Skip to main content

Lægernes store Facebookgruppe – idéen, shitstormen og lysten til at stikke af

Luk gruppen, meld dig ud, løb væk. Anders Peter Skovsen var fristet, men han tøvede. Kunne han være bekendt at stikke af midt i lægegruppens værste krise? For Jennie og Morten Strid Staberg slog 24syv-sagen ned på det værst tænkelige tidspunkt. Her er historien om den store lægegruppe på Facebook.
Anders Peter Skovsen og Jennie Strid Staberg har undervejs overvejet at lukke lægernes store Facebookgruppe. Men det gør de ikke mere. I dag er gruppen ført tilbage til Mortens oprindelige idé, og der er blevet strammet op efter 24syv-sagen. Foto: Claus Boesen
Anders Peter Skovsen og Jennie Strid Staberg har undervejs overvejet at lukke lægernes store Facebookgruppe. Men det gør de ikke mere. I dag er gruppen ført tilbage til Mortens oprindelige idé, og der er blevet strammet op efter 24syv-sagen. Foto: Claus Boesen

Bodil Jessen boj@dadl.dk

31. jul. 2020
15 min.

Der var gået hul på Vegas, og det, der kom ud, var ikke kønt.

Det var den 26. september 2019, og den danske lægestand var dagens scoop i mediedanmark. En journalist på Radio 24syv havde fået fat i en udskrift fra den store lukkede Facebookgruppe for læger. Af udskriften fremgik det, at læger i et par konkrete tilfælde havde delt fortrolige personhenførbare patientoplysninger med de øvrige 11.000 læger i gruppen.

De havde også moret sig i lægegruppen, berettede journalisten, og de havde lavet jokes om irriterende patienttyper. Lægerne havde blandt andet ironiseret over overvægtige patienter, der bedyrer, at de spiser »næsten ingenting«.

Lægegruppen er kun åben for læger med dansk autorisations-ID, men hurtigt stod det klart, at et medlem havde valgt at ignorere en central grupperegel:

»What happens in Vegas, stays in Vegas«.

Anders Peter Skovsen, der arbejder som kirurg på Herlev Hospital, var dengang en af gruppens to moderatorer. Den formiddag underviste han i kirurgisk teknik på Panum, og da han havde pakket sammen efter dagens forelæsning, gik han uden for operationsgangen og tændte rutinemæssigt sin mobil.

Han troede ikke sine egne øjne. Røde notifikationer vidnede om en heftig lydløs aktivitet, siden han sidst havde haft mobilen tændt; stribevis af forgæves opkald, sms’er, mails og Messengerbeskeder poppede op.

Journalister fra en lang række danske medier havde prøvet at få fat i Anders Peter, og da han stod der uden for operationsgangen, ringede telefonen igen. Endnu en journalist. Denne gang fra Ugeskrift for Læger.

Lægerne var tabere

Måneder er gået siden den dag, og nu sidder vi i sofahjørnet i Anders Peters hjem i Holte. Han er i mellemtiden blevet administrator for gruppen sammen med Jennie Strid Staberg, som også deltager i interviewet i dag. Duploklodser, billedbøger og et komplet udstyret børnekøkken vidner om et hjem, hvor Anders Peters tre børn på fem, tre og knap et år sætter markante aftryk.

Det kan man til gengæld ikke sige, at de ansvarlige for lægegruppen gjorde i de dage, hvor gruppen stod midt i sin værste krise. Faktisk var der ingen af de i alt fire administratorer og moderatorer, der kommenterede 24syv-historien i medierne.

Men i dag vil de fortælle. De vil fortælle om gruppens historie, formål og diskussioner. De vil forklare, hvorfor de ikke kommenterede 24syv-sagen dengang i september. Og de vil fortælle om deres overvejelser om at lukke Facebookgruppen.

»Journalisterne henvender sig til os, og vi siger ikke noget«, begynder Anders Peter.

