Skip to main content

Læger inddrager patienter – bare ikke nok

Læger skal i højere grad inddrage patienterne, men hvordan er ikke entydigt defineret. Et projekt på Gentofte Hospital, hvor lægen får point for patientinddragelse er et eksempel på, hvad patientinddragelse kan være.

Rasmus Nielsen er afdelingslæge på ortopædkirurgisk afdeling på Gentofte Hospital og har beskæftiget sig med patientinddragelse i 16 år. Foto: Sarah Bender
Rasmus Nielsen er afdelingslæge på ortopædkirurgisk afdeling på Gentofte Hospital og har beskæftiget sig med patientinddragelse i 16 år. Foto: Sarah Bender

Freja Kierstein Johansen, fkj@dadl.dk

6. jul. 2015
8 min.

Afdelingslæge Rasmus Nielsen sidder ved sit skrivebord i ambulatoriet på Ortopædkirurgisk Afdeling på Gentofte Hospital. Patienter med slidgigt i knæet sætter sig på skift i stolen over for ham og bliver hjulpet til at tage en beslutning om, hvilken behandling der passer bedst til den enkelte – genoptræning, medicin eller operation med et nyt knæ.

»Det er meget forskelligt, hvad patienten har mest gavn af – både fysisk og psykisk. Derfor er det meget vigtigt, at jeg sætter mig ind i, hvem jeg sidder over for, ved at spørge til patientens forventninger og bekymringer, samtidig med at jeg giver den nødvendige information om fordele og ulemper ved en behandling«, siger Rasmus Nielsen.

Selvom Gentofte Hospital ligger i toppen, hvad angår patienttilfredsheden, ifølge Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), er der ifølge Rasmus Nielsen plads til forbedringer. Patientinddragelsen på hospitalet skal blandt andet styrkes gennem et nyt patientinddragende projekt, som Rasmus Nielsen og en række andre læger fra afdelingen er i gang med, »Min behandling – fælles beslutning«. I styregruppen sidder der også en patient, som repræsenterer patienternes synspunkt.

Ti lægers patientsamtaler er som en del af projektet blevet filmet og vurderet på en skala med ni punkter, der netop viser, hvor gode lægerne er til at spørge om blandt andet bekymringer. Gennemsnittet for første vurdering er kun 16 point ud af 48 for patientinddragelse.

Patientinddragelse er godt

Projektet på Gentofte Hospital er et eksempel på, hvad patientinddragelse kan være. Definitionen er dog ikke entydig, viser ny forskning om brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Normalt drejer patientinddragelse sig mest om, at patienten skal være med til at tage beslutningen om sin egen behandling – også kaldet fælles beslutningstagen. Det er ligesom i eksemplet fra Gentofte, fortæller Grete Brorholt, seniorforsker ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), som står bag forskningen.

»Patientinddragelse er pr. definition blevet et positivt ord. Alle er enige om, at det er noget, man gerne vil have i sundhedsvæsenet. Problemet er, at man ikke helt ved, hvad det er, man gerne vil have ud af det – man ved bare, at man vil have 'det'«, siger Grete Brorholt.

Hendes forskning viser, at mange, der beskæftiger sig med patientinddragelse, siger, at inddragelsen ikke kan foregå i sundhedsvæsenet uden shared decision making – altså fælles beslutningstagen.

»Det er en bestemt teknik til at opnå inddragelsen, men patientinddragelse er først og fremmest en kultur. Det handler om at invitere patienterne ind til aktiv inddragelse og indflydelse på eget forløb og på organisationen uanset teknik«.

Men inddrager lægerne ikke allerede patienterne?

»Jo, men det er forskelligt, hvor gode de er til det. Nogle læger er fra en generation, hvor der var andre forventninger til deres autoritet, end der er i dag. Derfor kan det være en udfordring for dem lige pludselig at skulle spørge meget mere om, hvad patienten har af forventninger og bekymringer og lade det være styrende for et forløb«.

Kært barn har mange navne

Patientinddragelse har gennem tiden haft mange navne og har i dag stadig mange variationer. Patientuddannelse, patientology og brugerinddragelse er bare nogle af patientinddragelsens mange betegnelser.

