Læger kan genopbygge Danmarks tabte goodwill

Lige nu skal danske læger ikke skilte med deres nationalitet, når de arbejder i udlandet. Men på længere sigt ventes den internationale krise om Muhammed-tegningerne ikke at skade danske lægers muligheder for at arbejde i lande med muslimske befolkninger. Tværtimod kan læger være med til at genopbygge noget af den goodwill, Danmark muligvis har mistet i kølvandet på den ophedede konflikt, lyder vurderingen.

Mens erhvervsliv, kulturinstitutioner og eksperter i sikkerhedspolitik har advaret om, at det bliver sværere at agere som dansker i udlandet, er der delte meninger blandt læger om følgerne af konflikten.

En af de mere pessimistiske vurderinger kommer fra speciallæge, dr.med. Ole Vedel Rasmussen, konsulent i Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre, IRCT. Gennem kampen imod tortur har han indgående kendskab til vilkårene for at arbejde i en lang række lande - fra Mellemamerika over Afrika til Østeuropa.

»Konflikten påvirker helt klart vores mulighed for at arbejde. Man bliver nødt til at holde lav profil og ikke komme rejsende med det danske flag. Vores rejseaktiviteter bliver indskrænket,« siger han med henvisning til situationen i b.la. Syrien og Irak, hvor organisationen ellers opererer.

I Tjetjenien besluttede den fungerende premierminister Ramsan Kadirov for nylig at indstille danske hjælpe-organisationers arbejde. Nødhjælpsarbejderne var i fare for at blive taget som gidsler for at presse Danmark til en undskyldning for Muhammed-tegningerne. I Indonesien og Pakistan har Dansk Røde Kors midlertidigt trukket hjælpearbejdere ud.

Ole Vedel Rasmussens personlige holdning er, at Danmark har været et foregangsland for indførelse af demokrati, og at det nuværende krise derfor kan få uheldige følger.

»Det er meget uheldigt, at en enkelt avis' fejltrin skal påvirke så meget. Ytringsfriheden skal ikke bruges til at krænke andre mennesker. Jeg er bange for, at næste gang vi er ude for at kæmpe for demokrati, vil man spørge, om det indebærer retten til at svine andre religioner til,« siger han.

Danske læger udsendt til eksempelvis de arabiske lande kommer næppe uden om at blive involveret i diskussioner om, hvad Danmark står for, vurderer han.

Lokale skal garantere sikkerhed

Læger uden Grænser sender årligt omkring 50 danske læger, sygeplejersker og logistikere ud i verden. Formanden, læge Søren Brix Christensen, tvivler på, at konflikten får varige konsekvenser:

»Vi er løbende i kontakt med vores folk ude, og meldingen er, at vi ikke har mærket til noget. Vi har sagt til vores folk, at man skal holde lav profil - ikke gå rundt med et ,Danmark` på trøjen,« siger Søren Brix Christensen.

Han forklarer, at de danske udsendinge typisk arbejder under den internationale paraply. Der er altså ikke fokus på lægernes danske nationalitet.

»Vi er udsendt, fordi der er et lokalt behov for læger og sygeplejesker. Vi kommer frivilligt som inviterede, og de lokale står for vores sikkerhed. Vi arbejder ikke under panser eller beskyttelse, og siger de lokale, at de ikke kan garantere for vores sikkerhed, er vi der ikke,« siger Søren Brix Christensen.

Den ophedede konflikt vil næppe gøre det sværere at rekruttere danske læger til verdens brændpunkter.

»Dem, vi rekrutterer, er i forvejen fulde af engagement for at komme ud i verden og gøre en forskel, der hvor nøden er stor,« siger han.

Embedslæge i Sønderjylland, Henrik Trykker, der sidder i Internationalt udvalg i Dansk Røde Kors, er ligeledes optimistisk:

»Jyllands-Posten kunne godt have håndteret denne sag mere hensynsfuldt. Når man vil begå sig ude i den store verden, er man nødt til at tage hensyn til kulturforskelle. Men jeg tror, at krisen lægger sig i løbet af kort tid, og at vi godt kan arbejde igen i udlandet. Indtil da er det vigtigt at holde lav cigarføring,« siger han.

