Det vigtigste for at fremme god ledelse i sundhedsvæsenet er mindre detailstyring og aktivitetspres. Sådan lyder det fra lægeside om de anbefalinger fra Ledelseskommissionen, der er kommet i dag.
Ledelseskommissionen er i dag kommet med sine anbefalinger til bedre ledelse i den offentlige sektor, herunder også sundhedsvæsenet. Der er 28 i alt, og især en af anbefalingerne falder i god jord hos de lægelige organisationer: ”Politikerne skal anerkende, at ledelse ofte vil være et bedre instrument til at løse enkeltsager end nye regler og procedurer”.
I en fælles udtalelse siger de tre lægelige organisationer Lægeforeningen, Overlægeforeningen og Yngre Læger, at det lige præcis er her, innovationsminister Sophie Løhde (V) bør placere fokus i det videre arbejde med anbefalingerne.
"Det er vigtigt at få ryddet op i detailstyring og aktivitetspres, som er en hæmsko for lægelig ledelse”, siger således Lægeforeningen formand, Andreas Rudkjøbing, i den fælles udtalelse.
”De lægelige ledere på hospitalerne skal overordnet have bedre rammer til at lede. I dag er der for mange dokumentationskrav og et stort arbejdspres. Det er en barriere for, at lægelige ledere kan tage de sundhedsfagligt optimale beslutninger for patienterne. Samtidig afholder det andre læger fra at vælge lederjobs”, siger han.
Den holdning bakker medlemmerne tydeligvis op om. En nylig undersøgelse viser bl.a., at 69 pct af de lægelige ledere har svært ved at få faglige hensyn tilgodeset inden for de styringsmæssige rammer. Og næste alle - 91 pct. - af dem siger, at disse faktorer gør det mindre attraktivt at være leder.
Men anbefalingerne indeholder også ting, som falder lægerne for brystet. Djøfferledere uden sundhedsfaglig indsigt bryder de sig f.eks. decideret ikke om.
”Ledelseskommissionen siger, at lederen først og fremmest skal have lederidentitet eventuelt kombineret med faglig indsigt. Det er vi ikke enige i. God ledelse forudsætter faglig indsigt. Derfor er det vigtigt for sundhedsvæsenet, at der er læger på lederposter. Det er vigtigt for at sikre den størst mulige kvalitet i behandlingen,” siger Andreas Rudkjøbing.
”Det er helt afgørende, at både sundhedsministeren og innovationsministeren tager det meget alvorligt og tænker det ind i det videre arbejde med at reformere sundhedsvæsenet, for der er brug for ledere med lægebaggrund”, siger han.
Det er grundlæggende rigtig godt, at der som præmis er en anerkendelse af, at offentlig ledelse er noget ganske særligt. Så vi ikke fremover skal have den stukket i hovedet, at vi bare skal agere som en stor, privat virksomhed. Nils Lauge Johannesen, formand for Foreningen af Lægelige Chefer i Danmark
Også formanden for Foreningen af Speciallæger (FAS), Lisbeth Lintz, er ude med riven efter den omsiggribende administration.
Og hun har et helt lavpraktisk og umiddelbart anvendeligt indspark til det videre arbejde: bare fjern den administration!
”Vi kan se, at mange afholder sig fra at søge f.eks. job som ledende overlæge, fordi administration tager det meste af tiden og ikke giver rum til den nødvendige lægefaglige ledelse. Samtidig er opgaven vokset markant, uden at bemandingen tager højde for det. På de nye supersygehuse er det ikke usædvanligt, at den ledende overlæge har ansvar for et budget på flere hundrede millioner kroner og flere hundrede ansatte, i nogle tilfælde spredt ud på to-tre forskellige hospitaler”, siger hun.
Det ledelsesspænd, som hun kalder det, er det allervigtigste set med FAS-formandens øjne. Konkret foreslår hun, at de ledende overlæger får nogle hjælpere.
”Vi har brug for, at de ledende overlæger får souschefer, så der altid er en leder til steder, også der hvor afdelingen er spredt på flere sygehuse. Desuden bør der oprettes flere lederstillinger til læger under den ledende overlæge, så mere driftsbetonede opgaver klares på et lavere niveau. Derfor er det positivt, at Ledelseskommissionen foreslår at give plads til flere ledere for at mindske ledelsesspændet. Vi håber, at regionerne vil følge den opfordring”.
Du introducerer her et nyt begreb, souschefen?
"Man kunne lige så godt spørge, hvor souschefen blev af? Det var et begreb, man havde tidligere, men som er forsvundet. Set med mine øjne er der mere end nogensinde brug for det, bl.a. fordi vi har geografisk adskilte enheder. Det giver et ledelsesmæssigt tomrum, som nok opleves mest af de mennesker, der skal ledes af lederen. Det kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget, at lederen ikke er til stede".
I en tid med mangel på speciallæger, er det så fornuftigt at fjerne flere fra klinikken for at gøre dem til ledere?
"Ja, for ledelse er også fagledelse. Og god lægelig ledelse giver bedre behandling. Derfor er det så vigtigt, at vi begynder at lægge fokus på den lægelige ledelse frem for på administration. Der er masser af administrative opgaver, som sagtens kunne udføres af andre faggrupper".
Formanden for Yngre Læger, Camilla Rathcke, peger på, at det er vigtigt at have tidligt øje for fremtidens lægelige ledere.
"Det er afgørende med et fokus på udvikling af ledelsestalentet hos de læger, som udviser interesse for organisation og ledelse – typisk læger, der tidligt har blik for optimering af forløb og bedre planlægning, eller som påtager sig ledelsesrollen og -ansvaret helt naturligt”, siger hun.
Det skal gerne ske tidligt i lægernes karriere – allerede inden de bliver speciallæger.
”Talentet skal udvikles undervejs for netop at gøre ledelsesvejen mere legitim og forhåbentlig også skabe den rette balance mellem lægefaglighed og ledelseskompetencer", siger hun.
Formanden for Foreningen af Lægelige Chefer i Danmark, Nils Lauge Johannesen, har også bidt mærke i de dele af Ledelseskommissionens rapport, der kan bruges i rekrutteringen af de lægelige ledertalenter.
”Man styrker den tanke, at ledelse er en profession, men også en profession, der skal læres”, siger han.
”Og hvis man kommer til at føre det ud i livet, så bliver der nogle nye muligheder”.
Ikke kun i form af, at tidligt opsnusede talenter f.eks. kan sendes på ledelseskurser og lignende, men også at ”man bevidst satser på at give dem ledelse for mindre områder, så folk får lov til at drage nogle erfaringer med en mindre enhed, før de pludselig får ansvar for en kæmpeenhed. Det er nok det spring, der for mange er det allersværeste”, siger han.
Helt overordnet er han først og fremmest tilfreds med de signaler, der ligger i Ledelseskommissionens anbefalinger.
”Det er grundlæggende rigtig godt, at der som præmis er en anerkendelse af, at offentlig ledelse er noget ganske særligt. Så vi ikke fremover skal have den stukket i hovedet, at vi bare skal agere som en stor, privat virksomhed”, som han siger.
”Og så er vi glade for at se anbefalingen af, at vi skal styrke den lokale ledelse. Jeg glæder mig til at se, hvordan anbefalingerne udmøntes i praksis”.
Og her rører Nils Lauge Johannesen naturligvis ved noget helt centralt. Hvordan de mange pæne ord om ”borgeren i centrum”, ”politikerne skal have tillid” og ”ledere skal udvikle sig” bliver til andet og mere end netop ord.
”Det rigtig spændende er, hvordan det kommer til at leve lokalt”, siger han.
Hvad kan I lægeledere selv gøre?
”Vi kan sørge for at holde regionsledelserne op på de overordnede holdninger og på, at der er disse anbefalinger. Vi er nok den gruppe, der kommer tættest på det politiske niveau, og det er nok der, man skal kunne bringe denne diskussion ind”.
Læs også: Detailstyring og aktivitetspres afholder læger fra at blive ledere
Læs også: Unge læger vil – måske – gerne lede
Hør også podcast: Læger som ledere
Faktaboks
