Skip to main content

WASHINGTON - I Chimney Hill Medical Associates' lægehus i Virginia Beach er familielægens opgaver uddelegeret. Lægehuset er »delt« i to enheder. Den ene halvdel består af fire praktiserende familielæger. Den anden del er en akutmodtagelse, som bemandes af to skadestuelæger, en fuldtidsansat Physician Assistant, som er en avanceret klinisk uddannet lægeassistent, og en fuldtidsansat Nurse Practitioner, som er en klinisk ekspertsygeplejerske. De to sidste er under supervision af lægerne og er relativt nye figurer i lægehuset, der er en del af Sentara Medical Group.

Akutmodtagelsen har åbent kl. 8-20 på hverdage, og kl. 9-16 i weekenden. Klinikken har omkring 60 patienter om dagen. Omkring halvdelen af dem tilses af den lægelige assistent og den kliniske ekspertsygeplejerske.

Indkøring og oplæring har været på omkring to måneder, og i dag er både læger, den lægelige assistent og den kliniske ekspertsygeplejerske godt tilfredse med det tætte samarbejde, de har.

Både lægerne og assistenterne understreger, at når man uddelegerer opgaver, er det vigtigt at kende egne faglige og etiske begrænsninger, og at det respekteres:

»Vi ser i princippet de samme patienter, som deres respektive familielæger også vil kunne se. Men forskellen er, at hvis patienterne ikke kan få en tid hos egen læge samme dag, eller har akut behov for lægehjælp, så kan vi træde til. Hvis patienten derimod kommer med et problem, der kræver en grundig udredning, henviser vi dem til familielægerne,« siger Gail Steckler, der som skadestuelæge har overtaget nogle af familielægens opgaver.

Hårfin grænse

De fire i akutenheden kan alle diagnosticere og igangsætte kortere medicinske behandlinger. Det kan for eksempel være i forbindelse med forkølelser, infektioner og mindre sportsskader. Forudsætningen for, at akutenheden kan fungere, er dog, at assistenter og læger er i tæt dialog om patienterne. Desuden tjekker lægerne patienternes elektroniske journaler i løbet af dagen. Fælles for dem alle fire er den hårfine grænse, der er for medicinudskrivningen - både hvad angår enheden indbyrdes, og også hvad angår familielægerne.

»Jeg laver ikke gynækologiske undersøgelser og skriver ikke vanedannende medicin ud,« siger lægelig assistent Ernie Graves, som egentlig er certificeret til at udskrive disse medikamenter. Men han mener, at her må det være lægen, der træffer afgørelsen.

Ifølge Gail Steckler er erfaringerne så gode, at der er et både fagligt og også økonomisk potentiale i denne arbejdsdeling. Der er nok heller ingen tvivl om, at den bliver nødvendig. Ifølge American Medical Association, AMA, vil der i de næste ti år mangle 85.000 læger - og så har man ikke engang regnet de store årgange med, der egentlig kunne gå på pension som 65-årige allerede om to år. Reformer i det amerikanske sundhedsvæsen er ikke til at komme uden om, og lægemangelen er et af de mest følsomme emner. Spørgsmålet er nu, hvordan man løser opgaverne uden at slække på kvaliteten.

Nurse Practitioner (NP)

En NP - klinisk ekspertsygeplejerske - er en registreret sygeplejerske, som har en 4-årig uddannelse bag sig. Arbejds- og ansvarsområder er de samme som for en PA. Derudover har PA'en forebyggelsessamtaler, undervisning og rådgivning af familier, individer og grupper. I nogle stater kan sygeplejerskerne oprette egne klinikker og arbejde selvstændigt. I andre skal de samarbejde eller arbejde under supervision af en læge. En opgørelse fra 2005 vurderede antallet af NP'er i USA til 141.209.

Kilde: American College of Nurse Practioners.

National Sample Survey of Registered Nurses March 2004: Preliminary Findings. Health Resources Services Administration 2005.

Physician Assistant (PA)

I USA er en PA en avanceret kliniker. PA'er er uddannet til at påtage sig »lettere« lægearbejde under supervision af en (sundhedsautoriseret) læge.

Opgaver: at tage imod patienten, lytte til sygehistorie, udføre undersøgelser, stille diagnose, beslutte behandlingsforløb, udskrive medicin, bestille og fortolke testresultater, sende patienter videre til specialister og nogle gange assistere til operationer. De fleste PA'er er ansat hos praktiserende læger eller hos speciallæger og har i løbet af deres karriere mulighed for at assistere i et hvilket som helst medicinsk område.

I visse tilfælde arbejder PA'en alene under supervision (eller via telekommunikation) på satellitklinikker - typisk i tyndere befolkede yderområder.

Uddannelsen tager 3-4 år. I januar 2008 var der ifølge American Academy of Physician Assistants (AAPA) 68.124 praktiserende PA'er. US Department of Labor Bureau of Labor Statistics anslår, at der vil kunne ansættes 27% flere PA'er fra 2006 til 2016, og dermed vil det være en af de mest eftertragtede erhvervsgrupper. Blandt adspurgte PA'er angiver AAPA, at over halvdelen af PA'erne arbejder i lægeklinikker og 24% på hospitaler. Den resterende gruppe arbejder i offentlige sundhedsklinikker, på plejehjem, skoler, i fængsler, i private hjemmeplejeudbydere, i United States Department of Veterans Affairs og i mere afsides, tyndtbefolkede egne af USA.

Kilde: American Academy of Physician Assistants, AAPA - www.aapa.org