Skip to main content

Læger kræver national psykiatrihandlingsplan

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

6. maj 2011
4 min.

Lægeforeningen opfordrer regeringen til at udarbejde en handlingsplan for psykiatrien med samme ambitionsniveau, som man tidligere har set på kræft- og hjerteområdet.

Et udspil fra Lægemødet 2011 giver et bud på, hvad en sådan plan efter foreningens mening bør omfatte. Og under en debat på Lægemødet medgav indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V), at psykiatrien trænger til et alvorligt løft.

Sammenhæng

Et brækket ben behandles straks. En hoftepatient skal behandles inden for en måned. Men får man en alvorlig depression, kan der gå måneder, før man kommer i behandling.

Der mangler tid, og der mangler resurser i form af personale og tidssvarende bygninger. Men derudover er sundhedsvæsenet også organiseret uhensigtsmæssigt, så patienter med psykiske og fysiske sygdomme behandles på adskilte afdelinger og i vidt omfang på separate hospitaler.

Og hvor det somatiske sygehusvæsen finansieres over finansloven, afhænger en del af psykiatriens økonomi af svingende bevillinger fra regeringens satspulje.

Ikke mindst organiseringen og den skarpe skelnen mellem psykisk og somatisk sygdom bekymrer Lægeforeningens formand:

»Psykisk syge har ofte også fysiske sygdomme«, siger Mads Koch Hansen.

»Der er en biologisk sammenhæng mellem f.eks. hjertesygdomme og depression. Det samme gælder for apopleksi og depression. Den ene sygdom øger sandsynligheden for den anden«.

Mads Koch Hansen peger desuden på, at psykiatriske patienter også har en overdødelighed af diabetes og hjerte-kar-sygdomme, og at psykisk syge derfor ikke skal behandles i et særskilt regi.

»Fysisk og psykisk sygdom skal ses i en sammenhæng, og det bør tænkes med i de nye sygehuse, som bygges nu«, siger han.

Haarder: Psykiatrien skal løftes

Under en debat på Lægemødet kom indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder Lægeforeningen et stykke i møde i spørgsmålet om en national psykiatrihandlingsplan.

Da Mads Koch Hansen pegede på behovet, udbrød Bertel Haarder:

»Ja! Jeg har hørt, hvad du siger om psykiatri. Og jeg har i Radioavisen givet dig ret i, at der er noget, vi skal blive bedre til, selv om der er en handlingsplan, og det allerede går fremad. Men det er et af de steder, vi er nødt til at gøre noget mere ved«, sagde ministeren bl.a. med henvisning til, at han tidligere på dagen havde kommenteret Lægeforeningens krav om en national handlingsplan for psykiatrien.

Ligestil psykiatrien

Lægemødet vedtog en opfordring til Folketinget om at vedtage en national handlingsplan for den psykiatriske behandling på linje med tidligere handlingsplaner for kræft- og hjertesygdomme.

Handlingsplanen skal sikre rettidig lægebehandling efter nationale kliniske retningslinjer, og det skal ske i et sammenhængende sundhedsvæsen.

Hvad kan en national handlingsplan gøre, Mads Koch Hansen?

»I første omgang skal området kortlægges, for at vi kan se, hvor der er størst behov for indgreb, og om der er nogle lavthængende frugter, man med fordel kan plukke nu - ændrede arbejdsgange osv. Målet er at udforme en egentlig psykiatripakke, der skal løfte hele området, på samme måde, som det er sket for kræft- og hjertesygdomme«, siger Lægeforeningens formand.

Hvad er det vigtigste problem at få løst i psykiatrien - finansieringsformen eller sammenhængen med det øvrige sundhedsvæsen?

»Begge problemer er alvorlige. Men indsatsen nytter ikke meget, hvis man bruger pengene forkert. Vi skal have sikret sammenhængen, så pengene kan blive brugt rigtigt, og så vi får mest mulig sundhed for pengene. Det vil ikke nødvendigvis koste flere penge at skabe en bedre sammenhæng. Og når der er skabt en bedre sammenhæng, må vi se på, hvor pengene kan gøre mest gavn«. ·

Læger: Psykiatriske patienter diskrimineres

Et stort flertal af de danske læger mener, at psykiatriske patienter stilles ringere i sundhedsvæsenet end patienter med fysisk sygdom. Det viser en undersøgelse blandt 274 læger, som blev offentliggjort i forbindelse med Lægemødet.

Undersøgelsen afslører, at lægerne generelt anlægger et dystert syn på sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge: Flertallet mener, at de sjældent får den bedst mulige behandling, at kapaciteten er for lille, at den skarpe opdeling mellem somatiske og psykiatriske sygdomme er med til at forværre problemerne, og at et samlet sundhedsvæsen derfor vil gavne patienterne.

Undersøgelsen blev offentliggjort i forbindelse med Lægemøde 2011 i Kolding i sidste weekend. Her drøf-tede repræsentantskabet bl.a. en opfordring til Folketinget om at iværksætte en national handlingsplan for psykiatrien.

»Den nye undersøgelse understreger, at lægerne i Danmark er bekymrede for de vilkår, som de psykiatriske patienter tilbydes«, siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen.

»Lægeforeningen vil derfor appellere til, at regeringen tager denne forsømte del af sundhedssektoren alvorligt og får udarbejdet en national handlingsplan for psykiatrien med samme ambitionsniveau, som vi har set på kræft- og hjerteområdet«.

Handlingsplanens hovedpunkter:

  • Kortere ventetid - tidlig opsporing: Lange ventetider er årsag til forværret sygdom. Psykisk sygdom skal derfor opspores tidligt og behandles hurtigt.

  • Udbyg psykiatrien: Kortere ventetid kræver øget kapacitet, både i praksis- og hospitalssektoren.

  • Alle skal have den bedste behandling: Også psykiatriske patienter har krav på behandling efter veldokumenterede metoder. Det forudsætter nationale kliniske retningslinjer for opsporing, udredning, behandling og rehabilitering.

  • Invester i psykiatrien: Psykiatrien skal ligestilles økonomisk med det øvrige sundhedsvæsen. I flere år har væksten i psykiatrien været en tredjedel af væksten i det somatiske sundhedsvæsen.

  • Sammenhæng i behandlingen: Moderne psykiatrisk udredning og behandling er intensiv og involverer flere lægelige specialer. Psykiatriske patienter har ofte somatiske problemer, og patienter med kroniske sygdomme har ofte psykisk sygdom. Desuden skyldes psykiatrisk sygdom ofte biologiske forhold.