Læger undlader at fortælle om interessekonflikter

Interessekonflikter - ingen angivet.

Sådan står der ofte i bunden af en videnskabelig artikel, baseret på forfatternes egne oplysninger. Adskillige læger har tilsyneladende intet samarbejde med den private medicinalindustri.

Men nogle gange er det en sandhed med modifikationer.

»Jeg er 100 procent sikker på, at en lang række kolleger ikke opgiver interessekonflikter. Jeg tror ikke, at det er ond vilje, men de tænker ikke rigtig på det. Vi har haft flere eksempler, hvor vi tænker: De her mennesker må have en tættere tilknytning til industrien end ingenting. Når man så borer lidt i det, så har de siddet i advisory board, for eksempel, og det er jo som regel noget, firmaet har betalt dem for. Så siger de: Nå ja, men det har ingen betydning, eller vi sidder der ikke længere. Men jeg mener, at det er vigtigt og relevant at opgive den slags. Det har indflydelse på, hvordan vi læser og tolker de artikler. Om det, der fremstår som et fagligt argument, i realiteten er et markedsføringsargument«, siger professor Torben V. Schroeder, videnskabelig redaktør på Ugeskrift for Læger.

Speciallæge i samfundsmedicin Mauri Johansson tror ganske enkelt ikke på det, når han læser den ene videnskabelige artikel efter den anden, hvor forskerne angiveligt ingen interessekonflikter har.

»Helt ærligt: Det er mere reglen end undtagelsen, at læger, der arbejder med farmaka eller medikoteknik, er sovset ind i medicinalindustrien. Jeg synes, at der trænger til at blive strammet op. Finansieringen af forskningen er i stigende grad blevet privatiseret, både her og i udlandet. Tidsskrifterne bør holde sig på dydens smalle sti og være mere opsøgende«, siger han.

Forsker undlod offentliggørelse

I juli i år afslørede Wall Street Journal, at førsteforfatteren til en undersøgelse, der viste, at gravide, som stopper med at tage antidepressiv medicin, risikerer at falde tilbage i depression, havde undladt at gøre opmærksom på, at han er konsulent for tre medicinalselskaber og foredragsholder for syv firmaer bag pillerne, og at dele af hans forskning var sponsoreret af fire medicinalfirmer.

I det hele taget havde flere af forfatterne undladt at fortælle om deres finansielle forbindelser til industrien i forbindelse med undersøgelsen, som blev offentliggjort i The Journal of American Medical Association. Forfatterne mente ikke, at deres private sponsorering påvirkede deres forskning.

Tre gange på relativt få måneder fik JAMA en penibel sag på halsen om læger, som ikke offentliggjorde deres interessekonflikter, og det fik det anerkendte tidsskrift til at stramme op på deres politik omkring offentliggørelse af interessekonflikter.

»Det ville være en underdrivelse at sige, at jeg er blevet skuffet over reaktionen fra mange af disse lærde in spe i forhold til vores initiativ med henblik på at øge gennemsigtigheden af interessekonflikter«, skriver chefredaktør Catherine DeAngelis i en leder.

Heller ikke hun ønsker som Torben V. Schroeder at agere politimand, men i to tilfælde har hun på en mistanke henvendt sig til de pågældende forfatteres arbejdsgivere, som så har foretaget en gennemgribende undersøgelse af vedkommendes engagementer og herefter iværksat flere tiltag.

Påvirkes læger?

Flere studier peger på, at læger og den lægevidenskabelige forskning påvirkes af, hvor pengene kommer fra. Blandt andre viste et studie fra Copenhagen Trial Unit på H:S Rigshospitalet, der sammenlignede behandlingseffekt og bivirkninger af ny medicinsk behandling med de skriftlige konklusioner, at sandsynligheden for, at eksperimentel medicin blev anbefalet uden forbehold, var fem gange større i forsøg, som industrien havde finansieret sammenlignet med offentligt finansierede forsøg.

I et andet studie sammenlignede man adfærden hos 40 læger, som havde ønsket tilføjelser til deres hospitals rekommandationslister med 80 læger, som ikke havde ønsket tilføjelser.

Resultatet viste en signifikant forskel på adfærden: Den førstnævnte gruppe, som ønskede tilføjelser, var 9-21 gange mere tilbøjelige til at have spist på selskabernes regning, taget imod penge til forskning eller deltaget i industrisponsorerede symposier end den anden gruppe.

Gråzonen

En interessekonflikt kan opstå, når en forfatter - eller forfatterens arbejdssted - har en finansiel eller en personlig forbindelse, som kunne påvirke forfatterens beslutninger, arbejde eller manuskript.

»Hvis en af forfatterne inden for de seneste fem år har haft økonomisk tilknytning til en virksomhed eller organisation, som ville kunne tjene på offentliggørelse af resultaterne af det konkrete manuskript, skal det konkrete forhold anføres her«, står der blandt andet i den erklæring, som forfattere til videnskabelige artikler i Ugeskrift for Læger skriver under på.

