Skip to main content

Læger vil undgå gabestok

Journalist Nina Vinther Andersen, nva@dadl.dk

31. okt. 2005
7 min.

Det kan være i orden at offentliggøre navnene på læger, som giver en virkelig dårlig og sundhedsfarlig behandling. Men banaliteter behøver ikke blive hængt ud til skam og skue.

Sådan forholder Lægeforeningen sig groft set til regeringens forslag om at offentliggøre navnene på læger, som har fået kritik af Patientklagenævnet.

Og mens Patientforeningen Danmark jubler, så ser Lægeforeningen på forslaget med rynkede bryn.

»Forslaget skelner ikke mellem skæg og snot. Afgørelserne fra Patientklagenævnet ligger fra de meget alvorlige sager, som er på kanten af tilsynssager, og så til de rene banaliteter«, siger foreningens formand Jesper Poulsen.

Næstformand og praktiserende læge Ole Eckhardt Poulsen supplerer:

»En fejl vil oftest kunne føres direkte tilbage til en praktiserende læge eller speciallæge og det betyder, at den pågældende læge kan blive ramt på sit brød og indtægt af en lille bitte journalfejl, som ikke udgør en fare for behandlingen. Der er et groft misforhold mellem forseelsen og konsekvensen«.

Da forslaget første gang blev omtalt i Politiken var Jesper Poulsen umiddelbart positiv stemt, indtil han opdagede, at det omfattede banale sager.

Kvalificeret frit valg

Regeringens mål med at offentliggøre navnene på læger i Patientklagenævnet er at give både nuværende og potentielle patienter informationer om blandt andre læger, så de har et mere kvalificeret grundlag for at træffe et frit valg.

Patientklagenævnet tager stilling til, om den behandling som sundhedspersoner giver, kan kritiseres og nævnet kan udtale kritik af blandt andre læger. I dag popper 20 anonymiserede afgørelser hver måned op på nævnets hjemmeside, som nævnet har valgt, fordi de er særlige vejledende, væsentlige eller principielle.

Det skal fortsætte, men dertil skal offentliggøres afgørelser om »faglig virksomhed, hvor nævnet har fundet at lovgivningen er overtrådt«, står der i lovforslaget.

Regeringen ønsker lægen omtalt med navn, blandt andet fordi regeringen mener, at hensynet til patientsikkerhed og til den enkelte borger, »må overstige hensynet til den enkelte sundhedsperson«, som regeringen skriver i forslaget. Baggrunden er, at regeringen mener patienter skal have mulighed for at vælge en sundhedsperson på baggrund af vedkommendes faglige kriterier.

Imidlertid mener Lægeforeningen, at forslaget, som skulle styrke det frie lægevalg, støtter en illusion, fordi det reelt vil være umuligt at administrere, hvis alle patienter selv ville vælge læge.

Men hovedproblemet er selve Patientklagenævnet, siger Jesper Poulsen og Ole Eckhardt Poulsen. Nævnets afgørelser kan ikke bruges som fingerpeg på en given læges faglige kvalifikationer. Dels fordi det beror på tilfældigheder, hvilke patienter der klager. Dels fordi klagerne og afgørelserne slet ikke afspejler de fejl, som rent faktisk sker. Hvilket de op mange utilsigtede hændelser om året dokumenterer, påpeger Jesper Poulsen. Hver 10. patient kommer ud for en utilsigtet hændelse, mens det langt fra er hver 10. patient, som klager til Patientklagenævnet. Ole Eckhardt Poulsen ikke tøver med at kalde forslaget for 'ren populisme'.

»Alle læger begår en fejl på et eller andet tidspunkt. Men det er ret vilkårligt om den fejl ender i Patientklagenævnet eller ej. At tro, at man som patient kan få noget som helst at vide om en læges faglige niveau på den måde er helt ude i skoven«, siger Ole Eckhardt-Poulsen.

Lægers retssikkerhed

Regeringen har sendt sit forslag til forskellige organisationer for at høre deres meninger. Den kan forvente et kritisk svar fra Lægeforeningen.

Foreningen skriver, at i yderste konsekvens vil det medføre, at læger simpelthen undgår at behandle, af frygt for senere at blive hængt ud. De vil fravælge vanskelige behandlinger til fordel for lettere og mindre komplicerede behandlinger for at minimere fejlrisici.

Og politikerne bør i høj grad overveje lægernes retssikkerhed, skriver foreningen.

I dag kan en læge ikke anke en afgørelse fra Patientklagenævnet, men må gå til domstolene, hvis vedkommende er uenig. Lægeforeningen mener, at hvis reglerne ender med at indføre så alvorlig en sanktion, så bør der være en ankeinstans.

Foreningen mener også, at forslaget er i strid med persondatadirektivet og persondataloven. Sidstnævnte skal blandt andet sikre, at folks private forhold og eventuelt strafbare forhold ikke videregives.

Patientforening er ikke nervøs for patienterne

I øvrigt påpeger foreningen, at hvis man nævner lægens navn vil udenforstående let gennemskue, hvilken patient der har været tale om. Dermed vil patientens anonymitet reelt være væk. Det bekymrer dog ikke formanden for Patientforeningen Danmark, Karsten Skawbo-Jensen.

Han mener, at en kort beskrivelse af et sygeforløb kan anonymiseres, så patienten ikke kan genkendes.