»Jeg overvejede at kommentere historien, da jeg stod der på Panum, for egentlig ville jeg godt forklare og fortælle om gruppens formål, indhold og funktion. Men det var svært. Det var mildt sagt ikke nogen venlig historie, og vi havde den fornemmelse, at lige meget hvad vi gjorde, så ville vi stå som tabere. Jeg valgte at henvise alle medier til Morten [børnelæge Morten Strid Staberg, red.]. Det var hans gruppe, og jeg syntes derfor, at det måtte være hans beslutning, hvad vi skulle sige«.

Morten Strid Staberg grundlagde Facebookgruppen ,Læger’, fordi han gerne ville skabe et forum, hvor læger åbent kunne diskutere sundhedspolitik, bureaukrati og håbløse it-systemer. Foto: Privat  

Han tilføjer:

»Jeg vidste godt, at Morten var syg, men på det tidspunkt vidste jeg ikke, hvor syg han var«.

Kritik og åbenhed

Morten Strid Staberg stiftede gruppen i august 2011. Han var en entreprenant, selvbevidst og retorisk skarp børnelæge, der netop i disse år skrev sylespidse debatindlæg i medierne om bureaukrati, akkreditering og kontrolsyge i sundhedsvæsenet. Morten var drevet af en stærk indignation, og han skrev om lægerne, der ikke havde tid til at tale med patienterne, fordi de skulle sidde bag computerskærme og svare på idiotiske spørgsmål.

Som børnelæge skulle han spørge spædbørn om deres alkohol- og rygevaner, og han skulle lave faldscreeninger på tumlinger.

Morten tog initiativ til underskriftindsamlinger mod overflødige it-registreringer og bureaukrati, men selvom han fik mange læger med sig, måtte han flere gange stå skoleret på hospitalsdirektionens kontor for sine kritiske udgydelser.

Det var i den spæde optakt til disse offentlige markeringer, at Facebookgruppen »Læger« så dagens lys. Morten inviterede en kreds af gamle studiekammerater og lægevenner indenfor i fællesskabet, og de inviterede så deres egne lægevenner og studiekammerater.

»I starten var det en åben, men lidt mere privat gruppe. Kredsen var ret begrænset, og alle kendte alle«, forklarer Jennie, der er på barsel fra sin introstilling i ortopædkirurgi på Hvidovre Hospital.

Der blev diskuteret sundhedspolitik, så tasterne glødede, og der var også plads til sjov og spas mellem de gamle studiekammerater, venner og kolleger.

»Han ønskede, at gruppen skulle være et mødested, hvor læger kunne diskutere sundhedspolitik og hospitalsbureaukrati på en afslappet og løssluppen måde. Meget gerne med et humoristisk glimt i øjet. Gruppen skulle være et forum, hvor man åbent skulle kunne kritisere og diskutere uden at frygte repressalier«, siger Jennie.

Derfor mottoet: »What happens in Vegas, stays in Vegas«.

Hjernetumoren

Jennie blev medlem af Facebookgruppen i foråret 2014, da hun mødte Morten. På det tidspunkt var der 425 medlemmer af gruppen.

Jennie og Morten blev kærester, flyttede sammen, blev gift og fik datteren Stella. Det er den korte historie.

Morten og Jennie på Marmorbroen i København på deres bryllupsdag 9. juni 2018. På det tidspunkt pauserede Morten sin behandling med kemo og biologisk lægemiddel, og han var – alt taget i betragtning - i god form. I juli var de på bryllupsrejse, men i august viste en skanning, at tumoren var vokset igen. Herefter blev han erklæret terminal og tilknyttet Palliativ Enhed. Foto: Stina Nilsson.

Den lange historie skriver vi ikke her, for dette er en artikel om lægernes store Facebookgruppe. Det er ikke en artikel om Morten og Jennies private historie, og Jennie siger, at hun ikke vil have, at det bliver »en tudehistorie« fuld af dårlige undskyldninger.