Mange læger og andet sundhedspersonale oplever måske allerede, at de inddrager patienterne i en vis forstand, men ikke desto mindre viser LUP, at det imidlertid ikke er nok.

Det skyldes ifølge professor i sundhedsøkonomi og -politik ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen, at samfundet har ændret sig. Indtil 1970'erne fulgte patienten nærmest lægens anbefalinger ubetinget. Men i dag viser undersøgelser, at patientens respekt og tillid er personligt betinget, og at lægen vurderes fra sag til sag.

Gennem 1990’erne kom der derfor øget fokus på brugerinddragelse, hvilket for alvor slog igennem i 2000'erne. Generelt er respekten for autoriteter svundet ind, hvilket også sætter sit præg på sundhedsvæsenet.

Men er der grund til at inddrage patienterne?

»Ja, forskning viser, at helingsprocessen bliver bedre, ved at patienten inddrages i beslutningsprocesserne. Sundhedsloven siger derudover, at patienten faktisk skal inddrages, men der mangler på mange måder præcision af, hvad patientinddragelse mere konkret er«, siger Kjeld Møller Pedersen.

Informeret grundlag

Projektet på Gentofte Hospital består af fire dele i forløbet med knæpatienten: Først får patienten tilsendt links med videoer af behandlingsmuligheder såsom genoptræning af knæ og operation med nyt knæ. Dernæst får de tilsendt tre ark med blandt andet en matrix om fordele og ulemper ved forskellige behandlinger. Det tredje element er visuelle oversigter som for eksempel et kort, der viser, at 20 procent ikke er tilfredse med en operation, efter at de har fået den.

Disse visuelle værktøjer kan lægen vælge at bruge til læge-patient-samtalen, så patienten har noget at støtte sig til undervejs. Samtalen er det fjerde og sidste element. Her skal lægen sørge for, at patienten træffer en beslutning på et informeret grundlag. Samtalen filmes og bliver som nævnt tidligere rated ud fra et valideret skema, hvor lægen maksimum kan få 48 point. Der gives blandt andet point ud for, om lægen undersøger patientens forventninger til, hvordan problemet kan løses.

»Det er meget forskelligt, hvor meget patienterne vil inddrages, men det vigtigste er, at de bliver informeret, så de ikke træffer beslutninger på baggrund af for eksempel forkert viden om bivirkninger ved bestemte pillepræparater«, siger Rasmus Nielsen.

Han understreger, at patienterne også kan vælge at overlade beslutningen til lægen, da det også er en måde at træffe en beslutning på vedr. sin egen behandling.

Tiden er en afgørende faktor

Som Kjeld Møller Pedersen forklarer, ses der et skifte i sundhedsvæsenet. Hvor der førhen har været tradition for, at sundhedsvæsenet har været lægestyret, skal det nu til at sætte patienten i centrum. Det er Andreas Rudkjøbing enig i, og han opfordrer lægerne til at følge med udviklingen:

»Patientinddragelse er en moderne form for informeret samtykke. Der er efterhånden god dokumentation for, at patienterne får et bedre forløb, og at patientsikkerheden øges, når patienterne inddrages via fælles beslutningstagen. Det er det allerbedste incitament til at ændre lægekulturen«.

Men der er også behov for et politisk fokus på patientinddragelse. Tid og de rigtige rammer er afgørende faktorer, ifølge Andreas Rudkjøbing.

»Der skal være plads til at føre fortrolige samtaler med patienterne og tid til at finde ud af, hvad der er bedst for den enkelte. Patienter er forskellige og skal derfor også inddrages forskelligt. Nogle vil gerne have meget information, og andre vil bare have, at lægen træffer den bedste beslutning. Ergo vil nogle patienter også kræve mere tid end andre«, siger han og fremhæver, at lægen skal kunne behandle ulige for at opnå lighed i sundhed.

Borgernes Sundhedsvæsen

Lægeforeningen mener også, at der er behov for at styrke patientinddragelse i sundhedsprofessionelles uddannelser og er desuden partner i Danske Regioners »Borgernes Sundhedsvæsen«, der skal fremme patientinddragelse.

