Skip to main content

Læger og kommune på fælles stuegang

Fremtiden byder formentlig på mere samarbejde med kommunerne for de praktiserende læger. Lægehuset Remisen i Præstø har taget forskud på udviklingen og sammen med Vordingborg Kommune etableret ”stuegang med kommunen”.

Camilla Høegh-Guldberg (tv) og Christian Jensen, praktiserende læger i Præstø, under stuegang med Vordingborg Kommunes Liselotte Pedersen og Anja Otzen (th). Foto: Finn John Carlsson.
Camilla Høegh-Guldberg (tv) og Christian Jensen, praktiserende læger i Præstø, under stuegang med Vordingborg Kommunes Liselotte Pedersen og Anja Otzen (th). Foto: Finn John Carlsson. (Foto: Finn John Carlsson)

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

12. nov. 2015
6 min.

I Lægehuset Remisen i Præstø er medarbejdere fra Vordingborg Kommunes jobcenter efterhånden blevet velkendte ansigter. Ikke fordi de søger råd for skrantende helbred, men fordi lægehuset og kommunen har indgået et usædvanligt samarbejde om Remisens patienter.

”Stuegang med kommunen” kalder de det. Og initiativet består kort fortalt i, at jobcenteret ca. hver tredje uge deltager i en gennemgang af relevante patienter med lægerne i huset. Patienterne har på forhånd givet deres accept af, at lægerne tager deres cases med til stuegangen.

Ugeskriftet er med en dag i oktober, hvor lægerne en efter en og dernæst kommunens to medarbejdere fremlægger cases efter tur, mens der bliver diskuteret frem og tilbage over bordet, hvad der vil være bedst at foreslå patienten at gøre. Eller blot afklare, hvor patientens sag egentlig ligger, og om der evt. mangler noget – oplysninger, opfølgning eller hvad det nu kan være.

Dette her er efter min mening den nye måde at arbejde på. Når jeg kigger i min lægelaugs-krystalkugle, så ser jeg kun mere kommune. Praktiserende læge i Præstø, Christian Jensen

Det er umiddelbart tydeligt, at der udveksles et hav af information og deles en masse viden, som det ville tage uanede mængder tid at få, hvis det skulle foregå på almindelig vis via attester og anden skriftlig kommunikation.

”Vi lærer rigtig meget om, hvordan en kommunal arbejdsforvaltning tænker. Vi får bedre attestbegæringer og mere kvalificerede spørgsmål ud af det”, siger ophavsmanden til ideen, praktiserende læge Christian Jensen.

”Mon ikke der er rigtig mange læger, der synes, det er noget pligtarbejde at lave attester. Men når vi nu skal lave det, kan vi lige så godt gøre det på en måde, der er så interessant som muligt. Lejlighedsvis har vi ligefrem syntes, det var spændende”, siger han.

Christian Jensen peger på, at lægerne også får et indblik i den lovgivning, kommunens ansatte arbejder efter, og at den viden ligeledes hjælper lægerne til bedre forståelse af de spørgsmål, kommunen stiller, og dermed nærmest automatisk opkvalificerer lægernes svar.

Hvad siger patienterne?

”Jeg får gladere patienter. De synes simpelt hen, at de bliver taget mere alvorligt, når vi tager dem til stuegang”.

Ikke nødvendigvis tilbage på job

Den lægelig-kommunale stuegang i Præstø rammer lukt ned i den standende debat om sygdom og arbejdsmarked, pensionering, fleksjob, rehabilitering mm.

Formålet med initiativet er dog ikke nødvendigvis at fastholde en patient på arbejdsmarkedet for enhver pris. Stuegangen kan også udmunde i en erkendelse af, at en patient reelt har mistet sin arbejdsevne og dermed føre til f.eks. en anbefaling af førtidspension.

Men kommunen har vel en økonomisk interesse i en fastholdelse?

”Vores interesse er ikke kun økonomisk. Vi får også en større viden om lægesvarene. Nogle gange svarer lægerne lidt tosset, synes vi, når de svarer på de spørgsmål, vi stiller. Og der er også socialfagligheden i arbejdet i kommunen. Det er vigtigt, at vi får fat i borgeren noget før og får hjulpet borgeren”, siger socialrådgiver i Vordingborg Kommune Anja Otzen, som er med til mødet.