Men Morten var gruppen – og historien om ham, hans idéer og tanker, hans idiosynkrasier og hans sygdom er en uadskillelig del af gruppens historie. I 24syv-sagen blev Morten og Jennies private situation da også udslagsgivende for den måde, historien blev håndteret på – eller rettere ikke blev håndteret.

Derfor skal den kort skitseres her.

Morten fik konstateret en godartet hjernetumor i 2010. Kort efter han mødte Jennie i 2014, fik han at vide, at tumoren nu var ondartet.

De fik fem et halvt år sammen, hvor deres forelskelse og spirende kærlighed voksede side om side med tumoren, opslidende behandlinger med protonstråling, kemoterapi og biologiske lægemidler samt tilbagevendende screeninger af tumoren, der skiftevis bragte håb og fortvivlelse ind i deres fælles tilværelse.

Trods de dystre udsigter valgte de at prøve at få et fælles barn ved reagensglasbehandling. Efter tre år lykkedes det, og den 21. august 2019 kom Stella til verden ved et planlagt kejsersnit på Rigshospitalet.

Morten, Jennie og Stella fik syv en halv uge sammen som familie. Den 14. oktober 2019 sov Morten ind i deres lejlighed på Nørrebro i København.

En forklaring

24syv-sagen slog ned i den lille familie, da Stella var fem uger gammel. Jennie var på barsel, og Morten var terminalt syg hjemme i lejligheden.

»Morten og jeg var mildest talt i en presset situation. Som følge af sin sygdom havde Morten fået tiltagende problemer med at udtrykke sig verbalt, og derfor henviste han alle journalister til mig. Samtidig var vi førstegangsforældre til et spædbarn, og jeg var stadig præget af en fødselskomplikation. Det var en dybt stressende tid for os – det skal ikke være en undskyldning, men det er en forklaring«, siger Jennie.

»Jeg meddelte både Radio 24syv og flere af de øvrige medier, der gik med på historien, at vi ikke kunne medvirke i et direkte interview. Jeg ville gerne svare skriftligt, hvis jeg fik tilsendt spørgsmålene, men på grund af vores private omstændigheder kunne jeg ikke svare med kort frist. Det var der ikke interesse for«.

Resultatet var tavshed fra gruppens administratorer. Imens buldrede historien om lægerne løs i medierne.

»Både Morten og jeg var rigtig kede af, at vi ikke kunne deltage i den offentlige debat. Men timingen var simpelthen den værst tænkelige«, siger Jennie.

Stikke af

Efter 24syv-sagen var Facebookgruppen i chok.

Der kom en øget bevidsthed om, at det, man skrev i gruppen, kunne slippe ud, og der dukkede også en form for selvransagelse op. Der var flere, der korsede sig over det, der kom frem i medierne, og et par hundrede medlemmer valgte at forlade gruppen i kølvandet på 24syv-sagen.

Internt i gruppen var der meget diskussion om, hvordan man skulle gebærde sig fremover. Hvad kan man tillade sig at skrive som læge? Samtidig var mange skuffede over den måde, gruppen blev fremstillet på, forklarer Anders Peter.

»Den udskrift, som Radio 24syv havde fået fat i, var rigtig nok; de ting var foregået, og en del af det var ikke o.k. Men det billede, der blev tegnet af gruppen ud fra de få eksempler, var forkert. Det blev fremstillet, som om det er en gruppe, hvor læger bagtaler patienter. Sådan er det ikke. Det var et skævt billede. Der foregår en masse kedelige ting i den gruppe, som ikke er særligt spændende for andre end for os. Samtidig følte flere medlemmer, at de havde fået en kniv i ryggen af det medlem, der havde valgt at involvere journalisten i stedet for at gå til gruppen og til os som administratorer og moderatorer«, siger han.

