Lægernes faglighed sætter dagsordenen

»Vi arbejder jo ikke på en papkassefabrik«. Sådan lød reaktionen fra en af overlægernes tillidsmænd på et stort hospital, da de ansatte i foråret fik besked om endnu en sparerunde.

I 15 år har sygehusene tordnet derudaf. Ventelisterne er gået ned, behandlingen er blevet markant bedre på flere områder, og effektiviteten er kun gået en vej: Op. Men nu går det ikke længere.

Vi kan ikke længere garantere, at vi kan levere den kvalitet i behandlingen, som politikerne har lovet. Op mod hver fjerde kræftpatient behandles ikke til tiden. På medicinske afdelinger kæmper vi stadig med overbelægning, mens personalet løber fra seng til seng for at nå den mest nødvendige behandling og pleje. De svageste patienter i psykiatrien får dårligere vilkår trods politiske løfter om det modsatte.

Udviklingen belaster vores arbejdsmiljø. Flere oplever stress og nedslidning.

Men samtidig er der en udvikling i gang blandt landets overlæger, som giver grund til optimisme: Vi siger fra.

Overlægeråd, klinikledelser og læger siger fra, når sparekrav ikke længere tillader ordentlig behandling. Vi siger fra, når dårligt planlagt indførelse af nye it-systemer sætter hospitalerne i bakgear. Vi siger fra, når politikerne ikke tør give rum til prioritering. Og vi siger fra, når regering og Folketing med toprocentsproduktivitetskravet udhuler vores muligheder for at stå fagligt inde for sundhedsvæsenets ydelser.

Når overlægeråd, klinikledelser og læger som Morten Hedegaard og Liselotte Højgaard peger på, at de ikke længere har de nødvendige betingelser for at give den rigtige behandling, har Overlægeforeningen bakket op – ofte sammen med de andre faglige organisationer på sygehusene.

Forløbet viser, at der lyttes til lægerne, når vi tager ordet. Senest har klinikledelser fra hele landet været til møde med sundhedsministeren. Og det fælles pres har skabt en ny politisk situation.

For første gang i 15 år bliver der rokket ved toprocentskravet, som ellers har været et fast element i dansk sygehuspolitik. Vi er nået så langt, at regeringen har åbnet for at finde nye økonomiske styringsformer i 2019. Det er et fremskridt.

Men vi vil helst af med kravet allerede næste år, og måske lader det sig gøre. Når sagen er viklet ind i forhandlingerne om finansloven, skal man passe på med at være skråsikker. Men ud fra de seneste politiske meldinger er det svært at forestille sig, at toprocentskravet overlever ret meget længere.

Vi må dog ikke stirre os blinde på produktivitetskravet. Sygehusene slås med mange udfordringer, og hvis vi skal vende udviklingen, må vi insistere på, at lægernes faglighed kommer i centrum både i hverdagen og i beslutningsprocesserne.

Det gælder på en lang række områder. Både når der indføres nye it-systemer, når nye behandlinger skal vælges til og fra, og når ledelse og organisationer ændres. Som overlæger skal vi arbejde for, at sygehusene drives så effektivt som muligt, men vi vil ikke acceptere, at man høster nemme gevinster på bekostning af patienternes ve og vel. Overlæger skal være garanter for, at patientbehandlingen er fagligt i orden. Derfor skal vi altid turde engagere os og tage ordet, når behandlingskvaliteten er truet.

For det er fagligheden, befolkningen og politikerne skal kunne stole på.