Læger ønsker undersøgelse om asylsøgeres helbred

En hyppig påstand i debatten om asylsøgere er, at de får det dårligere og dårligere, når de sidder og venter på asylcentrene. Nu skal der dokumentation på bordet, mener Lægeforeningens etiske udvalg.

»Vi har ofte hørt, at asylsøgere bliver syge under deres ophold. Der er behov for sikker viden,« siger udvalgets formand, Hans Buhl.

Asyllæger peger på, at ventetiden er passiv og usikker. Det påvirker asylcentrenes beboere, og det har også konsekvenser for det lægefaglige:

»Det kniber med at yde det lægefaglige, jeg gerne ville,« siger Ib Rasmussen, der er fast tilknyttet læge på Asylcentret Avnstrup. »Mange af de afviste sidder i en klemme. De var pæne unge mennesker, da de kom. Nu er de slidte gamle mennesker at se på. Ud fra et lægefagligt synspunkt burde de have noget andet end det, jeg kan give dem. De skulle have asyl og komme væk fra centret. Men jeg kan ikke åbne vinduet til Danmark«, siger han.

Hans kollega i Sandholmlejren, Vibeke Noer-Hansen, kender det godt:

»Der kan være meget frustrerende situationer. Som når vi skal sige til mennesker, som er blevet syge af at vente, at det eneste, der egentlig vil virke, er at komme ud af asylcentret, bo et andet sted, få et arbejde osv., men det kan jeg ikke give dig,« siger hun.

Dokumentation

Asyllægers arbejdsforhold var emnet for et temamøde, som Lægeforeningens etiske udvalg arrangerede i april. Som en opfølgning på mødet er der nu planer om en konference, som skal samle op på den viden, der findes om de helbredsmæssige konsekvenser af lange ophold i et asylcenter, oplyser speciallæge Hans Buhl, der er formand for Lægeforeningens etiske udvalg.

»Det blev bekræftet igen på temamødet, at asylsøgerne bliver dårlige af den lange ventetid i usikkerhed og inaktivitet. Vi mener i Etisk Udvalg, at der er brug for dokumentation på området.

På konferencen vil vi fremlægge den dokumentation, der findes, og tage en diskussion om det. Finder vi, at der er behov for det, vil konferencen være startskuddet til en undersøgelse af, om opholdet i centre har helbredsmæssige konsekvenser for asylsøgerne,« siger han.

Børnenes situation

»En særlig problemstilling er børnene. Vi hører, at de vokser op med forældre, der bliver dårligere og dårligere, og at børnene må trøste og hjælpe. Det er ikke en opvækst, man kan

byde børn. Kan vi få dokumentation for, at de her mennesker lider for meget, må Lægeforeningen sige, at det er lægefagligt uforsvarligt. Ligesom vi gjorde i forbindelse med varetægtsfængsling, hvor vi har gjort opmærksom på, at man kan blive sindssyg af det. Men som Lægeforeningen ikke gjorde efter krigen, hvor tyske flygtningebørn led forfærdeligt Danmark. Lægeforeningen er blevet klandret for at være passiv. Vi vil nødig stå i samme situation om 20 år.«

Hans Buhl tilføjer: »Jeg vil gerne understrege, at det her ikke er en politisk ting. Det er ikke vores opgave at gå ind i politik. Men vi skal påpege eventuelle helbredsmæssige konsekvenser af politiske beslutninger.«

Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, bakker op om initiativet. »Jeg synes, at det er en god ide at få afdækket området og undersøge, hvorvidt der foregår noget lægefagligt problematisk,« siger han.

Rimelig sikker påstand

Afdelingslæge i Røde Kors' asylafdeling, psykiater Ebbe Munk Andersen, betegner det som »en rimelig sikker påstand«, at de lange ventetider har konsekvenser for asylsøgernes helbred. Han henviser til en hollandsk undersøgelse fra 2004, som er den nyeste sammenlignelige dokumentation, der findes. Det er en spørgeskemaundersøgelse blandt asylsøgere i Holland, som var opdelt i to grupper, en hvor de adspurgte havde ventet i under et halvt år og en med asylsøgere, der havde ventet i mere end to år. Den viste en tydelig stigning i antallet af psykiske lidelser blandt dem, der havde ventet længst. I Danmark findes der ingen tilsvarende undersøgelse. Men Røde Kors har tidligere gennemgået antallet af sundhedskontakter blandt asylsøgere, og den viste, at sygeligheden steg, når ventetiden blev længere.

En tilsvarende undersøgelse baseret på 2003-tal er på vej fra Røde Kors.

»Vi ved allerede nu, at tallene viser samme tendens som den hollandske undersøgelse,« oplyser Ebbe Munk Andersen.

»Årsagen kan man kun gisne om. Men det er ventetiden, der er det centrale. Jo længere ventetid, desto større sygelighed. At ventetiden foregår på et asylcenter er medvirkende til forværring - man har ikke egen bolig, man kan ikke tjene penge, pladsen er trang, og man skal bo tæt sammen med andre mennesker under institutionslignende forhold.«

Læs mere på WWW

Steenberger A. Et job i et politisk hotspot. Ugeskr Læger 2007;169:1652

Lægeforeningens etiske regler

Rehabiliterings- og Forskningscenteret for Torturofre