LEDER - Vi bør ikke afvente nye regler, før der gøres noget for at blokere såkaldte "nomadelægers" rejsen fra land til land, hver gang sundhedsmyndighedernes søgelys rettes mod dem, skriver Lægeforeningens formand.
Der er dage, hvor læger spiller den helt forkerte rolle i mediebilledet. Jeg tænker på de læger, som i pressen er døbt »nomadelæger« eller »skræklæger«, fordi de rejser fra et land til det næste, når myndighederne retter søgelyset mod deres virke. Heldigvis er der tale om ganske få, men set i forhold til det spor af dårligt behandlede og ofte ulykkelige patienter, som de trækker efter sig, er der tale om et reelt problem.
Det er afgørende, at der i det danske sundhedsvæsen ikke arbejder læger, som kan bringe patientsikkerheden i fare. Det er også den tanke, der ligger bag den aftale, som de nordiske lande har indgået om at udveksle information mellem landenes tilsynsmyndigheder, når en læge har fået frakendt sin autorisation eller indskrænket sin virksomhed.
Men desværre fungerer denne ordning ikke godt nok. Det viser senest en sag, hvor de danske tilsynsmyndigheder har vurderet, at en svensk læge er til overhængende fare for patienterne. Alligevel har han kunnet arbejdet videre i Sverige. Det kalder på et bedre samarbejde mellem landene. Både i Norden og i EU. Der er p.t. et forslag på vej fra EU, som skal sikre bedre udveksling af informationer om læger og andre autoriserede sundhedspersoner. I kølvandet på en af de meget omtalte sager har sundhedsministeren meldt ud, at hun er klar til at stramme reglerne for danske læger og andre sundhedsprofessionelle, der har mistet deres autorisation i udlandet. Præcis, hvordan de nye regler skal skrues sammen, har vi ikke set. Det er vigtigt, at der tages højde for, at der er forskel på lovgivningerne i de forskellige lande.
F.eks. kan en læge i Norge miste sin autorisation på grund af forhold, der ikke vedrører hans eller hendes faglige virke, mens dette ikke er tilfældet i Danmark.
Nordisk Råd har tidligere foreslået, at der oprettes et nordisk register over læger og andre autoriserede sundhedspersoner. Forslaget er beskrevet meget kortfattet, men ideen er at udveksle oplysninger om alvorlige påtaler mv. Vi ser med åbenhed på alt, som vil kunne styrke patientsikkerheden, men løsningen er måske mere enkel. Den information, som registeret skal indeholde, er allerede i dag offentligt tilgængelig på Sundhedsstyrelsens og Patientombuddets hjemmesider, og de danske tilsynsmyndighederne kan derfor fremsende information til deres pendanter i de øvrige nordiske lande.
Lægeforeningen vil under alle omstændigheder opfordre til ikke at vente på nye regler, men til at følge aktivt op på problemet nu – med de muligheder, som faktisk er til rådighed i dag. Vi vil opfordre de danske tilsynsmyndigheder til at prioritere, at der systematisk foretages en grundig vurdering, når f.eks. en dansk læge mister sin autorisation i et andet nordisk land. Der er ingen grund til at vente på, at vedkommende pludselig dukker op i det danske sundhedsvæsen, som det er sket i nogle tilfælde. Kræver det flere resurser, må politikerne på banen. Man kan ikke kræve bedre tilsyn og samtidig skære ned.
Opfordringen til at stoppe »nomadelægerne« eller »skræklægerne« gælder også sundhedsvæsenets arbejdsgivere. Deres rolle i sagen har været lidt overset, men de har faktisk ansvar for at sikre, at de mennesker, som de ansætter, opfylder de faglige og personlige krav, som man kan stille til sundhedsprofessionelle. Det bør være rutine at tage referencer hos tidligere arbejdsgivere. Det sker stort set altid ved besættelse af ansvarsfulde stillinger i andre sektorer, og derfor er det også så meget desto mere iøjnefaldende, at det ikke altid sker ved ansættelse af læger.
