Skip to main content

Læger med hørehandicap

Mette Bitsch-Christensen, P.L.O.-redaktør

4. nov. 2005
3 min.

»Der må være andre læger end mig, der har et hørehandicap«, siger Tor Skottun.

»Jeg vil gerne være kontaktperson for et »Netværk for læger med hørehandicap«.

Dels kan vi udveksle erfaringer omkring hjælpemidler, dels kan vi støtte og vejlede i den første periode, hvor man skal lære at leve med sit handicap«.

Det kom som et chok, da Tor Skottun, praktiserende læge i Rønde, fik at vide, at han hørte så dårligt, at Høre-centralen anbefalede høreapparater på begge ører.

Det at blive svagthørende er så stor en omvæltning for læger, der normalt opfatter sig selv som raske og velfungerende, at det kan være afgørende med støtte i den første svære tid.

Du vil helt naturligt få tanker, der kredser om dit fremtidige virke som læge. Hvordan håndterer jeg dagligdagen som praktiserende læge på fagligt forsvarlig vis? Bliver jeg nødsaget til at sælge min praksis? Hvilke hjælpemidler er der? Er der andre i samme situation som mig?

Det hjalp Tor Skottun at snakke åbent om problemet. Støtte fra familie og venner var helt uvurderlig, og det hjalp at få snakket med kolleger. Både kolleger, der også havde et hørehandicap og med kolleger, der hørte normalt, men var interesserede og opmærksomme.

Patienterne ved det godt

»I dag ved alle mine patienter, at jeg hører dårligt. Høreapparaterne ligger foran mig på bordet og så mundaflæser jeg. Alle ved, at de skal se på mig, når de taler til mig, ellers hører jeg ikke, hvad de siger. Når jeg stetoskoperer, anvender jeg et elektronisk stetoskop, og så skal patienterne ikke tale til mig imens. Men det ved de, og det har ikke været svært at få deres accept!

Det er almindeligt, at personer med et hørehandicap skjuler det. Patienter spørger åbent: Hvordan har du gjort? Kan du virkelig fungere med høreapparat?«

»I forløbet er jeg stødt på kolleger, som har henvendt sig til mig, når de har set, at jeg har båret høreapparater. Det viser sig ofte, at de også har høreproblemer, men at de tøver med at få gjort noget ved problemet. Dels er de bange for deres personlige image over for patienterne, og dels er de ikke klar over, at der er hjælp at hente. For eksempel er der ikke nogen, der har vidst, at man kan få tilskud til elektroniske stetoskoper som led i fastholdelse på arbejdsmarkedet«.

Sparringspartner for andre

Tor Skottun vil derfor gerne være kontaktperson i et »Netværk for læger med hørehandicap«.

Netværket kan bruges i første omgang til at lokalisere kolleger med hørehandicap samt kolleger med hørehandicap som er villige til at agere sparringspartnere for andre, der kommer i samme situation. Der vil så være mulighed for at støtte, informere og rådgive.

At have et hørehandicap er besværligt, men det kan håndteres. Det kan være givtigt at diskutere hjælpemidler og problemer fra den almindelige dagligdag.

Et andet aspekt kunne være at gøre producenterne opmærksomme på problemet og evt. formå dem til at frembringe nyt, mere anvendeligt udstyr - f.eks. et slangefrit stetoskop som kan sende lyden fra stetoskopihovedet direkte til dertil egnede høreapparater.

»Jeg har også talt med flere kolleger, der har mærket et begyndende hørehandicap, men de udskyder problemet. Hvad nu hvis jeg ikke kan fortsætte som praktiserende læge (eller læge i andre specialer) med et høreapparat?

Den situation vil jeg gerne gøre noget ved«, slutter Tor Skottun. »Så send mig en mail og tilslut dig Netværket«.

Netværk for læger med hørehandicap. Skottun@dadlnet.dk. kliniktelefonnummer: 8637 2888 (fax: 8637 2884)