Læger vil væk fra tasterne

Fotos: Frank Ulstrup

På vagten:

Det blev en dreng!

Der er hektisk aktivitet på fødegangen på Hvidovre Hospital fra morgenstunden denne lørdag. Børn er heldigvis ligeglade med, at det er første weekend i advent, og at det halve Danmark stæser rundt i butikker og til før-julearrangementer.

I fødegangens »kommandocentral« giver en kæmpemæssig hvid tavle overblik over de gravide, der er indlagt, og hvor langt de er i forløbet. På den måde kan afdelingsjordemoderen styre, hvor mange jordemødre der bliver brug for på vagten, og om der evt. skal indkaldes ekstra mandskab. Der er helt tjek på, hvor mange nye danskere der forventes at få fødselsdag denne 26. november 2011.

På lægesiden er det reservelæge Josephine Obel, der har forvagten mellem 9 og 17. Kl. 10.50 er hun færdig med vagtens første kejsersnit. Indgrebet forløber uden problemer. Resultat: Hankøn, 2.650 gram og omkring 52-53 cm.

Den største udfordring bliver nu at få proceduren tastet ind og registreret i it-systemet Orbit. Først skal hun skrive datoen, derefter sit navn.

Josephine Obel, 35 år, har været læge siden 2003. Hun startede for to måneder siden i en hoveduddannelsesstilling på Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital og er endnu ikke helt fortrolig med de mange forskellige it-systemer og registreringskoder dér på stedet.

Det går meget godt med beskrivelsen af selve operationen: Barnet lå i hovedstilling. »Hvordan så fostervandet ud?« spørger Orbit. Her sættes kryds ved klart. Så langt, så godt.

Så kommer vi til rubrikken: Cave. Her skal man skrive, om patienten har nogen kendt allergi over for medicin. Det står også i journalen, i jordemoderpapirerne og i medicinordinationsprogrammet, men nu skal det altså fyldes ind i endnu et system. Systemet beder om en del andre oplysninger, som Josephine Obel ikke umiddelbart har adgang til. Heldigvis kan bagvagten træde hjælpende til. Alligevel bruger de to i fællesskab 18 minutter, før Josephine Obel kan signere med sit navn og logge ud. Registreringen printes ud og lægges i patientens journal.

Så mangler hun bare den orange seddel, hvorpå hun endnu engang skal vurdere, hvordan processen er forløbet og én gang til oplyse, hvem der har foretaget den aktuelle operation. Sedlen skal udfyldes i hånden og er led i hospitalets interne kvalitetssikringsprojekt.

Hvert hospital har sine egne passwords og brugernavne. »Da jeg startede her på Hvidovre Hospital fik jeg tildelt et log on, som jeg kan benytte i alle hospitalets it-systemer, bare ikke når jeg skal ordinere og registrere medicin«, fortæller Josephine Obel.

Josephine Obel havde tilbage i 2005 et kort vikariat på Bornholms Sygehus og fik dengang tildelt en brugerkode til hovedstadsregionens medicinordinations modul (EPM).

Hun har ikke brugt koden siden 2005, men af uransagelige grunde vil it-systemet på Hvidovre Hospital kun give hende adgang til deres version af patientmedicinmodulet, hvis hun benytter sin »bornholmerkode«.

»Det er så længe siden, jeg har brugt den, at jeg må slå den op hver gang, jeg skal ind på EPM. Det tager ekstra tid hver gang«.

Antihistaminer

En gravid har ringet til fødeafdelingen. Hun tager antihistamin mod kløe, men nu er hun usikker på, om hun må fortsætte med medicinen ...

Først må Josephine Obel kigge på en vestrimmel på en indlagt førstegangsfødende, som er på vej i aktiv fødsel. Veerne er regelmæssige, men hendes blodtryk meget højt. Josephine Obel ordinerer blodtrykssænkende medicin. Det sker i første omgang mundtligt til jordemoren, som skynder sig ind for at give medicinen.

Nu skal det blodtrykssænkende middel labetalol (Trandate) også ordineres via patientmedicinmodulet.

Kl. 11.57 logger Josephine Obel ind i Hvidovres patientmedicinmodul. Igen må hun have fat i sin private smartphone og slå »bornholmerkoden« op. Hun søger på Trandate, men selv om det er et kendt præparat, dukker det ikke frem på skærmen. En kollega råder hende til at gå ind i apotekssortimentet og søge på navnet. Straks spørger systemet: »Hvorfor vælger du et præparat uden for standardsortimentet?«

Nu begynder Josephine Obel at få røde pletter på halsen. »Trandate er tilsyneladende ikke en del af fødeafdelingens standardsortiment, selvom vi bruger det hele tiden! Jeg har allerede spildt et minut. Hvis jeg i stedet dikterede til journalen, at patienten skulle have 100 mg Trandate maks. fire gange dagligt, så ville den ordination tage fem sekunder!«

Men Josephine Obel er ikke færdig. Nu beder systemet hende tage stilling til administrationsvejen. Hun krydser af ved: Oral indtagelse. Dernæst skal hun oplyse, om patienten er informeret, og på hvilken indikation hun ordinerer medicinen.

