Læger på tinge

Læger stiller op til Folketingsvalg for alle mulige partier, men der er alligevel ting, de er temmelig enige om.

»Den bureaukratisering, vi er vidne til, er det meget nødvendigt at få rullet tilbage«, siger f.eks. Niels Høiby, som repræsenterer Ny Alliance.

Det kunne være som talt ud af munden på Grete F. Bonde, kandidat for SF.

»Jeg har set folk bruge så meget tid til at beskrive, hvad de skulle lave, at de ikke havde tid til at lave det«, siger hun.

Og hun kommer ikke op at skændes med Dansk Folkepartis Martin Kelkegaard om ventetidsgarantien på fire uger, som ingen af dem er begejstrede for.

Politisk spredning

Men forskellene melder sig hurtigt. Det partipolitiske valg har dog ikke nødvendigvis meget med sundhedspolitikken at gøre. Doris Irene Stenver blev f.eks. tiltrukket af Venstre bl.a. på grund af udenrigspolitikken.

»Jeg var meget optaget af det europæiske samarbejde. Så jeg havde et internationalt engagement, og det bidrog til, at jeg meldte mig ind i Venstre. Det var dengang, Uffe Ellemann-Jensen var udenrigsminister - så jeg er nok genstand for Uffe-effekten«, fortæller hun.

Hendes partikollega, Preben Rudiengaard, nævner den liberale kerneværdi, friheden. »Jeg står for frihed under ansvar. Vi skal være de ydmyge tjenere - det skal være patienterne selv, der træffer beslutningerne«, siger han.

Andre ser bagsider ved netop friheden.

»Jo flere valgmuligheder - jo større ansvar. Men ikke alle er lige stærke. De, der har ressourcerne, boltrer sig som fisk i vandet, men fanden tager de sidste, som ikke kan overskue det«, siger SF's Grete F. Bonde.

Både hun og partifællen Kamal Qureshi nævner uligheden som et helt centralt tema. Og begge tænker politik meget holistisk. »De største landvindinger på sundhedsområdet er ikke vacciner, nye behandlinger eller nye, smarte metoder. Det er, når folks hverdag bliver bedre«, siger Kamal Qureshi.

Martin Kelkegaard har valgt Dansk Folkeparti på grund af partiets »holdning til velfærdssamfundet kombineret med udlændingepolitikken«, og hos Ny Alliance er det tidligere Venstre-medlem Kaare Meier tiltrukket af partiets »fremtidsrettede politik« - på sundhedsområdet bl.a. forebyggelsen - og ikke mindst integrationspolitikken, som jo altså er stik modsat Dansk Folkepartis.

Partifællen Vibeke Riemer valgte Ny Alliance, fordi det er »socialliberalt« og »et nyt parti på midten, som har friheden til at udtænke helt nye løsninger«. Hun er f.eks. meget optaget af telemedicin.

Og Niels Høiby er bl.a. tiltrukket af partiets skattepolitik.

»Hvad mangler vi i sundhedsvæsenet? Vi mangler hænder. Lavere skat kan få dem, der er i gang, til at lave mere«, siger han.

Læge eller politiker?

Netop. Der mangler hænder - herunder lægehænder. Hvorfor så blive politikere?

»Hvis jeg skal prøve at præge udviklingen i den retning, jeg mener er rigtig, så er det nu. Det hjælper ikke noget, at jeg bliver speciallæge, hvis rammerne og betingelserne for patienterne og os andre er sådan, at vi ikke kan holde ud at være der«, siger Martin Kelkelund.

Ønsket om at gøre nytte går igen hos dem alle.

»Vores lægeløfte forpligter også ud over at være på en afdeling«, siger Kamal Qureshi.

»Jeg føler i hvert fald, at jeg kan gøre sundhedstilstanden bedre for mange flere mennesker [som politiker, red.] end som læge på et sygehus. Og det er ikke nogen kritik af det store arbejde, som lægerne gør der«, siger han.

Om han og de andre læger på listerne får muligheden, vil vise sig den 13. november.

Læger på vej mod Christiansborg

Venstre

Doris Irene Stenver, Lægemiddelstyrelsen, og det nuværende Folketingsmedlem Preben Rudiengaard.

Dansk Folkeparti

Martin Kelkelund, 1. reservelæge.

SF

Grete F. Bonde, kommunallæge, og Kamal Qureshi, der allerede sidder i Folketinget.