Mange gav udtryk for, at de var kede af det og vrede. De følte, at den tillid, som man havde haft til hinanden i gruppen, var blevet svigtet.

Da sagen dukkede op, søgte Anders Peter selv rådgivning.

»Jeg talte med venner om, hvordan jeg skulle forholde mig. Og jeg talte også med en advokat om GDPR, min retsstilling og om, hvordan vi som administratorer og moderatorer stod rent juridisk«, forklarer han.

Flere sagde til ham: »Hvorfor stikker du ikke af?«.

Anders Peter: »Alle, jeg talte med efter ,24syv-gate’ sagde: ,Luk gruppen, meld dig ud, løb væk. Der er alligevel ikke noget, du kan gøre’. Men det syntes jeg ikke, jeg kunne gøre over for Morten – og over for dig, Jennie«.

Han kigger over på hende i sofaen.

Jennie: »Det kunne du da godt have gjort«.

Anders Peter: »Ja, men det ville ikke have været anstændigt. Men jeg har godt nok mange gange siddet og kigget på den der rullemenu, og jeg har følt mig fristet til at klikke på ,arkiver gruppe’«.

Vokseværk

Hjemme hos Morten og Jennie på Nørrebro diskuterede de også, om de skulle lukke Facebookgruppen. Det var en diskussion, der med jævne mellemrum dukkede op i årene op til 24syv-sagen.

I nytåret 2014/2015 kan Jennie huske, at lægegruppen fik sit medlem nummer 1.000. Dengang var Morten herrestolt.

»Han var overrasket. Det havde aldrig været hans intention, at gruppen skulle være stor og vokse, men han syntes, det var helt vildt, at så mange læger fandt det interessant at være til stede i det mødested for læger, som han havde skabt«.

Lægegruppen fik vokseværk. Som ringe i vandet bredte medlemsskaren sig i takt med, at nye medlemmer inviterede deres lægevenner med, som så igen inviterede deres lægevenner med. Hver gang et nyt hold lægestuderende blev udklækket som kandidater, eller et sundhedsrelateret emne dominerede samfundsdebatten, fik medlemsskaren lige et ekstra boost. Ringene bredte sig, og på fire et halvt år voksede medlemstallet fra 1.000 til 11.000.

Gruppen passerede en magisk grænse. Nu kendte alle ikke længere alle, og det blev indført, at man skulle godkendes og kontrolleres for autorisations-ID ved optagelse i gruppen.

Men inde i centrum af alle ringene sad Morten. Han indledte fortsat sine skriverier til gruppen med et vennesælt »Kære Lægevenner«, men succesen og vokseværket gjorde ham også frustreret.

Gradvist og i første omgang næsten umærkeligt ændrede indholdet i gruppen sig. Der dukkede flere opslag op, som lå langt fra hans intention om at facilitere et diskussionsforum for læger om sundhedspolitik, lægers arbejdsvilkår og det faglige lægeliv.

»Gruppen gav ham efterhånden flere hovedpiner end wow-oplevelser, grin og læring. Som antallet af medlemmer voksede, bevægede gruppen sig længere og længere væk fra det, han ønskede. Det blev for privat«, forklarer Jennie.

Billeder af eksem

En overgang var der mange opslag med billeder af eksem og røde pletter. Hvad tror I, det er? skrev folk. Men det var jo sådan noget, som man burde gå til sin egen læge med, siger Jennie. Der var opslag om, at én havde haft hovedpine i tre uger, og hvad mon det kunne skyldes, mens et andet opslag kunne lyde noget i stil med: »Min otte måneder gamle datter har i et stykke tid haft dårlig mave, og …«

»Der var ikke længere læringspotentiale for alle læger i opslagene. Det var ikke Mortens ønske. Der måtte godt være cases, men så skulle det være cases, som gav alle noget: læring, indsigt, viden eller en sjov oplevelse. ,Kliniske nødder’, som han kaldte det. Men de opslag druknede i billeder af eksem«, fortæller Jennie.

