Nyt projekt skal få læger og psykologer til at samarbejde bedre om psykisk sårbare unge.
En ung pige søger en dag hjælp hos sin praktiserende læge Jan Baggers i Roskilde. Pigen synes ikke, at livet er værd at leve, og har selvmordstanker. Hun har en kæreste, men fungerer dårligt i gymnasiet, de depressive tanker bliver tit for meget, og hun overvejer at droppe ud af gymnasiet.
Pigen tropper op i Jan Baggers klinik i Allehelgensgade, efter først at have været hos kærestens læge, og også hendes forældre har presset på, for at hun skulle søge læge.
Det er Jan Baggers, der ud over at være praktiserende læge i Roskilde også er praksiskonsulent på psykiatriområdet i Region Sjælland, der fortæller historien om en af sine egne patienter. Historien om den unge pige er typisk for den gruppe af sårbare unge, der af forskellige årsager ikke fungerer på ungdomsuddannelserne og risikerer at droppe ud, mener han.
»De sårbare unge går tit alene med deres problemer og kommer ikke til den praktiserende læge. Det er sjældent, at de selv kommer, men bliver opfordret eller presset til det af deres forældre eller uddannelsesinstitutioner. Det sætter en streg under, at det er nødvendigt, at vi arbejder sammen om at hjælpe de sårbare unge«, siger Jan Baggers.
Allerede i dag giver en ordning de unge mulighed for at opsøge en psykolog direkte på 14 ungdomsuddannelser i Nordvestsjælland, og desuden samarbejder Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland (UPCN) med bl.a. læger om at få behandlet de sårbare unge i tide, så de bliver i stand til at gennemføre deres ungdomsuddannelse. Men med hjælp fra fire millioner kroner fra statspuljemidlerne til projektet Sunde Unge Sind (SUS) skal samarbejdet styrkes, så endnu flere unge kan hjælpes. Og som en del af projektet skal man på en konference den 24. maj formalisere netværket omkring de sårbare unge og sætte fokus på, hvordan lærere, psykologer, vejledere og ikke mindst læger kan blive bedre til at bruge hinanden.
Jan Baggers vurderer, at gruppen af sårbare unge rummer ca. fem pct. af hans patienter, og det handler dels om især drenge, der har ADHD og ikke fungerer i skolen, dels ofte intelligente og pligtopfyldende piger, der heller ikke fungerer i skolen eller på ungdomsuddannelserne.
»Samarbejdet er vigtigt, fordi psykologerne kan tilbyde hjælp på steder, hvor dørtrinnet er meget lavere end hos mig. Hvis man er 17 år og har store problemer på gymnasiet, er det lettere at gå ned mod studievejlederen, men så lige dreje af ved psykologen end at tage kontakt til egen læge og forklare problemet. Jeg kommer jo ind i billedet, når psykologen har snakket med den unge og peget i retning af mig, og jeg tror, at vi fanger flere, hvis psykologerne er til stede ude på uddannelsesinstitutionerne«, forklarer Jan Baggers.
Hvis jeg skulle gøre en forskel som læge skulle jeg ud på uddannelsesinstitutionerne, og hvis jeg ikke kan det, skal jeg kunne have et godt samarbejde med psykologer eller lærere. Jan Baggers, praktiserende læge i Roskilde og praksiskonsulent på psykiatriområdet i Region Sjælland
Ifølge Pia Hedegaard, psykolog og koordinator på projektet Sunde Unge Sind, har psykologerne på de nordvestsjællandske uddannelser samtaler med ca. 600 unge ud af 4.500 studerende, det svarer til lidt over 10 pct. af en ungdomsårgang. Og selv om samarbejdet med lægerne som udgangspunkt fungerer, er der plads til forbedringer, mener hun.
»Lægerne er overraskede over, hvor omfattende en henvisning til psykiatrien skal være. Og lægerne har ofte ikke muligheder for at få de informationer. Men det har vi. Vi kan snakke med lærere, forældre, venner og de unge selv og danne et velfunderet billede af, hvor problemet er. Men vi er jo afhængige af, at lægen kan vurdere, om den unge skal henvises videre«, siger Pia Hedegaard og fortsætter:
»Vi skal have et bedre samarbejde med lægerne, fordi det vil skabe bedre sammenhæng for de unge. Og lige præcis sammenhæng – eller mangel på samme – er ikke det, de unge oplever i dag. De synes, de skal starte forfra, når de kommer til egen læge. De unge har stort set ikke set deres læge, siden de fik den sidste vaccination som 11-årige, eller hvis de har haft en fodvorte. Derfor kunne jeg godt tænke mig, at alle praktiserende læger interesserede sig lidt mere for den gruppe, de måske ikke ser så tit. At de møder de unge med velvilje og en opmærksomhed, som gør, at de kan komme videre«, siger Pia Hedegaard.
Og Jan Baggers erkender, at praktiserende læger nok ikke altid er gode nok til denne type patienter.
»Nogle gange tænker jeg, at vi bruger meget tid på at kontrollere velbehandlede borgere, og på den måde siger nej til bl.a. unge mennesker, som har brug for hjælp. Derfor er det vigtigt, at vi som læger har et godt og tæt samarbejde med psykologer. Tidlig indsats betyder ekstremt meget for unge med psykiske problemer, og hvis vi som fagfolk havde et bedre samarbejde, ville det gavne behandlingen af de sårbare unge«.
Hvorfor interesser du dig for dette emne?
»Jamen, de unge er jo syge. Psykiske lidelser er i høj grad skyld i langtidssygefravær og førtidspensioner, og derfor er vi nødt til at fange de unge, inden de ender der. Et bedre samarbejde og mere fokus på uddannelsesinstitutionerne vil gøre det bedre, for vi skal møde dem, hvor de er. Hvis jeg skulle gøre en forskel som læge skulle jeg ud på uddannelsesinstitutionerne, og hvis jeg ikke kan det, skal jeg kunne have et godt samarbejde med psykologer eller lærere«, siger Jan Baggers.
