Fem ud af seks læger vil af med statens krav om to pct. vækst i produktiviteten, viser ny undersøgelse. Men kravet giver stadig mening, siger sundhedsøkonom.
Hvert eneste år skal Lene Mortensen, ledende overlæge på Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet i Randers, få afdelingens ansatte til at løbe fire mio. kr. hurtigere, smartere og mere effektivt. Det svarer til statens krav om to pct. vækst i produktiviteten.
Mens Lene Mortensen har friholdt sengeafsnittene på afdelingen, fordi de er så pressede, må andre holde for.
»Så de seneste år har vi eksempelvis skåret ned på ambulatoriesygeplejerskerne, og desuden har lægerne presset flere ambulante patienter ind i dagsprogrammet, så de i f.eks. i ad hoc-pauser mellem patienterne skal lave henvisninger, snakke med en patient i telefonen eller lave andre administrative ting, som de tidligere havde afsat tid til. Vi kan i visse tilfælde også give opgaver over til kommunen eller almen praksis og på den måde være mere effektive«, siger Lene Mortensen og fortsætter med sin klare holdning til, hvorfor kravet skal væk:
»Kravet har måske givet mening i mange år, men efter min vurdering har vi nået grænsen. Der er ikke længere noget godt at sige om to pct.-kravet, og vi får intet kvalitet ud af denne grønthøstermetode«, siger hun.
Og Lene Mortensen er ikke alene med sin holdning. En ny undersøgelse, der er foretaget for Lægeforeningen af TNS-Gallup blandt 576 sygehuslæger, viser, at 84 pct. af lægerne mener, at kravet om to pct. vækst i produktiviteten på sygehusene hvert år skal fjernes. Desuden viser undersøgelsen både, at 91 pct. af lægerne er enige eller overvejende enige i, at to pct.-kravet påvirker behandlingen, og at 66 pct. af lægerne mener, at de i deres hverdag ikke har tilstrækkelig tid til den enkelte patient. For Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, giver det derfor ikke længere mening at fokusere på at øge antallet af behandlinger.
»Vi har brug for en model, som har patientens behov i centrum, og som prioriterer kvalitet og patientsikkerhed. Det er positivt, at der efterhånden er bred opbakning til dette. Regionerne vil også af med to pct.-kravet, det samme gælder Danske Patienter, og der er voksende politisk forståelse på Christiansborg. Vi håber, at det betyder, at kravet snart bliver afskaffet«, siger Andreas Rudkjøbing.
Også Dansk Sygeplejeråd har målt stemningen blandt sygeplejerskerne til to pct-kravet, og ifølge en undersøgelse foretaget af Megafon blandt ca. 2.000 sygeplejersker, der er ansat på et hospital, svarede 68 pct. at de vil skrotte kravet.
I det store helikopterperspektiv er to pct.-kravet en megagod ide. Kravet har presset lederne til at tænke kreativt og smartere, og kravet belønner tanker, der effektiviserer, og de frugter kan samfundet jo høste i form af mere sundhed for pengene. Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom og professor på KORA
Kravet om øget produktivitet for de samme penge har været gældende siden 2003, hvor Lars Løkke Rasmussen som sundhedsminister indførte en aktivitetspulje – også kaldet Løkkeposen – for at øge produktionen og nedbringe ventelisterne. Og ifølge Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom og professor på KORA, har to pct.-kravet i lang tid været en god ide.
»I det store helikopterperspektiv er to pct.-kravet en megagod ide. Kravet har presset lederne til at tænke kreativt og smartere, og kravet belønner tanker, der effektiviserer, og de frugter kan samfundet jo høste i form af mere sundhed for pengene. Vi havde aldrig fået knæ- og hofteoperationer til i dag stort set kun at være ambulante, hvis ikke der havde været et pres. Og derfor giver kravet stadig mening på afdelinger, hvor der helt sikkert kommer vækst, f.eks. kræftafdelinger. Vi ved, at der kommer flere cancerpatienter, og vi ved, at der kommer nye, smartere måder at behandle sygdommen på«, siger Jakob Kjellberg.
Men tiden og især den lavere økonomiske vækst har gjort det tydeligt, hvor kravet også giver mindre mening, siger han.
»Kravet giver ikke nødvendigvis mening på en fødeafdeling eller en medicinsk afdeling, hvor produktionen kun kan øges ved bl.a. at udskrive patienten hurtigere. Og så er problemet, at vi producerer mere, men af lavere kvalitet«, siger han.
Derfor mener han ikke som udgangspunkt, at kravet helt skal fjernes, blot at det skal fordeles på en mere fornuftig måde.
»Jeg vil stadig mene, at regionerne og ledelserne i langt højere grad skal være bedre til at friholde de afdelinger, hvor kravet ikke giver mening, og omvendt bruge kravet på at presse afdelinger til at vækste, hvor det giver mening. For det er utopi at forestille sig et sundhedsvæsen helt uden vækst i produktiviteten«, siger Jakob Kjellberg.
Som chef for 350 ansatte – herunder ca. 75 læger – på Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet i Randers skal Lene Mortensen navigere afdelingen gennem store regionale besparelser, udrednings- og behandlingsgarantien og to pct.- kravet.
»Vi strammer skruen lidt hele tiden og laver en smule mere arbejde end sidste år. De ansatte er jo loyale og opsluger det merarbejde. Men det gør ondt, for der er efterhånden skruet i bund. Vores aktivitet svinger meget på en medicinsk afdeling, og når vi kører det meget stramt, og der pludselig kommer mange patienter ind, har vi svært ved at håndtere det. Jeg håber, at politikerne vil prioritere indsatserne noget mere og måle os på kvalitet i stedet for produktivitet. Og det er helt sikkert, at hvis kravet ikke havde været der, havde vi haft flere hænder på afdelingen«, siger hun.
Mens både Danske Regioner, Dansk Folkeparti og oppositionen også vil have kravet fjernet – og gerne i forårets økonomiforhandlinger – er regeringen ikke indstillet på at fjerne kravet, ihvertfald ikke uden at sætte noget andet i stedet. Til Danske Regioners generalforsamling i starten af april sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at »der er nødt til at være et udviklingspres«.
»Fordi vi lavede en aktivitetspulje og satte et produktivitetskrav, betyder det ikke, at det skal holde til solen brænder ud. Men det er ikke sådan, at de to pct. bliver erstattet med ingenting«, sagde Lars Løkke Rasmussen til altinget.dk