Til slut skal hun bekræfte sin ordination ved at krydse af ved ja eller nej. »Nu har jeg brugt små 10 minutter på at få denne her ordination ind i systemet, så virker det altså lidt provokerende at jeg skal svare på, om jeg virkelig vil bekræfte den her ordination«.

Hun logger af og klokken er nu 12.07.

På jagt efter computer

Kl. 12.10 får Josephine Obel en ny journal stukket i hånden. Kl. 12.13 hilser hun på den gravide, hendes mand og søster. Hun foretager en gynækologisk undersøgelse. Vandet er gået, men ellers er alt som det skal være. Kvinden får medicin, der skal sætte gang i fødslen.

Kl. 12.25 er Josephine Obel tilbage på vagtstuen på jagt efter en computer, hvor diktafonen fungerer. Den første, hun prøvede, ville ikke acceptere hendes password. Det specielle password, der giver hende adgang til at indtale direkte til computeren via en diktafon.

Kl. 12.27: Denne gang lykkes det, og hun kan indtale forløbet af den gynækologiske undersøgelse til patientens journal. 12.29: Diktat færdigt, slut! Tidsforbrug: To minutter.

Nu er turen omsider kommet til kvinden, der har ringet ind til afdelingen angående antihistaminer.

Kl. 12.29: Josephine Obel slår op i afdelingens instrukser vedrørende leverbetinget graviditetskløe.

Kl. 12.32: Ringer til patienten og forklarer, at hun roligt kan fortsætte med antihistaminerne, hvis hun føler, de hjælper mod hendes kløe, men at hun skal have kontrolleret blodprøver som aftalt om tre dage. Kl. 12.35: Hun siger farvel og lægger røret på. Forløbet skal dikteres til journal. Her afbrydes Josephine Obel af en jordemoder, som vil konferere en vestrimmel på en patient, som er kommet på grund af svære plukveer. Hun er gravid i 32. uge. Nu tyder alt imidlertid på, at hun er ved at gå i fødsel.

Kl. 12.43: Josephine Obel vil nu afslutte sagen med antihistaminerne. Diktafonprogrammet nægter at godtage hendes log on. Først efter flere forsøg lykkes det, og hun kan indtale forløbet til patientens journal. Kl. 12.46. Diktat slut.

Josephine Obel går ned og tilser kvinden i truende fødsel. Kl.13: Hun ringer til bagvagten. De beslutter at indlægge kvinden og give hende medicin, der kan modvirke sammentrækningerne i livmoderen og modne barnets lunger.

Kl. 13.15: Josephine Obel går i gang med at diktere indlæggelsesjournal via diktafonprogrammet MIR SK. Igen har hun problemer med at logge på. Først efter et minut lykkes det.

Kl. 13.20: Diktat slut. Næste skridt er at registrere ordinationen af vehæmmende medicin i patientmedicinmodulet, EPM. Her skal hun bruge et nyt log in. Af vane skriver Josephine Obel det brugernavn, hun bruger til alle andre systemer på Hvidovre Hospital. Men nej, den går ikke. Hun må igen hive det gamle bornholmske brugernavn frem af gemmerne, men havner af uvisse årsager i ét af fødegangens interne it-systemer. Hun når ikke længere, før en jordemoder kalder hende til fødestuen. Kl. 13.26: Josephine Obel logger ud med uforrettet sag.

Kl. 13.40: Josephine Obel er retur på kontoret og logger igen ind på Hvidovres EPM for at registrere den vehæmmende medicin, atosiban (Tractocile). Selvom hun allerede én gang har dikteret, at patienten ikke har nogen kendte allergier, skal hun alligevel udfylde rubrikken: Cave. Hun kan ikke umiddelbart finde Tractocile i fødeafdelingens sortiment. Midlet bruges dagligt, men er alligevel ikke en del af standardsortimentet. Josephine Obel må nu gå ind i en anden instruks på nettet - de faglige vejledninger for gynækologi og obstetrik - og læse sig til doseringsinstruksen. »Problemet er, at systemet her ikke er særlig brugervenligt. Jeg må slå op en masse steder for at skaffe de oplysninger, jeg skal bruge, selvom patienten for længst har fået den medicin, hun skal have. Det er jo spild af tid«. Josephine Obel forsøger sig nu via apotekssortimentet, men heller ikke her lykkes det hende at finde standarddoseringsregimet for Tractocile. Kl. 13.55 logger hun sig ud. Hun har brugt et kvarter uden at finde den information, hun havde brug for. Hun må få hjælp af en kollega og forsøge igen senere.

