Læger vælger de små i midten

Der er meget tæt løb mellem seks partier, når lægerne i Ugeskriftets panel stemmer på tirsdag. Venstre vinder med 15 procent af stemmerne. Lige efter med 14 procent kommer Ny Alliance. Konservative høster 13 procent. De Radikale får 12 procent og Socialdemokraterne ti procent. Så hører trip-trap træsko-systemet også op. Langt nede kommer det ellers store Dansk Folkeparti, som ikke er den store stemmesluger blandt lægerne. Kun to procent stemmer på dem. Selv Enhedslisten får flere stemmer end dem - nemlig tre procent. 12 procent vidste endnu ikke, hvad de ville stemme på, da vi spurgte.

Lægerne er ikke et spejlbillede af den danske befolkning, kommenterer valgforskeren Roger Buch:

»Lægernes stemmefordeling ligger meget langt fra den, vi ser i meningsmålingerne. Der er to helt store tabere blandt lægerne, og det er de store partier, Venstre og Socialdemokratiet, som er nede på omkring halvdelen af, hvad de har i meningsmålingerne. Til gengæld står de små midterpartier, Ny Alliance og de Radikale bedre end i »virkeligheden«. Kun SF ligger nogenlunde som i meningsmålingerne.«

Lægerne placerer sig midt imellem to stole i forhold til, hvad der kunne forventes, siger Roger Buch:

»Vi ser, at de regeringsbærende partier klarer sig dårligt blandt lægerne. Normalt ville man finde en stor del af Socialdemokraternes og venstrefløjens vælgere blandt højtuddannede, offentligt ansatte, hvilket jo passer godt til en stor del af lægerne. Selvstændige med liberalt erhverv vil normalt stemme Venstre, Konservativt, evt. Dansk Folkeparti, mens de små midterpartier traditionelt falder ud af denne gruppe. Her klarer de små sig tværtimod godt.«

Utilpas i store partier

Valgforskeren Rune Stubager har blandt andet specialiseret sig i hvem, der stemmer hvad og hvorfor. Ugeskriftet har bedt ham give en karakteristik af læger som vælgere.

»Undersøgelsen kan give en vis pejling af lægers stemmeadfærd. Der er for nylig lavet en tilsvarende undersøgelse blandt ingeniører, som tegnede et meget lignende billede. Ingeniørerne stemte lidt mere borgerligt, men ellers støtter de også de små midterpartier - Ny Alliance, de Konservative og de Radikale. Lægerne og ingeniørerne er grupper, der ligner hinanden - de er økonomisk velstillede, hvilket medfører visse holdning på det økonomiske område. Og så er de højtuddannede, hvilket typisk medfører en venstreorienteret position på værdispørgsmål,« siger Rune Stubager.

Så hvad er lægerne for nogen, rent politisk - i denne undersøgelse?

»Som tilhørende den velstillede del af befolkningen er de skeptiske over for partier, der vil sætte skatten op, såsom SF og Enhedslisten. Økonomisk står en del læger lidt til højre. De efterspørger borgerlig anstændighed uden at skulle betale for meget. Det er et godt udtryk for dem, som Ny Alliance appellerer til. Det forklarer, hvorfor partiet er det næststørste i undersøgelsen,« siger han.

Skulle lægerne bestemme, ville de to store partier, S og V, blive halveret. Hvad er det er udtryk for?

»Det afspejler, at lægerne er højtuddannede, og som sådan vægter de værdier højt, som de små partier i midten står for, for eksempel retspolitik, udlændingespørgsmål og miljøpolitik. De store partier favner bredere og appellerer til en bredere gruppe. Der bliver det lidt vanskeligt at finde sig tilpas, hvis man er modstander af eksempelvis udlændingepolitikken, der føres af S og V. Er man samtidig interesseret i at skulle betale lidt mindre skat, passer R, Y og K bedre,« siger Rune Stubager.