”Tiden arbejder tit og ofte imod os i en sygemelding. Det er en stor hjælp, at vi kan tage snakken om en borger her med lægerne, om hvad vi kan gøre i fællesskab”.

Både kommunens folk og lægerne peger på, at den fælles stuegang effektivt forhindrer, at kommunen trækker én vej og patientens læge en anden vej, så borgeren enten føler det uhensigtsmæssigt eller omvendt kan spille de forskellige meldinger ud mod hinanden.

”Den bold lægger vi simpelt hen død”, som Christian Jensen siger.

Læger er naturligvis vant til at tænke i patientens bedste, men er det også en lægelig opgave at hjælpe kommunen med at fastholde et sygt menneske på arbejdsmarkedet?

Ja, mener Præstølægerne.

”Det er en kerneydelse for os at finde ud af, hvordan folk kan leve deres liv arbejdsmæssigt eller ikke-arbejdsmæssigt”, siger Christian Jensen.

En af de andre læger i Remisen, Camilla Høegh-Guldberg, bakker op:

”Det ligger i den almenmedicinske lægerolle. Det, der kendetegner os som almenmedicinere er netop, at vi ser hele patienten, inkl. deres arbejdssituation. Hvis patienterne har en identitet i at have et bestemt job, så synes jeg, det er vigtigt at hjælpe dem til at fastholde det. For der sker altså noget inde i hovedet på folk, når de pludselig får at vi vide, at hov, nu er du f.eks. fleksjobber”, siger hun.

”Det er en del af vores job. Men det er ikke altid, vi kender de muligheder, der ligger. Lovgrundlaget ændrer sig også løbende, og der kan være forskelligt fortolkningsgrundlag i de enkelte kommuner. Både i forhold til det kommunale serviceniveau og hvilke tilbud, der er. Vi har patienter fra tre-fire forskellige kommuner”.

Camilla Høegh-Guldberg understreger, at samarbejdet ikke betyder, at lægerne begynder at nærme sig den kommunale sagsbehandling eller udvikler sig til kommunale specialister. Faktisk minder samarbejdet meget om det, lægerne har med sygehuset.

"Det er ikke anderledes, end når jeg forbereder mine patienter på, hvad der skal ske på de forskellige afdelinger på sygehuset. Her kan jeg forberede mine patienter bedre på mødet med sagsbehandlingen i kommunen", siger hun.

"Hun bliver jo fyret"

Der er også den pointe, at læger nogle gange i bedste mening kan sygemelde en borger, som måske hjælper vedkommende nu og her men som på længere sigt kan få helt uoverskuelige konsekvenser.

”Vi kan sidde og tænke – hvorfor sender Christian denne her patient på sygebænken en gang til? Hun bliver jo fyret”, siger den anden kommunale mødedeltager Liselotte Pedersen, som er afdelingsleder for sygedagpenge og fastholdelse i Vordingborg Kommune.

”Den dialog er utroligt vigtig at tage – hvad betyder det for den enkelte? En time-out kan måske være rigtig, men hvilke konsekvenser kan den få? Den tanke har man måske ikke i lægepraksis i så stort et omfang, men det er den viden, vi nogle gange sidder med. Så kan vi sige – kunne vi lave noget, der passede helbredsmæssigt og også med patientens situation”?

Kommet for at blive

Kommunerne har ofte efterlyst et tættere samarbejde med læger – ikke mindst de praktiserende læger. Og Præstø-modellen er da også tænkt som inspiration for andre.

”Ideen på den lidt længere bane er, at samarbejdet skal kunne implementeres af andre læger og i andre kommuner. På et tidspunkt skal Liselotte (Pedersen, red.) og jeg evaluere det og prøve at vurdere, om vi skal gøre det mere permanent i kommunen her og så finde en mere holdbar drift”, siger Christian Jensen.

Hvordan er I læger honoreret for samarbejdet?

”Der er ikke lavet nogen overenskomstaftale om det. Vi afregner som socialmedicinsk møde, og det er en rigtig dårlig model, men det var det muliges kunst fra starten. På sigt forestiller jeg mig, at man skal lave en lokal aftale – det, der plejede at hedde en §2 aftale – og så bliver lægen honoreret for sin timeindsats”.

At samarbejdet kommer på fast formel og dermed fortsætter er han ikke i tvivl om.

”Dette her er efter min mening den nye måde at arbejde på. Når jeg kigger i min lægelaugs-krystalkugle, så ser jeg kun mere kommune”.