Læger og opposition: Drop skattebegunstigelsen

Selvom private sundhedsforsikringer sparer de offentlige sygehuse for ca. 385 mio. kr. om året, får det ikke mange til at juble.

For den politiske debat står ikke om selve forsikringernes eksistens, men om det faktum, at de er skattebegunstigede.

Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet beløb den begunstigelse sig til 700 mio. kr. sidste år. Ergo koster det hele samfundet penge, at hospitalerne sparer - færre - penge.

Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut er ikke overrasket over, at aflastningen af de offentlige sygehuse ikke står mål med de mistede skatteindtægter: »Man kan sige, at det koster to kroner at spare en krone - men man har jo sparet en krone alligevel«, siger han og påpeger, at indførelsen af de skattebegunstigede sundhedsforsikringer ikke var nogen sparemanøvre, men »et politisk ønske«.

Socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen mener da også, at skattebegunstigelsen skal væk: »Jeg kan ikke se, hvorfor resten af samfundet skal være med til at betale for det (virksomheders private sundhedsforsikringer til medarbejderne, red.) i form af skattebegunstigelser. Hvis der er penge at spare, så må de enkelte virksomheder, som har sundhedsforsikringer, vurdere, om det er noget, de vil have i fremtiden«, siger hun.

Hun hæfter sig også ved, at rapporten understreger, at »vi overhovedet ikke ved, om vi har fået mere sundhed for pengene for alvor«, når forskerne bag rapporten ikke kan påvise en klar sammenhæng mellem sundhedsforsikringer og ventelisterne.

Lægeforeningen kritiserer også skattebegunstigelse

Lægeforeningen er også kritisk i sin reaktion på rapporten.

Formand Mads Koch Hansen påpeger, at de »manglende« skattepenge burde have været brugt til mere sundhed: »De kan række langt i det danske sundhedsvæsen, og jeg kan pege på flere områder - for eksempel psykiatrien, hvor pengene ville gøre stor gavn. Det kan ikke passe, at de mest resursestærke danskere skal have skattesubstitueret behandling på bekostning af alle andre danskere. Vi skal have mere lighed i sundhed - ikke mindre«, siger han i en pressemeddelelse.

SDU-rapporten fastslår, at det især er yngre borgere med gode, vellønnede job - især på Sjælland og typisk i den private sektor - som har en sundhedsforsikring.

Haarder: forsikringer giver lighed

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) er - ikke overraskende - uenig i kritikken.

Skattefritagelsen er i hans optik et lighedsinstrument og ikke det modsatte. For virksomheder kan kun få den, hvis de giver sundhedsforsikringer til samtlige ansatte og ikke kun til f.eks. lederne.

»Det skaber større lighed i, hvem der har en sundhedsforsikring, sammenlignet med tilstanden før fradraget blev indført, hvor kun ledende medarbejdere blev forsikret«, siger han til Ugeskriftet.dk og fortsætter:

»Nu er det dokumenteret, at det er noget vås, når nogen påstår, at private sundhedsforsikringer skubber nogen bag i køen. Virkeligheden er den stik modsatte: Sundhedsforsikringerne trækker nogle af patienterne ud af køen, fordi de vælger at blive behandlet på privathospitaler, så andre kan komme hurtigere i behandling«.

Fakta

• Rapporten bygger på data fra blandt andet Landspatientregistret, Lægemiddelregistret, Sygesikringen, Integreret Dansk Arbejdsmarkedsregister, register for Personer uden for ordinær beskæftigelse og Dødsårsagsregistret.

• Rapporten er finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, efter at Rigsrevisionen havde bedt om dokumentation for, at skattefritagelsen på arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer fra i 2002 har en positiv indflydelse på ventelisterne.

• Rapporten konkluderer, at private sundhedsforsikringer er associeret med et statistisk signifikant reduceret forbrug af offentligt finansierede sygehusydelser på 385 kr. pr. person pr. år. Opdelt på typer af aktivitet fordeler beløbet sig med 68 kr. på ambulant og 316 kr. på indlagt aktivitet.

• Der er ingen afledte effekter ved forbrug hos praktiserende læger.

• Sundhedsforsikrede har et større forbrug af fysioterapi og tandlægeydelser under Sygesikringen i størrelsesordnen 3 kr. og 9 kr. pr. år.

Kilde: »Effekten af private sundhedsforsikringer på forbruget af offentligt finansierede sygehusydelser« fra CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, Syddansk Universitet.