Morten brugte mere og mere tid på at administrere debatten i gruppen. Nogle dage var der 30-40 opslag og måske 1.000 kommentarer. Han havde brug for hjælp, og Jennie, Anders Peter og Nina Åslund trådte til som henholdsvis administrator og moderatorer.

Vi kæmper lidt med det evige spørgsmål, om man er læge på Facebook, eller man er privatperson. Mange af os er jo begge dele, og man har mere eller mindre kittel på afhængig af, om man diskuterer mæslingevaccine, eller man lægger et billede af en blomsterbuket op. Men gruppen hedder ,Læger’, fordi det er vores lægefaglighed, der binder os sammen, og det er det fokus, vi ønsker for gruppen.Jennie Strid Staberg

»Vi kæmper lidt med det evige spørgsmål, om man er læge på Facebook, eller man er privatperson. Mange af os er jo begge dele, og man har mere eller mindre kittel på afhængig af, om man diskuterer mæslingevaccine, eller man lægger et billede af en blomsterbuket op. Men gruppen hedder ,Læger’, fordi det er vores lægefaglighed, der binder os sammen, og det er det fokus, vi ønsker for gruppen«, siger Jennie.

For et par år siden blev Facebookgruppen »Klinisk diskussion for læger« oprettet som et særligt forum for de mange patientcases. Det hjalp.

»Patientcases er svære, fordi man meget nemt kan komme på grænsen til at overtræde sin tavshedspligt, og man skal huske at sikre samtykke. Det var en lettelse, at vi ikke længere havde helt så mange af dem«, siger Anders Peter.

I Mortens ånd

24syv-sagen har været med til at ændre lægegruppen. Men refleksioner er trådt i stedet for chok og skuffelse, og sagen er endt som katalysator for en udvikling, der allerede var i gang og havde været undervejs længe.

Det er en udvikling, de selv har ønsket, og som de i det store hele er tilfredse med. Derfor står Anders Peter og Jennie da også fortsat i spidsen for gruppen, og derfor har de valgt at sidde i sofaen i dag og fortælle historierne om gruppen. Både de sjove, de konstruktive, de svære – og dem, der gør forfærdeligt ondt.

»Vi har forsøgt at finde tilbage til det oprindelige. Vi har ønsket at drive gruppen videre i Mortens ånd og igen gøre gruppen til et mødested for læger, der skal fokusere på sundhedspolitik og på alt det, der binder os sammen som læger – på tværs af geografi, specialer og anciennitet. Jeg synes helt klart, at jeg kan se, at vi er på rette vej«, forklarer Jennie.

Skærpede regler for læger

Gruppen er baseret på tillid og fornuft og på, at folk selv er ansvarlige for, hvad de skriver – og så skal der også være plads til skæg og ballade. Men … for der er et men.

»Vi er blevet mere styrende efter 24syv-sagen. Jeg kunne godt ønske, at vi havde håndteret den sag og det, der udløste den, bedre. Det er ikke, fordi der er kommet nye regler til, men vi har strammet op på, hvad vi kan acceptere. Vi gør ikke noget aktivt for at få gruppen til at vokse, det har aldrig været målet, men vi vil gerne facilitere en god debat«, forklarer Anders Peter.

Lægeforeningen er netop kommet med nye guidelines for sociale medier, og de ligger meget fint i tråd med den måde, de som administratorer har valgt at håndtere lægegruppen på, siger han:

»I modsætning til alle mulige andre Facebookgrupper for naboer eller særlige hobbies er der bare et skærpet regelsæt for, hvordan vi kan opføre os som læger. Det tager vi udgangspunkt i«.

Hvis bølgerne fra tid til anden går højt i gruppen, er der nu også flere, der påpeger det. Så skriver folk: »Husk nu den gode tone« eller »Husk, at vi er kolleger ude i den virkelige verden«.

