Sundhedspolitik fyldte igen meget i Folkemødets tætpakkede program, og Lægeforeningen mødte talstærkt op for at tale direkte til folk og politikere på Bornholm. Her er et uddrag af tre debatter med Lægeforeningen på Folkemødet. Se alle artikler fra Bornholm på ugeskriftet.dk
Mandlige patienter skal gribes,
når de endelig slæber sig til lægen
Den geografiske ulighed, som manglen på praktiserende læger rundt om i Danmark medfører, er blevet dækket flittigt af DR i de seneste par måneder. Deres artikler og dokumentarer om ulighed i samfundet blev også bragt op på folkemødet, da formand Andreas Rudkjøbing diskuterede ulighed i sundhedsvæsenet for mænd i udkantsdanmark og tog publikum med ind i hans egen erfaring med sundhedsvæsenet.
Tal fra Danske Regioner viser, at mænd er dårligere end kvinder til at gå til læge, og det var debattens første emne. Svend Aage Madsen, formand for Selskab for Mænds Sundhed, var med, fordi hans organisation forsøger at forbedre mænds kontakt til sundhedsvæsenet, og han hører fra de mænd, han har talt med, at deres kommunikationen med læger er mangelfuld. Det kunne Andreas Rudkjøbing genkende:
»De mandlige patienter har et meget kort handlingsvindue, så det handler om at gribe dem, når de endelig har fået slæbt sig til lægen. På trods af, at jeg er ressourcestærk, er jeg ikke ret god til at passe på mig selv. Jeg har noget med ryggen, og det var familie og venner, der bookede mig en tid til en skanning, ikke mig selv. Så det er et generelt problem for mænd«, sagde Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing.
Bente Helms, der er formand for social og sundhedsudvalget i Bornholms Regionskommune, kom også med en opsang til lægerne.
»I har jo fået en lang uddannelse af samfundet. Så må i saftsuseme også være forpligtede til, at jeres medlemmer dækker hele landet«, sagde hun.
»Vi skal lære af positive eksempler på, hvordan man motiverer folk til at flytte ud, men jeg vil lige minde om, at lægerne er den absolut mest mobile akademikergruppe, så det skal man lige have med i perspektivet«, svarede Andreas Rudkjøbing.À
Praksislæger skal lokkes med ro
om almen praksis
Manglen på læger i Danmark fyldte meget på Folkemødet, og der var – næppe overraskende – lidt rituel dans over det, da PLO på Folkemødets første dag kaldte til debat om, hvordan vi sikrer, at der er familielæger nok i fremtiden. Sådan må det være, når to af kombattanterne var PLO's formand, Christian Freitag og hans forhandlingsmæssige modpart, Anders Kühnau (S), formand for Lønnings- og Takstnævnet.
De kunne blive enige om, at en overenskomst, der skaber vished om almen praksis for de næste mange år, kan være med til at sikre praksislæger der, hvor de mangler i dag. På alle andre punkter kørte debatten.
»Der skal skabes sikkerhed for, at almen praksis er nogenlunde den samme i de næste år. Den usikkerhed, der har hersket, er medvirkende til, at nogle almenmedicinere foretrækker andre veje, f.eks. at arbejde på hospitaler eller som vikarer i regionsklinikker. Man kan lempe på reglerne i områder, hvor de mest udsatte patienter er, så det bliver nemmere at være praktiserende læge. Men det største træk bliver at lave en aftale, der rækker ud i fremtiden, hvor begge parter synes, at det ser fornuftigt ud«, sagde Christian Freitag.
Hans modpart ser heller ikke store ændringer i den næste overenskomst.
»Jeg tror ikke, at vi får så meget anderledes en overenskomst. Der er allerede muligheder i loven i dag for at få de læger til at skabe noget anderledes – de kan drive flere klinikker f.eks. – vi skal måske have nogle unge læger til at gribe de bolde, der allerede er«, sagde Anders Kühnau.
Christian Freitag vil gerne have noget ukrudt luget ud, før motivationen til den slags er der:
»Regionsklinikkerne suger læger til, som knokler og knokler – og så lokker klinikkerne med mindre ansvar og meget mere i løn. Det er skævt«.À
Lægeforeningen:
Vi er ikke klar til realtidsjournaler
Et andet perspektiv for lægernes fremtid er den teknologiske udvikling, som også blev bragt op på Bornholm. Sundhedsplatformen, det store it-projekt, der er implementeret på Herlev og Gentofte Hospital, har en funktion, hvor patienten kan følge med i egen journal og maile direkte til sin læge. Dette nye vilkår for lægernes arbejde blev taget op af formand for Lægeforeningen i Region Hovedstaden, Helene Westring Hvidman.
»Det er en god ting, fordi det f.eks. frigør ressourcer hos de kroniske patienter, som er gode til at monitorere egen sygdom, og som så ikke behøver at sidde i ambulatoriet, når de ser deres prøvesvar. Problemet er, at organisationen ikke er der«, sagde hun.
Med organisation mener hun, at der f.eks. ikke er en hotline, som patienter kan ringe på, hvis de er bekymrede for deres prøvetal. Som journalen fungerer nu, kan patienter logge på sundhed.dk og se deres prøveresultater tre dage efter, at de er færdige. Det store spørgsmål på debatten var, om sundhedsvæsenet er klar til, at patienter kan se prøveresultater i samme sekund, de er færdige, og ringe eller maile med lægen direkte fra journalen.
Læger kan ikke forvente, at patienterne forstår deres prøveresultater fuldstændigt, men Karen Friis Bach (R), der også deltog i debatten, advarede alligevel mod at undervurdere patienterne.
»Er det ikke spild af tid altid at være klar til at svare på spørgsmål om patientens resultater, når vi nu kan vente i tre dage, som vi gør nu?« spurgte en speciallæge blandt publikum.
»Sundhedsvæsenet er under massivt pres. Vi får flere opgaver, mere data, og der bliver flere og flere ældre. Derfor må vi tale om at prioritere, og det gælder også det her spørgsmål«, siger Helene Westring Hvidmand.
»Det er ikke nok for mig som læge, at mine patienter kan kontakte mig. Jeg skal også have rammerne for at kunne nå at læse deres mail. Ellers nytter det ikke noget«, siger Helene Westring Hvidmand.À