Henrik Trykker har selv arbejdet i flere år i Afrika og været på kortere ophold i Østen og Mellemøsten. Også Henrik Trykker betoner vigtigheden af, at danske læger er til stede, hvor det kræves.

»I forhold til de muslimske lande vil det tage et godt stykke tid at genoprette det gode samarbejdsforhold. Her skal man ikke føre sig for kraftigt frem. Men på længere sigt tror jeg ikke, at den generelle holdning er, at vi ønsker at kaste smuds på dem. Det er det daglige arbejde med lokalbefolkningen, der betyder noget: At de kan se, at vi er der og laver et godt stykke arbejde,« siger Henrik Trykker.

SF's Kamal Qureshi, der selv er læge og har arbejdet i Afrika, Asien og på Vestbredden, tror heller ikke, at krisen på længere sigt vil påvirke det konkrete lægearbejde:

»Folkekirkens Nødhjælp, som jeg selv har været udsendt for, vil opleve, at det bliver sværere at påberåbe sig neutralitet, så længe krisen kører. Men når det har dæmpet sig, vil situationen ændre sig. Som læge nyder man godt af en høj grad af troværdighed og uafhængighed af nationalitet og religion. Så jeg kan ikke forestille mig, at det i fremtiden skulle give problemer, hvis jeg bliver sendt til Palæstina med et dansk pas,« siger Kamal Qureshi.

Nødhjælp forbedrer dansk image

I den nuværende situation burde Danmark ligefrem optrappe det humanitære arbejde, mener Qureshi.

»Det vil have en positiv effekt, hvis der er danske læger til stede. Når vi arbejder med humanitære opgaver, får befolkningen et mere positivt syn på danskere og danske interesser. Vi har brug for at få opbygget en goodwill igen, og lægearbejde er et væsentligt bidrag. Det værste, der kunne ske nu, er, at vi bliver så bange, at vi ikke kommer ud og møder folk i den gode sags tjeneste. I endnu højere grad end tidligere skal vi være opmærksomme på, hvor vi kan komme ud og være the good guys,« siger han.

Kamal Qureshi deltog selv for nylig i nødhjælpsarbejde i Pakistan og hæftede sig ved, hvordan Cuba målrettet brugte nødhjælpsaktiviteter som led i bestræbelser på at sikre sig et bedre image.

At Danmarks image i nogen grad står på spil som følge af Muhammed-krisen, er SF-politikeren ikke i tvivl om. Fokus er blandt andet rettet imod, hvordan danskerne behandler etniske mindretal.

»Når vi i de seneste år har været ude og talt med lægekolleger fra andre dele af verden, bliver der spurgt til, hvad der foregår i Danmark. Veluddannede grupper læser også The Guardian og The Economist og lytter til Europarådet, der har kritiseret Danmark gennem de seneste fem år. Det nye er, at vi nu kan forvente, at også almindelige patienter vil stille spørgsmålstegn ved, hvad Danmark står for,« siger Kamal Qureshi.

Danmark bliver kendt for intolerance

Opfattelsen deles af praktiserende læge i Slagelse, Johan Reventlow, der sidder i styrelsen for Ibis. Ibis har aktiviteter i udviklingslande i Afrika, Mellem- og Sydamerika. I det sydlige Afrika har Ibis noteret en hadsk stemning som følge af debatten om Muhammed-tegningerne.

»Danmark har leveret et utrolig godt stykke bistandsarbejde ude omkring og har haft et godt ry. Men vi kommer ikke uden om, at det danske samfund har været præget af into lerance, diskrimination og til en vis grad hetz imod muslimer gennem de seneste 5-10 år. I udlandet har mange ikke været klar over det. Men nu ved de det. Mange forhold i det danske samfund er ikke så lyserøde, som nogle forsøger at fremstille det,« mener Johan Reventlow.

For kort tid siden afleverede en gruppe læger en protestskrivelse til Folketingets Integrationsudvalg imod den danske udlændingepolitik og tonen i debatten. Samtidig forsøger folkene bag det såkaldte »præsteinitiativ« at samle flere faggrupper til en fælles erklæring, der skal genopbygge danskernes ry og omdømme i udlandet. Således er 1.500 læger og psykiatere, 500 psykologer og 300 præster indbudt til høring den 25. marts på Brandbjerg Højskole uden for Vejle.