Lægernes samarbejde med industrien i tørre tal

Ifølge Lægemiddelstyrelsens opgørelse er der lidt over 3.500 registrerede samarbejder mellem læger og medicinalindustrien. Det betyder ikke, at 3.500 individuelle læger samarbejder - der er ganske mange tilfælde, hvor den samme læge er registreret med flere samarbejder.

Der er i øvrigt tale om samarbejder, som er anmeldt af både lægen og firmaet - de læger (og virksomheder), som ikke har anmeldt korrekt, er således ikke med.

Ugeskrift for Læger har forsøgt efter bedste evne at luge dobbelt-, tripel- og øvrige flertalsgængere ud - det kan være svært at gennemskue, om T. Andersen står for Tage, Tove eller en helt tredje person, hvis fornavn starter med T. Optællingen, som er foretaget over flere dage i løbet af januar og februar, og derfor også kan være upræcis, nåede frem til, at 1.900 læger i Danmark har et registreret samarbejde med industrien.

Da der ifølge Lægeforeningens hjemmeside er 22.436 erhvervsaktive medlemmer af foreningen, indebærer det, at ca. 8,5 pct. af lægerne har et industrisamarbejde.

Samarbejde er ikke bare samarbejde

Studerende Julie Bindsløv fra folkesundhedsvidenskabstudiet på Københavns Universitet har på opdrag af professor, overlæge, dr.med. Peter Gøtzsche fra Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet analyseret Lægemiddelstyrelsens opgørelse fra den 21. november sidste år - se faktaboksen.

Det fremgår bl.a., at der på den dato fandtes 57 samarbejder, hvor den pågældende læge beskrev sig selv som forsker, mens der var 1.107 tilfælde, hvor lægen var investigator.

Andre hyppige samarbejdsformer består i, at lægen er underviser, konsulent, foredragsholder eller sidder i et advisory board.

Det er velbeskrevet, at den type samarbejder kan tjene et formål, der ikke udelukkende består i at fremme forskning til almenvellets fordel.

Tidligere chefredaktør på New England Journal of Medicine, dr. Marcia Angell, skriver f.eks. i sin bog fra 2004: The truth about drug companies - how they deceive us and what to do about it: »Jeg har svært ved at forestille mig, at et system, der er så korrupt, kan være en god ting, eller at det er de enorme summer værd, som bruges på det«.

En anden tidligere chefredaktør samme sted, dr. Jerome Kassirer, lægger heller ikke fingrene imellem. Det signalerer bare titlen på hans bog - ligeledes fra 2004: On the take - how medicine's complicity with big business can endanger your health.

Forskning eller markedsføring?

I Danmark har bl.a. Peter Gøtzsche problematiseret denne del af lægernes samarbejde med industrien.

»Jeg synes jo ikke, at læger skal lade være med at forske i samarbejde med industrien. Slet ikke. Men nogle af de aktiviteter, der gemmer sig bag udtryk som investigator, har ikke meget med forskning at gøre«, siger han.

Tag f.eks. de såkaldte seeding trials - frøsåningsforsøg - hvor medicinalfirmaer typisk rekrutterer mange praktiserende læger for at deltage i afprøvninger af deres produkter.

»I mange bøger og artikler er det velbeskrevet, at mange ,forsøg' ikke er andet end seeding trials, det vil sige markedsføring forklædt som forskning. Forskning handler om at bringe ny viden frem, og det gør disse forsøg ikke. De handler om at vænne lægerne til en bestemt slags medicin. De fleste resultater bliver da heller ikke publiceret - de er af for ringe kvalitet«, siger Peter Gøtzsche.

Såvidt investigator-rollen - hvad med de andre? »Underviser« og »foredragsholder« for eksempel?

»Lægeforeningen har jo vedtaget, at den ikke går ind for sponsoreret efteruddannelse. Jeg skal ikke bestemme, hvad lægerne gør eller ikke gør - men når nu Lægeforeningen er imod det?«, siger Gøtzsche.