Næste sundhedsminister

Er Lars Løkke Rasmussen den eneste ene, eller er der bud på en ny sundhedsminister? Det har panelundersøgelsen også bragt lys over. »Hvem skal være sundhedsminister?« lød et spørgsmål, og 138 læger har givet deres bud på det. Et par stykker så ingen bedre mulighed end »mig selv«. Lars Løkke scorede 30 stemmer og var på den led topscorer, fordi han var den, hvis navn flest nævnte som næste sundhedsminister, nogle lidt nølende: »Desværre er Lars Løkke nok den bedste,« skriver en. »Lars Løkke er ok,« skriver dog en anden.

Men der var altså 108 forskellige bud på andre end ham. Mest ensartet var »ikke Lars Løkke Rasmussen«, eller ligefrem »alle andre end Lars Løkke.« I den gruppe var der 20. Margrethe Vestager får seks stemmer, Arne Rolighed fire. Også Niels Høiby, Helle Ulrichsen samt Brian Mikkelsen nævnes som vores kommende sundhedsminister. Den socialdemokratiske regionsformand fra Nordjylland, Orla Hav, er også et bud ligesom hans kollega i Midtjylland, Bent Hansen, nævnes. Det er åbenbart ikke afgørende for læger, at der sidder en læge som sundhedsminister. Kun fire mener, at det bør være en læge.

Flertal mod behandlingsgaranti og privatisering

Et par af tidens meget debatterede emner handler om ventetidsgarantien på en måned og boom'et i private klinikker og sygehuse. Læserpanelet blev stillet spørgsmålet »Skal den kommende regering droppe ventetidsgarantien på en måned?«

Ja, lød det fra 76 procent. Det er især yngre læger, der er imod den. 82 procent af de yngre læger vil af med garantien. 76 procent af de praktiserende læger. Flest tilhængere af garantien findes i FAS' rækker, hvor 29 procent ikke vil droppe den.

Et andet spørgsmål lød »Skal den kommende regering yderligere fremme den private sektor?« Samlet set siger 79 procent nej til mere privatisering. Færrest blandt FAS'erne, hvor 72 procent siger nej, og 28 procent siger ja tak til mere privatisering. Blandt PLO'er og YL'er siger henholdsvis 81 og 80 procent nej til mere privatisering.

Lægeforeningens formand Jens Winther Jensen kommenterer: »Der er forskellige holdninger til spørgsmålene blandt lægerne, men tendensen er klar. Jeg tror, det er vigtigt hele tiden at holde udviklingen op mod de helt grundlæggende værdier, nemlig fri og lige adgang til sundhedsvæsenet. Derfor har Lægeforeningen meldt ud, at vi ønsker at droppe skattebegunstigelsen af sundhedsforsikringer på arbejdspladsen. Privatisering er jo ikke bare af det onde, eksempelvis er der masser af gode eksempler på offentligt styret privat sundhedsvæsen, der arbejder på kontrakt med det offentlige. Men det er vigtigt, at konkurrencen mellem de to sektorer foregår på lige vilkår.«

Han peger i øvrigt på, at Lægeforeningen har et »langt bedre tilbud« end ventetidsfristen på en måned:

»Vi foretrækker at give alle patienter ret til en lægefagligt baseret behandlingsplan, der omfatter hele patientens behandling, inklusive evt. efterbehandling og rehabilitering. Det betyder, at patienter bliver prioriteret efter en faglig vurdering.«

Sådan gjorde vi

Panelundersøgelsen er udført af Capacent Epinion, og spørgsmålene blev stillet til Ugeskriftets læserpanel, som består af 410 læger. Der indkom 287 gyldige besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 70. Spørgsmålene blev stillet mellem den 26. oktober og 4. november.

Læserpanelet er sammensat efter en forespørgsel til 2.000 læger, der samlet udg jorde en repræsentativ gruppe, men det er uvist, om læserpanelet er repræsentativt.

Se også Tabel 1