Ny Alliance

Vibeke Riemer, samfundsmediciner og indehaver af det rådgivende firma People Tools, Kaare Meier, reservelæge, og professor Niels Høiby.

Nyvalgt - hvad nu?

»Man skal være lidt mere ydmyg, end man måske har lyst til. Tag kontakt til ældre politikere, hvis du har en ide«, siger veteranen blandt danske politikerlæger, Jørgen Winther fra Venstre, som ikke stiller op denne gang.

»Under forligsforhandlinger er det godt at give modparten en stor del af æren Og du bør aldrig lufte en holdning udadtil, før den er diskuteret i Folketingsgruppen. Politik er et udtalt holdspil, og det er noget, som ikke alle læger kender«, siger han.

Det råd har han nu ikke altid selv fulgt. Nemlig når fagligheden som læge så ville lide skade.

Jørgen Winther gik f.eks. imod sit parti, da han for år tilbage begyndte at snakke om et rygeforbud. Det er nu endelig kommet, og det er andre af hans mærkesager også - plejeorloven for eksempel.

»Man behøver ikke være minister for at få noget igennem. Generelt vil jeg gerne opfordre andre [læger, red.] til at gå ind i politik. Der er virkelig behov for det. Andre har ikke den viden, vi har«, siger han.

VOXPOP: Hvad ville du gøre, hvis du blev sundhedsminister?

Klinikchef Thomas Gjørup, Steno Diabetes Center

Jeg ville arbejde for, at der bliver udviklet metoder til en bedre forebyggelse, så vi kan få folk til at få en sundere livsstil. Jeg ville gøre mere for den største patientgruppe, nemlig de medicinske patienter. Der skal være bedre organisering omkring dem, så vi kan få bedre patientforløb med en mere målrettet behandling. Endelig ville jeg arbejde for at sikre den størst mulige lighed i hospitalsvæsenet, så alle patientgrupper får samme høje behandlingskvalitet.

Reservelæge Amneh Hawwa, Gynækologisk-obst. Enhed, Nordsjællands Hospital, Hillerød

Jeg ville arbejde for bedre forebyggelse. Og starte med familien, hvor småbørnsforældre skal have mere tid til børnene. Der skal være mindre stress i familierne og mulighed for flextidsordrninger for småbørnsforældre. Der skal være mad i skolerne til børnene. Jeg ville også optimere kræftbehandlingen, som skal være mere effektiv end i dag. Endelig vil jeg arbejde meget for at fjerne uligheden i Danmark.

Cheflæge Anne Thomassen, Århus Sygehus

Jeg ville se kritisk på det todelte sundhedsvæsen, vi er ved at få ind ad bagdøren i Danmark med et offentligt og et privat. Jeg frygter en opdeling i et a- og et b-hold, men det er for simpelt bare at sige - vi må se kritisk på fordele og ulemper ved det. Vi har store problemer med at skaffe kvalificeret personale. Jeg ville se, om det kunne afhjælpes ved at investere i ny teknologi. Meget af det udstyr, vi har i dag, er tungt, gammeldags og nedslidt og arbejdskrævende at betjene.

Jeg ville have fortsat og intensiveret fokus på kræftbehandling. Det er den hyppigste d ødsårsag i Danmark. Måske bliver vi nødt til at nedprioritere andre patientgrupper, men så må vi gøre det med åben pande.

Turnuslæge Annette Bratt Lauridsen, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sygehus Syd, Næstved Sygehus

Jeg har været gennem sygehusdelen af turnus, hvor jeg oplevede overbelægningen på en medicinsk afdeling i provinsen. Der er ingen speciallæger til at gå stuegang, så patienterne hober sig op. Som uerfaren har man tendens til at ordinere Viseran [»vi ser an«, red.]. Hvis der et par gange om ugen var en overlæge til at gå stuegang, kunne det nedbringe overbelægningen. Men alle ved jo, at der mangler speciallæger, og det er ikke nemt at gøre noget ved. Det næste forslag er lige til at gå til: Mad til skolebørn. Sund og billig - eller gratis, for at forebygge fedme. Og mere motion i skolen. Jeg vil også fjerne moms fra grønsager og sætte gang i sundhedsoplysning, så man allerede i folkeskolen lærer om de store sygdomme. Det kunne være med til at give folk en bedre kropsbevidsthed - hvad nyrer og lever er, og hvordan kroppen hænger sammen, så man også ved, hvad man skal være opmærksom på.

