemet. Hvis alle undersøgelser og behandlinger ikke er blevet registreret undervejs, risikerer de at gå i ,glemmebogen` her. Det er ikke fagligt relevant, og risikoen for fejlkilder stiger, hvis den udskrivende læge skal gennemgå hele patientens behandlingsforløb og foretage registreringen bagefter. Systemet er håbløst gammeldags og fuldt af huller. Hvis noget skal foregå manuelt, vil der uvægerligt opstå unøjagtigheder.

Når Rigsrevisionen kritiserer lægers registreringspraksis, skal man huske på, at det er en opgave, der kommer oven i det øvrige lægearbejde. Og hvis lægen inden for sin ordinære arbejdstid skal prioritere mellem patientbehandling og indberetning, må valget altid falde ud til fordel for patienten,« fortæller Mads Koch Hansen.

Lægeforeningens formand efterlyser en landsdækkende elektronisk patientjournal, der automatisk registrerer de procedurer, der vedrører den enkelte patient. Og som automatisk sender de informationer, der har betydning for takster og afregning, videre til DRG-systemet. På Mads Koch Hansens egen afdeling, Intensivafdelingen på Regionshospitalet Horsens, benytter de sig af et danskudviklet it-system, CIS (Critical Information System), der netop pr. automatik registrerer alle procedurer lige så snart, de noteres i patientens journal. Systemet anvendes i dag på godt halvdelen af de danske intensivafdelinger.

Ingen facitliste for kodning

Ifølge statsrevisorerne bør Sundhedsstyrelsen sikre fælles retningslinjer for registrering inden for de enkelte lægevidenskabelige specialer samt for definitionen af ambulante besøg.

Hertil siger kontorchef i Danske Regioners enhed for økonomi- og sundhedsanalyse, Malene Højsted Kristensen: »Vi har i mange år efterlyst et mere enkelt og specialespecifikt kodningssystem. Det nuværende registreringssystem bygger på så mange forskellige koder, at lægerne ofte ikke har et oplagt valg. Der findes ikke en facitliste. Derfor kan den ene kode i mange tilfælde være lige så god som den anden. Hvis vi havde en specifik kodevejledning for hvert lægeligt speciale, ville fejlkilderne være langt mindre.«

Forskellige koder udløser forskellige takster. Men korrekt registrering af diagnose og behandling er ikke kun vigtig af økonomiske årsager.

»De data, læger og sygehuse sender videre til Landspatientregisteret, er af vital betydning for bl.a. den kliniske forskning, for medicinalstatistikken og for vores viden om, hvad danskerne fejler. Derfor har vi alle en interesse i, at disse data bliver så korrekte som overhovedet muligt. Alternativt vil flere regioner på egen hånd begynde at lave deres egne registreringsvejledninger. Men løsningen er ikke, at vi får fem forskellige modeller - én for hver region. Hvis vi vil sikre ensartet registrering, skal alle sygehuse arbejde efter den samme model,« siger Malene Højsted Kristensen.

Mads Koch Hansen er enig i behovet for ensartet registrering.

»Jeg ser nationale kliniske retningslinjer som en del af løsningen. En mere ensartet behandling vil også betyde en mere ens registrering«, siger han.

Rigsrevisionen

»Sygehusenes fordelingsregnskaber bør indberettes til tiden og med den rette kvalitet. Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at ukorrekte og forsinkede data i DRG-systemet medfører, at beregningen af takster og styring af sygehusenes økonomi mv. hviler på et usikkert grundlag - selv efter en længere årrække med kendskab til et for højt fejlniveau«.

Kilde: Statsrevisorernes kommentar til Rigsrevisionens rapport om DRG-systemet, august 2011.