Skip to main content

Læger lader »lokkeloven« ligge

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

16. okt. 2006
5 min.

Ordningen lokker ellers flere og flere til landet, men stigningen skyldes i hovedsagen it-specialisterne. Læger er der ikke mange af, og sygeplejerskerne er endnu færre.

Der kan være flere forklaringer på, hvorfor Danmark er så lidet tiltrækkende for folk fra lande uden for EU og Norden på trods af de lempeligere regler for opholdstilladelse.

Beskæftigelsesministeriet peger på, at noget af faldet kan skyldes, at f.eks. polske læger ikke længere behøver bruge jobkortordningen, efter at Polen kom med i EU i 2004 sammen med en række andre lande i Øst- og Centraleuropa.

Men det behøver øst- og centraleuropæiske it-folk, videnarbejdere og ingeniører heller ikke, og for disse kategorier er antallet steget.

Ministeriet har ikke sat talmæssige mål på, hvor mange it-specialister, læger m.v., ordningen gerne skulle generere. Ordningen er oprettet for at gøre det lettere for arbejdsgiverne at hyre udenlandsk arbejdskraft. Hvordan de så bruger muligheden, er op til dem.

Hos Danske Regioner har man ikke indtryk af, at hospitalsejerne er meget aktive med at rekruttere fra fjerne himmelstrøg.

»Så vidt det er os bekendt, er det i øjeblikket primært Polen, der rekrutteres fra. Der findes et højt uddannelsesniveau og kompetencer, som er umiddelbart anvendelige i Danmark«, siger chefkonsulent Thomas I. Jensen.

Bureaukratisk system

For netop læger kan det dog spille enrolle, at reglerne for opholdstilladelse stemmer dårligt overens med den måde, som især unge læger ansættes på.

De får typisk job i 6-12 måneder ad gangen og skal søge opholdstilladelse hver gang, fordi jobkortordningen siger, at man mister sin opholdstilladelse, hvis man mister sit job.

Det er ikke umuligt, men besværligt og tidkrævende er det.

Amrit Rai er et eksempel.

Den unge læge fra Nepal kom til Danmark som ph.d.-studerende og fik opholdstilladelse i den forbindelse i et år. Da han bagefter startede et forløb beregnet på at blive dansk speciallæge, skulle han to gange have en tre måneders prøveansættelse på et dansk hospital, før han kunne få varig autorisation. Begge gange skulle han søge opholdstilladelse på ny.

»Det er meget besværligt, og usikkerheden er større. Man kan jo ikke planlægge sit liv for mere end seks måneder ad gangen«, siger han og understreger, at han ikke har haft problemer med at få opholdstilladelserne. Det er det bureaukratiske system, han synes er upraktisk.

Nu er han i en seks måneders stilling på Thoraxkirurgisk Afdeling på Amtssygehuset i Gentofte, og hans opholdstilladelse udløber det øjeblik, den ansættelse - som p.t. er ved at blive forlænget - hører op.

Sådan er det også for unge, danske læger - det er en del af det danske system, at læger skal arbejde forskellige steder, før de bliver speciallæger. Men de danske, nordiske og europæiske har selvsagt ikke nogen problemer med at skulle søge opholdstilladelse hele tiden. Det skal tredjelandslægerne, som kan se frem til adskillige år, før de kan få en varig opholdstilladelse. Nemlig når de får et fast job.

»Der kan gå mange år, før man får en fastansættelse. Det er faktisk først, når man er færdig som speciallæge«, siger Amrit Rai.

I mellemtiden må unge læger som han håbe, at de kan finde job efter job uden afbrydelse. Hvis der er f.eks. et par måneders ophold mellem to job, gælder deres opholdstilladelse ikke, og de må forlade landet.

Ifølge overlæge Jens Tingleff, der har ansvar for ansættelserne på Thoraxkirurgisk Afdeling på Amtssygehuset i Gentofte, er sådanne afbrydelser ikke usædvanlige i det danske system.

»Normalt kan man godt få job, men nogle gange kan man komme ud for at vente f.eks. en måneds tid. Der kan også være unge læger, som går meget specifikt efter et eller andet speciale, og som måske kan komme til at vente et helt år eller to«, siger han.

Ikke eksklusivt nok

En anden mulig årsag til den ringe interesse kan være Danmarks manglende status.

»I Danmark har vi ikke præcedens for, at de mest ambitiøse læger kommer hertil for at få en karriere-booster«, siger overlæge Michael Larsen fra Øjenafdelingen på Amtssygehuset i Glostrup.

Hans afdeling har startet et fellowship-program med det erklærede mål at få skabt en eliteenhed, som kan hævde sig internationalt og trække de bedste til.

»Det er et marked med international konkurrence. Alle universitetsbyer ønsker at blive fremtidens talentmagneter. Vi har lavet et internationalt fellowship-program for at få København med i globaliseringskapløbet for den kliniske forskning«, siger han.

Programmet har p.t. to fuldt uddannede speciallæger ansat, heraf en fra et tredjeland - Egypten - som har en opholdstilladelse på et år ad gangen.

Ifølge Michael Larsen har der ikke været egentlige problemer med opholdstilladelser. Men det tager tid, når ansøgerne må løbe fra det ene kontor til det andet. Afdelingen har netop ansat en forskningskoordinator, der bl.a. skal hjælpe udenlandske læger på vej gennem systemet i Danmark.

Regler ikke afstemt

Danmark har dog gjort noget for at lette situationen for tredjelandslæger. Siden sidste år kan de få en midlertidig autorisation i to år fra Sundhedsstyrelsen, som de formodes at bruge på de to prøveansættelser samt eventuelle kurser og prøver - f.eks. i sproget - som de skal bestå for at få varig autorisation som læger i Danmark.

Det fungerer udmærket for læger fra tredjelande, der allerede har opholdstilladelse - flygtninge f.eks. Men for folk udefra løser det ikke bureaukratiet, for de skal stadig søge om opholdstilladelse hele tiden. Udlændingeservices regelsæt stemmer altså ikke særlig godt overens med Sundhedsstyrelsens.

Udlændingeservice mener dog ikke, at der er nogen grund til at føle sig utryg.

»Hvis man har opnået dansk autorisation og har et ansættelsestilbud, er der ingen problemer i at få opholds- og arbejdstilladelse. Sagsbehandlingstiden er i gennemsnit lige under 30 dage. Kun hvis der er problemer med autorisation, kan der typisk gå lidt længere tid«, siger Erling Brandstrup, kontorchef for erhvervsafdelingen i Udlændingeservice.

Hvilket dog ikke løser problemet, hvis man har en periode mellem to ansættelser. Så mister man sin opholdstilladelse.

Og nogen opblødning af reglerne er der ikke udsigt til. Derimod er der planer om at indføre en greencard-ordning, som bl.a. vil kunne give opholdstilladelse, mens man søger job. Den er på seks måneder.

Se desuden Tabel 1 .