Praksisreservelæge Cæcilie Buhmann, Region Hovedstaden

Jeg vil som det første revidere DRG-takstsystemet: Både, så man får DRG-penge for at inkorporere uddannelse, også så man udligner forskellen mellem private og offentlige sygehuse. I øjeblikket sker der jo en overførsel af ressourcer til de private.

Og så har vi fået en masse gode forslag via vores »giv-os-troen-tilbage«-initiativ. Jeg vil afsætte en pose penge i hver region til at implementere en række af disse forslag med henblik på rekruttering og fastholdelse af personale i det offentlige sygehusvæsen.

Jeg vil også afsætte ressourcer til at analysere de forskellige personalegruppers rolle på sygehusene, så ressourcerne kan udnyttes bedre. Der er ting, vi gør som yngre læger, der godt kunne varetages af sygeplejersker, sosu-assistenter eller sekretærer. Omvendt tror jeg, at sygeplejersker laver meget, som sagtens kan udføres af sosu-hjælpere eller sekretærer.

Alment praktiserende læge Lars Foged, Skjern

Jeg vil have en handlingsplan for uddannelse, rekruttering, klinikudbygning og en opdateret funktionsbeskrivelse for almen praksis i hele landet. Jeg vil også have differentierede ventetider. Det er helt godnat med fire uger - det er skjult privatisering. Med en rimelig ventetid på f.eks. 2-3 måneder på ting, der ikke haster, bliver der ro til at planlægge gode forløb. Solid vejledning, omsorg og information fra en tovholder før, under og efter indlæggelsen - samt effektive interne ventetider - er mere værd end en gold ventetidsgaranti.

Og så er det på tide med en handlingsplan for de ældre medicinske patienter. Det er ligesom blevet lidt finere at have alvorlige sygdomme, som f.eks. kræft, frem for de komplekse, sammenbragte ting, som kroniske patienter fejler.

Alment praktiserende læge Pia Müller, Greve

Jeg ville gøre plagede arbejdspladser glade. Blandt andet ved at sørge for, at alle lægelige ledere fik en lederuddannelse, så de kan tage fat om problemerne.

Så ville jeg lave en cost-benefit-analyse af de ting, vi går og gør, for at se, hvad vi får ud af det. For eksempel tror jeg, at vi laver alt for mange gastroskopiundersøgelser - det kan afsløre mavekræft, men det er så sjældent i Danmark.

Endelig ville jeg arbejde for mere lighed i Danmark, bl.a. ved at modarbejde privatiseringen.

På den konto ser vi, at patienter med privat sundhedsforsikring dobbeltbooker og kommer foran i køen hos den praktiserende speciallæge.

Stud.med. Helle Søholm Andersen, Københavns Universitet (8. semester)

Jeg ville sikre bedre løn til ansatte i det offentlige sundhedsvæsen og bedre arbejdsforhold i sygehusvæsenet: At man kan få noget at spise, når man er på vagt om aftenen og natten, og ikke bare en kantine, som er lukket.

De offentlige sygehuse burde sørge for, at der er kaffe, te og vand til de ansatte, som man gør på alle andre arbejdspladser. Og så ville det være rart, hvis der var mulighed for at snuppe et stykke frugt.

Og som det tredje ville jeg lave en overgangsordning for fireårsreglen, så de næste, der kommer ud i turnus, ikke skal kæmpe med dem, der måske har været ude og samlet points i ti år, om uddannelsesstillinger.

Cheflæge Ricardo Sanchez, Hjertecenter Varde

Jeg vil sikre fri og lige adgang til sundhedsvæsenet for alle patienter ved at inddrage alle ressourcer - både private og offentlige - så der er tilstrækkelig kapacitet.

Satse på forebyggelse. Alle - fra kommuner til den private sektor - skal have mulighed for at forebygge. Men det skal ske fornuftigt. Der har været så mange kampagner, som ikke har fungeret.

Og så skal det nærmere defineres, hvilke sygdomme der kræver hurtig behandling - ligesom man f.eks. nu har sagt, at kræft skal behandles som en akut sygdom.

Og når det er gjort, skal der sættes ressourcer af til det. Men det skal ske, uden at man går på kompromis med den fri og lige adgang.