Bruger fjendske systemer

Josephine Obel betegner sig selv som en almindelig it-bruger. »Jeg bruger it alle steder i min hverdag og har normalt ingen problemer med det, men de her systemer er nærmest brugerfjendske. Systemet her på hospitalet stiller mig hele tiden en masse spørgsmål. Jeg skal begrunde hvert et skridt, jeg tager. Det er nogle meget tunge arbejdsgange, som mest har til formål at sikre, at ingen bagefter kan komme og sige, at man har overset noget. Det kan jo være udmærket, men desværre fjerner det fokus fra patienterne.

I stedet for at beskæftige mig med overvejelser om, hvad patienterne fejler, og hvordan de skal behandles, bruger jeg min energi på log on-problemer og afkrydsning i diverse bokse for at dokumentere alt ned i detaljen. Der er i forvejen mange afbrydelser i arbejdet, og man skal kunne holde flere bolde i luften ad gangen. Derfor er det uhensigtsmæssigt, at der bag hver enkelt patientkontakt skal ligge sådan nogle tunge arbejdsgange. De fylder for meget, både i tid og i form af frustration«.

Med forvagten døgnet rundt

»Hvad bruger yngre læger egentlig deres arbejdstid på?«

Det spørgsmål har en gruppe FADL-vagter i løbet af den seneste måned bidraget til at besvare gennem projekt: Time'n'Clock.

Yngre Lægers Time'n'Clock-studie har til formål at kortlægge forvagternes arbejdsrutiner. De medicinstuderende, der deltager i studiet, følger forvagten på 14 forskellige afdelinger i landet i 24 timer og registrerer minut for minut tidsforbruget fordelt på seks opgavekategorier. F.eks. kategorien: Direkte patientrelaterede opgaver - med og uden supervision. Og kategorien: Indirekte patientrelaterede opgaver som f.eks. dokumentation og registrering i it-systemer og på papirskemaer etc.

Yngre Læger begyndte forberedelserne til projektet allerede for seks måneder siden, men med den seneste tids diskussion om besværlige it-løsninger og dokumentationskrav er projektet højaktuelt.

»I Yngre Læger synes vi, det kunne være relevant at se, hvor stort problemet egentlig er ude på afdelingerne. Med Time´n´Clock-projektet vil vi forsøge at skaffe os en kvantitativ opgørelse over, hvor meget tid disse opgaver egentlig fylder i yngre lægers arbejdsdag. Vi har valgt at fokusere på forvagtsarbejdet. Dette er en helt typisk Yngre Læge-opgave, og forvagten er som bekendt den læge, der står i døren og modtager patienten og dermed også en opgave, hvor patientkontakten burde fylde meget«, fortæller medlem af Yngre Lægers Team Arbejdsmiljø, Josephine Obel.

I ambulatoriet:

Det er torsdag morgen i ambulatoriet på Medicinsk Afdeling F på Gentofte Hospital.

Det første, overlæge Ebbe Langholz gør, er at tænde for computeren på sit kontor og gå ind i it-systemet Opus. (Opus er Region Hovedstadens fælles patientdatasystem.)

Det tager erfaringsmæssigt halvandet minut, før systemet kører.

Ebbe Langholz er en garvet specialist i mave-tarm-sygdomme og også meget disciplineret. Han møder af princip altid et kvarter før, hans første patient er sagt til. Så har han god tid til at nærlæse listen over dagens patienter og konferere med sygeplejersken. I tilfælde af afbud kan man måske nå at kalde andre patienter ind.

De første af formiddagens patienter er indkaldt til såkaldt klinisk udredning. Ebbe Langholz skal på baggrund af journaldata, diverse prøvesvar og samtale med patienten stille en diagnose og beslutte det videre forløb.

Der er afsat nøjagtig 15 minutter til hver patient. Og den tidsplan holder Ebbe Langholz. Ellers opstår der propper i systemet senere på dagen.

Inden patienten kommer skal han nå at gennemgå patientens sygehistorie, hente prøvesvar etc. Alt sammen via Opus. Udfordringen kommer, når han selv skal bestille en operation eller en undersøgelse. I dette tilfælde en MR-skanning.