»Alle tager et ansvar nu, og vi er som administratorer nok også blevet lidt mere opmærksomme og sletter mere, end vi gjorde før. Indholdet skal være sobert. Vi vil gerne være rummelige og inkluderende, men der skal være en ordentlig tone, så alle har lyst til at være i gruppen«, siger Anders Peter.

”Vi er blevet mere styrende efter 24syv-sagen. Jeg kunne godt ønske mig, at vi havde håndteret den sag og det, der udløste den, bedre”, siger Anders Peter Skovsen i dag. Foto: Claus Boesen

Hvor læger mødes

I takt med væksten i antallet af medlemmer har den store lægegruppe på Facebook mere og mere antaget karakter af at være lægernes virtuelle forsamlingshus. Godt en tredjedel af landets læger ytrer sig mere eller mindre højlydt her eller er bare med på en lytter.

Det er et forsamlingshus, der har lagt scene til den mere aktivistiske gren af den nyere danske lægehistorie, for eksempel i forbindelse med Svendborgsagen og #DetKuHaVæretMig-bevægelsen. Her blev kimen lagt i lægegruppen, indtil sagen voksede sig så stor, at den fik sin egen gruppe.

Styrelsen for Patientsikkerhed har fået sin tur i vridemaskinen, regionale forskelle og forholdet mellem praktiserende læger og hospitalslæger er blevet drøftet, ligesom gruppen har taget Sundhedsplatformens unoder under kærlig behandling.

På det seneste er det coronakrisen; manglen på værnemidler, diskrepansen mellem det sundhedsfaglige og det politiske i håndteringen af diverse strategier – men også oplevelsen af, at alt pludselig kunne lade sig gøre ude på afdelingerne.

De ensomme, perfekte læger

De sager, som i sin tid ansporede Morten til at etablere lægegruppen – bureaukratiet, håbløse it-systemer, kontrolsyge og en presset og tvivlsom ytringsfrihed – er fortsat smerteligt aktuelle for mange læger. Samtidig udfylder gruppen en vigtig funktion i en lægeverden, som fortsat kæmper med ensomhed, den indre Tarzan m/k og angsten for at fejle.

I diskussionen af den seneste meningitissag, hvor en ung læge til sidst valgte at acceptere tiltalen om grov forsømmelse eller skødesløshed, har der for eksempel været en tråd i gruppen, hvor flere beskrev, hvordan de selv havde overset en ellers oplagt diagnose.

Faktisk er nogle af de mest populære opslag i gruppen opslag, hvor en læge udstiller sine egne fejl eller på anden måde viser sin svaghed, sårbarhed eller manglende perfektion, fortæller Jennie. Gerne med et selvironisk glimt i øjet.

»Jeg kan huske, at der var en, der skrev, at vedkommende var kommet til at sige ,jeg skal lige lytte dig på klokkeværket’ til en patient, som vedkommende skulle stetoskopere. Sådan et opslag får mange likes og kommentarer«, siger hun.

Men burde det ikke være noget, man talte med sine kolleger om ude på arbejdspladsen? Jo, men det er der sjældent tid til, forklarer Jennie:

»På mange måder udfylder lægegruppen det tomrum, som er opstået, fordi de fleste lægers arbejde i bund og grund er temmelig ensomt. Vi mødes om morgenen, bliver spredt ud, mødes kort i løbet af dagen, men arbejder ellers selvstændigt. Der er ikke tid til, at vi har disse diskussioner med hinanden, hvor vi kan udveksle erfaringer, inspirere hinanden og være åbne om vores fejl og usikkerheder«.

Anders Peter skal på vagt. Vi bryder op.

Den store lægegruppe på Facebook kommer formentlig til at være en del af mange lægers liv på sociale medier i adskillige år fremover. Det lille klik, der lukker gruppen, frister ikke længere.