Rollerne som »konsulent« eller »aktionær« er også suspekte, synes han.

»Konsulent kan dække over alle mulige ting. Det er lidt som at sidde i et advisory board - man rådgiver om et eller andet. Ofte handler det om, at man bare lægger navn til noget, og det er for øvrigt ofte meget velbetalt«, siger han.

»Og at være aktionær - der kan opstå en interessekonflikt, f.eks. hvis man skal rådgive myndigheder om tilskud eller lignende. Eller ganske enkelt når man ordinerer medicin selv«.

Industrien og dens image

Argumenterne er ikke nye - forholdet mellem læger og medicinalindustrien har stået til ofte meget højrøstet debat i årevis - men har noget rykket sig?

Andetsteds i Ugeskriftet i denne uge siger direktør og partner i kommunikationsbureauet Mensch, Frederik Preisler, at lægemiddelindustrien har »et blakket image«.

Ligeledes omtales et nyt udspil fra Danske Regioner om effektiv brug af medicin. Her står i afsnittet om »udvikling og forskning« bl.a., at regionerne foreslår oprettelsen af »en uafhængig forskningspulje«, der bl.a. skal »anvendes til at støtte projekter, som ikke er rentable for industrien«.

Oplægget anerkender lægemiddelindustriens betydning for Danmark, men sender signaler om, at den forsker i det forkerte. For eksempel vil regionerne have mere forskning i, hvordan man »sikrer, at personer ophører med brug af medicin, når det er relevant«, ligesom ny medicin skal sammenlignes med »kendt og billigere« medicin og ikke udelukkende med placebo.

Q&A med viceadministrerende direktør i Lif, Lægemiddelidustriforeningen, Henrik Vestergaard

Hvordan ser du på læge-industri-samarbejdet?

»Helt grundlæggende har værdien af samarbejdet været anerkendt blandt myndigheder, virksomheder og læger i mange år. Vi talte længe om området uden at have det store overblik, og der har det været fint, at myndighederne nu har fået lægerne til at indberette samarbejderne«.

Hvordan har du det med at læger ejer medikoaktier?

»Det er at nedvurdere lægernes intellekt at mene, at lægen skulle sidde og tænke på at skrive værdien op på en global virksomhed via sin ordinationspraksis. Aktiekurserne på globale virksomheder bestemmes ikke af den lokale læge«.

Hvad med undervisning, foredrag osv.?

»Når det gælder undervisning, så er der flere faktorer, som man skal være opmærksom på. Ved den helt grundlæggende forskning er det vigtigt, at læger er involveret i de kliniske afprøvninger. Både virksomheder og medvirkende læger har en forpligtelse til at søge den indhentede viden spredt. Efter at lægemidler er godkendt, skal viden om det nye produkt spredes yderligere, og hvis ikke det alene skal være glittet papir og klassisk reklame som i eksempelvis Ugeskrift for Læger og Dagens Medicin, så er der nødt til at være eksakt værdi indeholdt i den information. Den videnspredning sker bl.a. bedst ved, at de læger og forskere, der ved mest om det nye lægemiddel, er ude at undervise deres kolleger. Hvordan skal den gode nyhed om innovation komme ud andet end ved, at de fremmeste eksperter er ude at fortælle om det?«

Hvorfor luger I ikke sådan noget som seeding trials ud?

»Det er muligt, at der tidligere har været et problem med at afgrænse enhver form fo r erhvervsaktivitet som enten markedsføring eller forskning. Lad mig dog lige slå fast, at det at tale om korruption er at skyde helt ved siden af. Men for at undgå misforståelser har Lif sammen med Lægeforeningen i aftalen om klinisk forskning netop særlig forholdt sig til noninterventionsforsøg«.

Foregår den slags stadig?