For at komme frem til røntgen/MR-bestilling skal Ebbe Langholz ind på hospitalets hjemmeside, hvor der er et link til RIS (Røntgen Information System). Vel inde i RIS skal Ebbe Langholz igen logge ind med sit brugernavn. Herefter skal han bruge ca. et minut på at taste patientens data ind, før han kan rekvirere den ambulante undersøgelse og sende henvisningen af sted videre i systemet.

»Og nu kommer vi til det, der efter min mening virker helt gak! Jeg skal igen skrive mit navn, min stilling og mit tlf.nr. Jeg skal skrive, at det er mig, der har udfyldt henvisningen, og at denne kommer fra ambulatoriet her på Gentofte Hospital. Det er lidt spild af tid. Systemet burde kunne genkende mig, efter jeg har logget på første gang«, mener Ebbe Langholz. Det tager ham mellem tre og fem minutter at bestille en MR-skanning.

Hvis Ebbe Langholz skal ordinere medicin, skal han bruge både et nyt log on og et nyt password for at komme ind på hospitalets elektroniske patientmedicinmodul, EPM. »Systemet lukker automatisk ned efter 15-30 minutter, så det skal næsten altid startes op igen, når man sidder med en ny patient«.

Kl. 8.45: Patienten er forsinket.

Kl. 8.54: Her kommer patienten. Det kan heldigvis gøres kort. Patientens tarmsygdom er i bedring, og han skal fortsætte på medicinen. En ny kontrol aftales. Ebbe Langholz går med patienten ud for at aftale en ny tid.

Kl. 9.05: Ebbe Langholz ser på sin liste og taster et nyt cpr.nr. ind på computeren. De fem minutters forsinkelse indhentes senere, da en patient er udeblevet. Han gennemlæser journal og prøvesvar og er klar, da patienten træder ind. Arbejdet i ambulatoriet kører stort set efter en fast skabelon.

Men han føler, at arbejdet var mere tilfredsstillende tidligere, hvor man ofte kunne nøjes med at udfylde et par stykker papir og give dem videre til sekretæren ...

»It-procedurerne presser dig på tiden. Du ved, du har det kvarter på dig, og at indtastninger og registreringer tager hovedparten af tiden. Det betyder, at der er mindre tid til kerneprocessen, som er samtalen med patienten. Konsultationen målrettes meget på bestemte problemstillinger, og der er mindre tid til at opfatte de små signaler, der kan komme gennem samtalen. Jeg føler, jeg er mindre lydhør over for den enkelte, og det er frustrerende, når man gerne vil yde et godt stykke arbejde«, fortæller Ebbe Langholz.

På Ebbe Langholz' ønskeliste er:

1.t single sign on, der giver adgang til alle nødvendige it-systemer.

2. Sessionsbevarelse, hvilket betyder, at man via sit log on med det samme kan genskabe det seneste skærmbillede, selvom man skifter computer.

3. Et it-system udviklet specifikt som et arbejdsredskab til læger. Og ikke som Opus, der er et sekretærsystem, man har bygget videre på.

I praksis:

For praktiserende læge i Lægehuset i Nivå Jesper Lundh er det fælles journalsystem, e-journal, en stor hjælp i dagligdagen. Han er som andre praktiserende læger stort set forskånet for de forsinkelser og besværlige arbejdsgange, som hans kolleger i andre dele af det danske sundhedsvæsen, dagligt må slås med.

»De 8-10 praksislægesystemer, vi har her i landet, er teknisk bygget op efter samme model og benytter samme elektroniske platform. Det betyder, at alle praktiserende læger, der er koblet op på en computer, umiddelbart kan kommunikere over nettet og sende patientoplysninger til hinanden. Hvis jeg f.eks. får en ny patient fra en anden del af landet, kan patientens gamle læge sende patientens journal direkte til mig i løbet af sekunder. Der er tale om et elektronisk journalsystem, der er udviklet direkte til brug i almen praksis eller speciallægepraksis«, fortæller Jesper Lundh, der har arbejdet som praktiserende læge i 33 år.

Det fælles kommunikationssystem, MEDCOM, gør det ved hjælp af tre-fem tastetryk muligt for Jesper Lundh at sende henvisninger til speciallæger, psykologer, hospitaler m.m. Det er også via MEDCOM, Jesper Lundh med patientens cpr.nr. i hånden kan hente svar på diverse blodprøver, skanninger, ultralydundersøgelser etc.

Han skal heller ikke bruge tid på at overføre data til brug for kvalitetsarbejdet. Alle patientoplysninger overføres automatisk - via modulet Datafangst - til Dansk Almen Medicinsk Database, DAMD, i anonymiseret form, lige så snart Jesper Lundh har tastet dem ind i sit system. DAMD har direkte forbindelse til Det Nationale Indikatorprojekt, NIP.

Læs mere på www.Dak-e.dk