»Så jeg genkender slet ikke den frygt for patienternes retssikkerhed, som lægerne har«, siger han. Og mens Yngre Læger ikke er stødt på undersøgelser, som viser, at offentliggørelse af navne på læger, der har fået en påtale, gavner patientsikkerheden og kvaliteten i behandlingen, så peger Karsten Skawbo-Jensen på, at en lignende ordning har fungeret i Sverige uden problemer og at ingen undersøgelser beviser, at ordningen vil ramme visse grupper læger særlig hårdt.

»Vi synes, at frit valg i sundhedsvæsenet bliver et absurd valg, hvis man ikke har et informeret grundlag at træffe det på. Derfor støtte, vi forslaget. Men Lægeforeningen har ret i, at en afgørelse fra Patientklagenævnet ikke siger alt. Man må kombinere det med information om afdelingers resultater, rutiner osv. Men det er et element i de oplysninger, man som patient må kunne bruge«, siger han.

To ud af ti klager til Patientklagenævnet ender med at sundhedspersonen får kritik. Det skal ifølge Patientforeningen Danmark fortolkes som at patienter har så svært ved at få medhold i en klage, at han er helt sten-sikker på, at når der endelig gives kritik, så er den fuldstændig berettiget.

»Derfor går vores frygt mere på, at en eventuel liste over læger, der har fået kritik, giver patienter en falsk tryghed«, mener han.

Ingen smed for bager

Administrende embedslæge Preben Rudiengaard, Venstre-medlem af Folketingets Sundhedsudvalg er opmærksom på ikke at rette smed for bager.

»Som embedslæge gennem mange år ved jeg godt, hvad folk klager over. Langt det meste er kommunikationsbrister og så videre. Jeg kender mange gode, dygtige læger som ved et tilfælde er kommet til at lave et eller andet, og det er spørgsmålet, om vi skal sætte dem i gabestok. Men ligesom i alle mulige andre sektorer er der nogle brodne kar, og jeg synes, det er rimeligt at folk får indsigt i dem. De kvabører, som gang på gang ryger i fælden og laver noget skidt, dem synes jeg, det er rimeligt at fremstille«, siger han.

Står du alene med den holdning i Venstre?

»Nej. Men da Lars Løkke præsenterede det her, så var valget tæt på, så vi fes hjem alle sammen. Forslaget har ikke været drøf tet intensivt. Hverken i Venstres sundhedsudvalg eller i Venstres Folketingsgruppe. Derfor er det fint, at vi får så mange høringssvar som muligt, så vi kan lave det så ordentligt og redeligt som muligt«.

Men du mener, at der skal være en bagatelgrænse?

»Det skal der være, ellers vil jeg simpelthen ikke være med«, siger Preben Rudiengaard.

Både Lægeforeningen, Patientforeningen Danmark og Forbrugerrådet opfordrer til, at det nuværende klagesystem ændres, og Preben Rudiengaard er indstillet på at se Patientklagenævnet efter i sømmene.

I Allerød i Nordsjælland sidder praktiserende læge Stig Sonne-Larsen. Han er overhovedet ikke bange for forslaget om at offentliggøre navnene på læger, som får kritik. Lægeforeningens holdning vækker ikke gehør hos ham.

»Det kommer til at fremstå som om vi har en masse at skjule. Den tanke synes jeg ikke er særlig smart, for det kommer til at se ud som vi læger vil holde vores fejl hemmelige. Jeg tror slet ikke, vi har noget at skjule. Omvendt: Hvis nogen virkelig har lavet noget skidt og på den måde bliver hængt ud, så kan det jo være, at der er noget om snakken. Der har da været nogle eksempler«, siger han.

Faktisk kan offentliggørelse ende med at være til gavn for lægerne, pointerer Stig Sonne-Larsen:

»Som det er i dag kan en meget banal sag jo blive slået stort op og få nogle kedelige konsekvenser. Hvis alle kunne læse, hvad der var gået galt, så var lægen i hvert fald sikker på, at en nogenlunde korrekt beskrivelse af forløbet ville komme frem. Og så ville man måske se på forløbet og lægen på en lidt anden måde«, siger han.

Søg selv

I dag ligger navnet på læger, som får frataget deres autorisation, på Sundhedsstyrelsens hjemmeside i seks måneder. For at finde ud af det, skal patienten imidlertid allerede kende navnet på lægen for at kunne søge på det. Sidste år fik ingen læger frataget deres autorisation, men to valgte frivilligt at afskrive sig deres. Typisk får en læge frataget autorisationen pga. misbrug, psykisk sygdom, eller fordi de har været til fare efter at have udvist grov forsømmelighed. (Kilde: Sundhedsstyrelsen)

Patientklagenævnet træffer årligt 2.100 afgørelser, hvoraf der i cirka 23 procent eller 480 sager gives vedkommende sundhedsperson(er) en tilrettevisning for overtrædelse af sundhedslovgivningen. Uden for forslaget falder de psykiatriske ankesager, da afgørelsen ikke vurderer den enkelte sundhedsperson, men lovligheden af tvangsindgrebet. Uden for falder også administrative klager over for eksempel befordringsgodtgørelse og de afgørelser, hvor det ikke har været muligt at fastlægge hvilken sundhedsperson, der har begået fejlen. (Kilde: Forslag til bestemmelser om offentliggørelse af klagesager på sundhedsområdet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet).