Lægerne vender tommelen nedad for forløbsydelsen

Det var meningen, at den skulle vise vejen til en fremtid, hvor læger bliver belønnet for hele patientforløb og ikke bare enkeltstående ydelser. Det var meningen, at den skulle danne model. Ikke mindst for, hvordan man indhenter data og laver automatiske indberetninger. Det var også meningen, at den skulle blive en umiddelbar succes.

Men forløbsydelsen for diabetespatienter, som blev indført ved seneste overenskomst, er ikke blevet nogen af delene.

Efter at det blev muligt at tilmelde sig ydelsen pr. 1. april i år, har 333 læger fordelt på 169 praksisser tilmeldt sig. Og ser man på de tilmeldinger, der så rent faktisk er kommet i drift, er tallet endnu mindre - nemlig 60 praksisser. Der er lidt over 3.600 praktiserende læger i Danmark fordelt på omkring 2.200 praksisser.

Der er store forskelle mellem regionerne. De mest ivrige efter at tage den nye ydelse i brug er lægerne i Region Hovedstaden, som med 8,9 pct. af ydernumrene tilmeldt er i front, mens Region Syddanmarks læger danner bagtrop. Her har kun 4,8 pct. af ydernumrene tilmeldt sig. Gennemsnittet for landet er 7,7 pct.

Tallene er opgjort i slutningen af september og kommer fra DAK-E (Den Almenmedicinske Kvalitetsenhed), som styrer tilmeldingerne.

Nedjusterede forventninger

Forventningerne til den nye forløbsydelse var ellers store, men de er nu blevet nedjusteret.

»Det står os klart, at en forventning om, at 2.200 læger skulle tilmelde sig, er helt urealistisk. Jeg håber, at vi i perioden når omkring 500 læger. Det vil give tilstrækkeligt grundlag til at vurdere datafangstmodulet og indberetningen til den almenmedicinske database«, siger Henrik Dibbern, der som medlem af PLO's forhandlingsudvalg var med til at forhandle ydelsen. Han er også formand for PLO's IT-forum.

Er danske praktiserende læger da bagstræberiske? Sådan at de kun melder sig ind i fremtiden, hvis de absolut skal - f.eks. hvis det specifikt står i overenskomsten?

»Det synes jeg ikke, at man kan sige«, siger Henrik Dibbern.

»Alle flokke af mennesker behøver en vis tid til at flytte sig. Det gælder også læger«, siger han.

»Som lægepolitikere er vi nødt til at tage meget nøje højde for, at vi er det rigtige sted i forhold til medlemmerne. Vi kan ikke bare gå ud og pådutte dem nye arbejdsformer. Det ville føre til en negativ reaktion. Til gengæld har vi en lang og god tradition for at indføre ny teknik og nye arbejdsmetoder i almen praksis ad frivillighedens vej«, siger han.

Svær at forstå

Ifølge Henrik Dibbern er der adskillige årsager til, at forløbsydelsen ikke rigtig er blevet taget op.

»For eksempel var der ikke noget samlet forarbejde at bygge på fra f.eks. fagligt udvalg, fordi ydelsen blev konstrueret under overenskomstforhandlingerne«, siger han.

»Den efterfølgende proces i fagligt udvalg har så ført til en meget kompliceret beskrivelse af, hvad der er inkluderet i ydelsens honorar, og hvad der ikke er«, siger han.

»PLO ønsker dog fortsat at arbejde videre med datafangst og med muligheden for at kunne registrere kvalitetsdata på en enkel måde. Målet er ikke ændret, men vejen til målet har vist sig at indeholde flere forhindringer, end vi havde forudset«, siger han.

Eftersom ydelsen er frivillig, er der heller ikke noget kolossalt incitament for softwarehusene til at integrere datafangstmodulet i de systemer, som de praktiserende læger bruger. Så det har været en tung proces.

Og det har heller ikke hjulpet på ydelsens popularitet, at finansieringen i første omgang kom fra den automatiske opregulering af basishonoraret.

»Det er der en del vrede over. Der er også en hel del modstand, fordi mange læger ikke ser økonomi i ydelsen, som oven i købet er svær at forstå og administrere«, siger leder af IT-enheden, Henrik Schroll, fra DAK-E.

Måske kommer det

Henrik Schroll tror dog på, at der kommer gang i ydelsen, når pionererne begynder at få tilbagemeldinger på deres data. Det er begyndt at ske for pilotprojekternes vedkommende, og for de »almindelige« tilmeldinger vil tilbagemeldingerne begynde at komme her fra november.

»Jeg tror, at det vil flytte noget, når tilbagemeldingerne kommer, hvor lægerne kan få en oversigt over deres patienter. Så får de pludselig overblik over, hvem de måske skal gøre noget specielt ved. Det kan godt gøre, at flere melder sig til«, siger han.

Datafangsten - som suppleres af enkelte indberetninger, som lægen selv skal foretage en gang årligt - er netop beregnet på at hjælpe lægerne med at fokusere på de enkelte diabetespatienter, idet de får et overblik over patienterne og ikke mindst et sammenligningsgrundlag med f.eks. andre praksisser i regionen eller med landsgennemsnittet.

Kompromis

Fra den anden side af bordet er der skuffelse. Formand for Danske Regioner, Bent Hansen, havde forventet sig noget mere entusiasme med hensyn til den nyskabelse, som forløbsydelsen er.

At den skulle være svær at forstå og kompliceret - også fordi den blev introduceret samtidig forebyggelseskonsultationen, som er en anden nyhed i samme overenskomst - har han umiddelbart svært ved at tro.

»Det er jo veluddannede folk«, som han siger.

Han hælder mere til, at lægerne nok har andet om ørerne og måske er lidt træge til at tage nye ting op.

Og økonomien - eller manglende samme efter en del lægers mening - er resultatet af en proces, som det ikke nytter noget at klage over.

»En overenskomst er jo altid at give og at tage. Der er en samlet økonomisk ramme, som står til rådighed«, siger han.

Skal man f.eks. gøre forløbsydelsen mere økonomisk attraktiv, går det ud over noget andet.

»Man kan godt diskutere, men rammen kan ikke ændres. Det ender med et kompromis. Og jeg har da også indtryk af, at lægerne godt forstår, at der ikke er frit valg på alle hylder«, siger han.

Det vil vise sig ved næste overenskomstforhandlinger, hvordan forløbsydelsens mangel på umiddelbar appel vil blive håndteret af parterne.