»Det håber jeg da ikke, og af samme grund er det sådan, at vi i vores aftale om klinisk forskning, som er indgået med Lægeforeningen, har fået noninterventionsforsøg med. For tidligere var de omgærdet af skepsis. Det er ikke i orden, hvis der er en slags mellemting mellem forskning og markedsføring. Der skal være markedsføring, og der skal være forskning. Hvis der er noget som helst i en gråzone, er vi nødt til at finde en løsning. Der har vi samlet op og sagt, at hvis der er en opfattelse af, at nonintervensionsforskning i visse tilfælde gjaldt som ikke rigtig forskning, så må vi sørge for, at den bliver det«.

Har Frederik Preisler ret i, at industrien har et blakket ry?

»Det ry, som en industri har, afhænger lidt af, hvem man lytter til. Jeg er sikker på, at masser af mennesker synes, at medicinalindustrien har gjort det rigtig godt - at den frembringer innovation til gavn for patienterne. Nogle kan dog huske, at der var noget engang med, at nogle var på lidt for dyre rejser lidt for langt væk. Sådan et ry tager mange år at ændre. De sidste i hvert tilfælde ti år har vi i branchen arbejdet for at få enhver form for ulødig markedsføring luget ud, men jeg er ikke sikker på, at alle i vores omgivelser har opdaget det endnu. Der har vi noget at arbejde med fortsat«.

Danske Regioner lader til at synes, at I forsker i det forkerte?

»Må jeg ikke omformulere det og sige, at Danske Regioner siger, at vi ikke forsker i alt? Det er jo rigtigt. Og hvis man er det offentlige, så har man nogle gange andre fokusområder, end man har, hvis man er en kommerciel lægevirksomhed. Det kommer ikke bag på mig. Og det er på ingen måde sådan, at vi vil stille os på bagbenene, hvis det offentlige gennemfører mere forskning - 90 pct. af den danske lægemiddelforskning er i dag privat«.

Men de vil jo forske i f.eks. at få patienterne vænnet af med medicin?

»Jeg læser det som et lidt ubehjælpeligt forsøg på at sige, at man skal kunne forske i, hvordan man giver patienten den bedst mulige behandling - og det er så nogle gange at stoppe behandlingen. For eksempel kunne polyfarmacipatienterne nok have godt af at få omlagt deres medicinering. Måske skal noget stoppes - måske skal de bruge nyere produkter. Vi bakker op om fornuftig medicinanvendelse«.

Det bliver jo nok dyrere?

»Vi siger ikke, at man bare skal bruge det dyreste, fordi det er dyrt. Man skal bruge det bedste. Men det er til gengæld et underligt postulat fra myndighederne, at man skulle kunne få det bedste til den billigste pris. Der er ikke mange andre steder, nogen ville tro på det«.

Hvorfor tester I altid mod placebo og ikke - som Danske Regioner foreslår - mod andre produkter?

»Jeg er ikke helt sikker på, at der findes dokumentation for, at det er et stort problem. Vi forsker jo efter myndighedernes krav og det videnskabelige komitesystem, og de er ikke særlig vilde med placeboforsøg. Dem godkender de kun i bestemte tilfælde. Nogle gange er det et krav at sammenligne med placebo. Og så skal man huske, at lægemiddelforskningen er international - Danmark kan ikke gå enegang på dette her felt«.

Faktaboks

De hyppigste eksempler på lægers samarbejde med industrien den 21. november 2010:

Investigator: 1.107

Underviser: 577

Advisory board: 568

Konsulent: 563

Foredragsholder: 534

Projektlæge: 412

Aktionær: 175

Forsker: 57

Rådgiver: 41

Forfatter: 36

De hyppigste specialer

I de fleste tilfælde - 1.637 - betegner lægen sig kun som »læge«, men derefter ser listen sådan ud:

Almen medicin: 543

Kardiologi eller intern medicin + kardiologi: 210

Endokrinologi eller intern medicin + endokrinologi: 172

Psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri: 146

Neurologi: 91