Forfatterskabserklæringen er baseret på tillid - og sådan skal det også være, siger Torben V. Schroeder.

»Det er jo ikke vores rolle at være politi, og det er ikke en rolle, vi ønsker. Min mission er at prøve at ændre kulturen og holdningen og opfordre til åbenhed. Jeg er bekymret over, at nogles budskaber bliver misforstået, eller at man ikke tolker det, der bliver sagt, på den rigtige måde«, siger han.

Hvis en forsker har en aktiepost i et firma på en million, kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvor uvildig vedkommende er i sine vurderinger og anbefalinger. Men mindre kan også gøre det, vurderer Torben V. Schroeder.

»Hvis du er konsulent, sidder i et advisory board eller får en rejse betalt til et styregruppemøde på Hawaii, synes jeg, det skal oplyses. Hvis du har nogle poster, hvor andre kan være i tvivl om, hvorvidt din rådgivning sker fra andre kriterier end de strengt faglige, bør du opgive det«, siger han.

Den præcise grænse er imidlertid svær at definere, siger han:

»Hvis et firma for eksempel har givet dig en rejse til 7.500 kroner for to år siden til en faglig kongres i Paris, og du ikke synes, at du har gjort noget for at gøre dig fortjent til den, vil de fleste nok hævde, at det ikke skal opgives. Det er en gråzone. Min rene side siger: Det bør man opgive, men min pragmatiske side mener, at det behøver man ikke, for kongresser og symposier kan være faglige yderst velmotiverede arrangementer«.

Torben V. Schroeder giver et andet eksempel:

»Hvis du har modtaget store forskningsmidler fra for eksempel Lundbeckfonden - bliver du så intuitivt mere stemt for Lundbecks produkter? Jeg ved godt, at firmaet og fonden ikke har noget med hinanden at gøre, så det er ikke sikkert. Men du kan jo lige så godt komme frem med det - det er jo også flot, at du har modtaget de penge. Hvis du er i tvivl, så skriv det dog«, siger han.

Tidligere redaktør på Ugeskrift for Læger, professor Povl Riis, er enig i, at forfattere hellere bør opgive for meget end for lidt. Og så kan den videnskabelige redaktion beslutte, hvad der er relevant at trykke i spalterne til den pågældende artikel.

»Hvorvidt man er habil eller ej, er ikke kun noget, man selv afgør. Det er også afhængigt af, hvad omverdenen vurderer. Industristøtte er nødvendig, men så skal der være fuldstændig åbenhed om den«, siger han.

Torben V. Schroeder anfører, at han håber, at der alene er tale om, at danske læger skal vænne sig til åbenhed, ellers vil Ugeskrift for Læger gøre som Journal of Thoracic and Cardiovascular Surgery. Her får forfattere, der med vilje undlader at oplyse om interessesammenfald, forment adgang til at publicere i et år.

For speciallæge i samfundsmedicin, Mauri Johansson, burde Ugeskriftet kræve, at kolleger oplyste om alt, fortidigt såvel som nutidigt. Samt hvad vedkommendes afdeling havde af sponsorater.

»Teknisk vil det være umuligt at trykke så lange lister i Ugeskriftet, men så kunne man forholdsvis let lave et link til sådan en slags opdateret ,selvangivelse`, svarende til et curriculum vitae, der ikke bare kan omredigeres efter forgodtbefindende«, siger han.

I modsætning til Torben V. Schroeder mener Mauri Johansson, at Ugeskriftet burde være langt mere opsøgende.

»Der kunne for eksempel være et felt med ,selvoplyste interessekonflikter` plus ,andre interessekonflikter`, som redaktionen kendte til og så ville tilføje. Så skulle der fand'me nok komme noget frem«, siger han.

Torben V. Schroeder kalder forslaget for fortænkt og fastholder, at Ugeskriftet ikke kan påtage sig rollen som kontrollører.

Ifølge manuskriptvejledningen skal interessekonflikter angives:

Hvis en af forfatterne inden for de seneste fem år har haft økonomisk tilknytning til en virksomhed eller en organisation, som ville kunne tjene på offentliggørelsen af resultaterne af det aktuelle manuskript, skal det anføres her. Det konkrete forhold skal anføres, f.eks. NN har modtaget forskningsmidler, og NN har modtaget honorar som konsulent fra Pillelux A/S. Oplysning om dette forhold vil blive trykt sammen med manuskriptet. Er der i forfatterskabserklæringen intet anført, trykkes følgende: Interessekonflikter: Ingen angivet. Det kunne dreje sig om forskningsmidler, midler til aflønning af medarbejdere, honorar for at organisere uddannelse, honorar som konsulent eller ansat eller aktier.

Kilder