Borgernes Sundhedsvæsen er vor tids største partnerskab inden for patientinddragelse. Det er en vision om at fremme en kultur i sundhedsvæsenet, der skal skabe tryghed og kvalitet, optimale forløb og inddrage borgerne i beslutninger om egen sundhed og behandling. Projektet består indtil videre af 33 pilotprojekter, som skal skabe patientinddragelse.

»Ud af de 33 pilotprojekter i Borgernes Sundhedsvæsen vil vi helt konkret gå ind i otte. Projekterne skal ikke ses som en decideret løsning, men snarere som en udviklingsplatform for patientinddragelse og den kulturrevolution, vi efterlyser«, siger Andreas Rudkjøbing.

Projekterne er ikke helt færdige endnu, men der er deadline på beskrivelserne til efteråret.

Danske Regioner har valgt at kalde den patientinddragende vision for Borgernes Sundhedsvæsen, fordi de vil understrege, at der er et menneske bag patienten.

»Hvis vi kalder det 'Patienternes Sundhedsvæsen', vil det lede henimod, at patient-læge-forholdet udelukkende er klinisk. Og det er netop det, vi skal væk fra«, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

Han mener, at fælles beslutningstagen og en ligeværdig dialog er det mest afgørende for patientinddragelse. Patientinddragelse må ifølge ham ikke forveksles med serviceniveauet i en moderne tidsalder.

»Servicerammen skal også ændres, da vor tid kræver mere fleksibilitet. Besøgstiderne på hospitalerne er f.eks. ikke fleksible. Og her må det være patienten, der bedst ved, hvornår der er behov for at holde en pårørende i hånden«, siger Bent Hansen.

Inddragelse på flere niveauer

Beth Lilja, direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed, er ikke begejstret for ordet patientinddragelse, da det ifølge hende i ligeså høj grad er borgerne, der inddrager sundhedsvæsenet, når de har brug for det.

Men essensen af patientinddragelse er, at sundhedsvæsenet er til for patienterne. Og det skal patienterne mærke.

Ifølge Beth Lilja kan patientinddragelse deles op i fire bokse. Det kan foregå i kombination af individ og sygdom, sygdom og patienter generelt, patienter generelt og organisation, og organisation og individ (figur).

»Fælles beslutningstagen er et af mange initiativer for at opnå patientinddragelse og falder inden for firkanten med individ og sygdom. Det er her, eksemplet fra Gentofte Hospital med 'Min behandling – fælles beslutning' også hører til«, forklarer hun og fortsætter:

»I et sundhedsvæsen, der for alvor inddrager patienter, er alle fire former nødvendige. Den ene er ikke vigtigere end den anden. Jeg tror i virkeligheden, at det, der ligger bag disse indsatser – kulturen – er det vigtigste. Hvis den ændrer sig, vil de fire former for patientinddragelse følge med«.

Kulturrevolution kræver oprør

Den kulturændring er allerede i gang. Ifølge Beth Lilja sker sådan en kulturændring kun, hvis der er pres indefra i sundhedsvæsenet, men i høj grad også ude fra. Det skal være patienterne og borgerne, der kræver det.

Et eksempel på pres udefra var dengang fædre blev inviteret med ind på fødestuerne. Dengang var det ikke systemet og sundhedspersonalet, der lige pludselig lagde op til en ændring. Det var et oprør fra mødrene og rødstrømperne, der mente, at fødslen altså var en fælles ting. Det er et drive for forandring, når oprøret sker ude fra, fortæller Beth Lilja.

Selvom kulturrevolutionen skal komme nedefra ifølge Beth Lilja, ændrer det ikke på, at Rasmus Nielsen mener, at Gentofte Hospital er på vej i den rigtige retning. I løbet af de næste måneder vil Gentoftelægerne fortsætte projektet, og til efteråret vil de så igen filme læge-patient-samtalerne og lave anden vurdering. Resultaterne skal dernæst sammenlignes for at se, om lægerne har scoret et højere antal point end ved første vurdering.

»Jeg håber da, at vores projekt bærer frugt, og at vi kan se, at lægerne bliver bedre. Når det er sagt, skal vi også høre patienterne om, hvad de oplever. For hvis ikke de oplever resultaterne som bedre, er det såmænd lige meget, hvad en skala fra USA siger«, siger Rasmus Nielsen.