Lægers dannelse

Redaktører: Vestergaard P, Gormsen LK, Christiansen K

Forlag: Aarhus: Philisophia, 2013

Sider: 160

Pris: 179 kr.

ISBN: 978-87-88663-1

Bøger  

På Aarhus Universitet tilbydes lægestuderende på første semester kurset »Den gode læge«. Gennem læsning af romanlitteratur arbejdes med lægerollen og -identiteten. Formålet er »at give de studerende mulighed for – gennem mødet med romanlitteratur og filosofiske tekster – at reflektere over, hvad begrebet den gode læge rummer, og betingelserne for at blive en sådan«. Bogen er en reklame for kurset, og dens titel refererer mere til processen i et (ud)dannelsesforløb end til resultatet (dannelse).

Lise Kirstine Gormsen fortæller genkendeligt om den selvusikkerhed og angst, man som yngre læge møder i sit første kliniske arbejde under pressede arbejdsforhold. Hjælpen kommer karakteristisk nok ikke fra god ledelse, men ved læsning af Samuel Shems »House of God« – mest i form af en trøst ved at erkende, at man ikke er alene om at opleve lægerollen som en tung byrde.

I gennemgangen af den relevante romanlitteratur erkendes begrænsningen i udgangspunktet: mandlige lægeroller. Jeg savner en diskussion af denne problematik.

Bogen indeholder afsnit om læseteknik og om narrativitet, hvor det kommunikativt skrøbelige i læge-patient-mødet ligger. I dette felt findes forklaringen på mange patientklager, og forskellen mellem den biokemiske og den humanistiske tilgang fører ofte til konflikter.

Hvordan litteraturen skal tolkes og overføres til den kliniske hverdag, beskriver Karin Christiansen med udspring i den amerikanske filosof, Martha C. Nussbaums moralfilosofi. Søren S.G. Bengtsens universitetspædagogiske refleksioner henvender sig mest til fagfæller på området.

Om god kunst gør os til bedre mennesker og dermed bedre læger, og om et hårdt og ensidigt studium gør os til mindre gode mennesker (og dermed mindre gode læger), rejses som relevante spørgsmål i bogen.

Den betydelige ændring i fagidentiteten, som lægestanden i disse år oplever under pres fra samfundet som arbejdsgiver, er efter min opfattelse et kernepunkt i bogen. Det beskrives klogt, at det handler om at forstå de holdninger, som omverdenen møder os læger med, og hvor disse holdninger stammer fra (politikere og »DJØF’ere«). Overordnet giver det anledning til at »frygte, at sundhedsvæsenet, som det udvikler sig nu, systematisk vil begrænse mulighederne for at virkeliggøre nogle af de centrale humanistiske værdier i lægeprofessionelt arbejde«.

Det faktum, at kun en fjerdedel af lægens arbejdstid på akutafdelingen på Kolding Sygehus er patientkontakt, og at antallet af udbrændte læger fordobles på otte år, understreger denne bogs relevans.

I Leif Panduros »Bertram og Lisa« siger Bertram: »Der er ingen romaner, der har ændret på noget som helst«. Han har næppe ret, men også andre midler skal i spil.

Interessekonflikter: ingen